Wien - Beograd
Krydstogter
8 Dage

Forårskrydstogt på Donau gennem et af Europas smukkeste områder. På dette togt oplever vi det spirende forår i hele fire hovedstæder samt fem lande, når vores dejlige skib fører os gennem Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Serbien.
 
Den fantastiske flod, de smukke landskaber, de spændende byer og de hyggelige stunder ombord gør dette flodkrydstogt til en af vores mest populære rejser. Der er næsten garanti for godt vejr på soldækket af vores dejlige skib, og meget af sejladsen foregår i de lyse timer, så du kan nyde landskabet flyde stille forbi. Undervejs besøger vi hele fire interessante hovedstæder og...

Forårskrydstogt på Donau gennem et af Europas smukkeste områder. På dette togt oplever vi det spirende forår i hele fire hovedstæder samt fem lande, når vores dejlige skib fører os gennem Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Serbien.
 
Den fantastiske flod, de smukke landskaber, de spændende byer og de hyggelige stunder ombord gør dette flodkrydstogt til en af vores mest populære rejser. Der er næsten garanti for godt vejr på soldækket af vores dejlige skib, og meget af sejladsen foregår i de lyse timer, så du kan nyde landskabet flyde stille forbi. Undervejs besøger vi hele fire interessante hovedstæder og fem spændende lande. Fra det pompøse, kejserlige Wien til det pulserende Beograd. Vi sejler gennem Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien samt Serbien, og hver dag byder på spændende udflugter og byrundture. Et dejligt togt med en god kombination af afslappende sejlads, forkælelse ombord samt besøg i nogle af de skønneste byer langs Donau.

Bemærk: På afrejsen d. 2/4 sejler vi fra Wien til Beograd, og på afrejsen d. 9/4 sejler vi fra Beograd til Wien.

Kort over Slovakiet, Østrig, Ungarn, Kroatien og Serbien

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på hoveddæk
630,-
Dobbeltkahyt på mellemdæk
1.330,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk
1.820,-
Suite på øvre dæk (til 2 personer)
2.520,-
Enekahyt på nedre dæk
4.500,-
Enekahyt på hoveddæk
5.130,-
Enekahyt på mellemdæk
5.830,-
Enekahyt på øvre dæk
6.320,-
Afbestillingsforsikring
690,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Schönbrunn
340,-
Wienerkoncert
400,-
Ungarsk folkedans
380,-
Pusztaen
340,-
Klippehospitalet
230,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København–Wien/Beograd t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 7 nætter på MS River Navigator****+
  • 7 x morgenmad (2.-9. dag)
  • 6 x frokost (2.-7. dag)
  • 6 x middag (1. 2. 3. 4. 5. og 7. dag)
  • 1 x gallamiddag (6. dag)
  • 5 o’clock tea (når der ikke er program)
  • Velkomstdrink ombord
  • Levende musik ombord
  • Byrundture i Wien, Bratislava, Budapest og Beograd
  • Besøg i Osijek
  • Udflugt til Novi Sad, Jarak og Krušedol-klostret med vinsmagning
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

Program for afrejsen 2. april 2017

1. dag: Wien, Østrig

Med Austrian Airlines flyver vi direkte til Wien, hvor vi ankommer først på eftermiddagen. Vi kører direkte til vores dejlige skib, MS River Navigator, hvor besætningen står klar med velkomstdrink og togtets første 4-retters middag. Efter middagen fortsætter vi i loungen, hvor vi hygger os til tonerne af god musik.
 

2. dag: Det klassiske Wien

I dag skal vi opleve den klassiske og meget smukke gamle kejserby. Vores byrundtur fører os gennem den gamle bydel med hyggelige gader og imponerende bygninger i jugendstil. Stephansdom ligger centralt, og vi kigger ind i den imponerende katedral. Vi ser desuden Den Spanske Rideskole og Hofburg udefra efterfulgt af lidt tid på egen hånd, inden vi kører retur til skibet, hvor frokosten serveres. Om eftermiddagen er der igen mulighed for at nyde Wien i eget regi. Der er metro ca. 500 meter fra båden, så der er ikke langt til flotte seværdigheder og en kop kaffe med et velsmagende stykke sachertorte. Du kan også vælge at deltage i to flotte ekstraarrangementer:

Ekstraarrangement: Schönbrunn
Eftermiddagsudflugt til Schönbrunn, kejserinde Maria Theresias vidunderlige sommerresidens. Slottet er en af de vigtigste kulturskatte i Wien, og vi ser den enorme, smukke park og de flotte kejserlige gemakker, hvor kejser Franz Josef tilbragte det meste af sit liv.
 
Ekstraarrangement: Wienerkoncert
Kunne du tænke dig at opleve en festlig wienerkoncert, byder aftenen på en oplagt mulighed.

 

3. dag: Bratislava, Slovakiet

Vi starter dagen med en flot sejlads på Donau. Efter frokost ankommer vi til Slovakiets lille, charmerende hovedstad Bratislava. På en kombineret byrundtur med et lille tog og til fods ser vi den gamle bydels små gyder, elegante pladser og velholdte huse i hvide, gule og grønne nuancer. Der er god tid på egen hånd i den hyggelige by. Skibet lægger til helt inde i centrum, så det er nemt at gå på opdagelse i butikker og nyde livet på de mange fortovscaféer og kælderbarer, hvor priserne er yderst rimelige.

 
 

4. dag: Budapest, Ungarn

Nyd formiddagen på skibet. Skinner solen, er der intet mere oplagt end at slappe af på skibets soldæk. Mens vi spiser frokost, oplever vi den smukke indsejling til Budapest. På en byrundtur med bus fornemmer vi byens elegance, historie og melankoli. Vi kommer forbi Skt. Stefan-Katedralen, Ungarns Statsopera og byens vartegn, parlamentet, som er et arkitektonisk mesterværk fra 1904. Det engelske parlament var forbilledet, og arkitekten har hentet inspiration i både renæssancen og den gotiske arkitektur. Vi skal naturligvis nyde udsigten over byen fra Gellertbjerget samt opleve Borghøjen med den berømte Fiskerbastion og borgkvarteret med de små hyggelige gader. 

Ekstraarrangement: Ungarsk folkedans i Budapest
Folkedansopvisning i Budapest, hvor Ungarns 30-40 mand store Stats Folklore Ensemble opfører traditionel dans og musik. Efterfølgende kø­rer vi en lille aftentur gennem Budapests oplyste gader.

 

5. dag: Budapest, Ungarn

Dagen kan bruges på egen hånd i Budapest. Har man mod på et lille eventyr, kan vi anbefale et af Budapests kurbade. Gellértbadet er det mest berømte og populært blandt turister. Szechenyi er svært at udtale, men yderst populært blandt de lokale. Rejselederen er behjælpelig med logistikken, og derefter er det bare at hoppe i et af de utallige bassiner. Der er også mulighed for at deltage i to spændende ekstraarrangementer.

Ekstraarrangement: Klippehospitalet
Om formiddagen skal vi besøge et af de mest fascinerende og unikke historiske monumenter i Ungarn. Under Budaslottet i hjertet af Budapest ligger der et nødhospital bygget ind i den rå klippe. Hospitalet blev bygget i 1930´erne, var i drift helt op til 1960 og står stadigvæk, som det gjorde dengang. I de gamle underjordiske rum får vi et enestående indblik, i hvordan hospitalet fungerede under især 2. verdenskrig. Mere end 200 voksfigurer er opstillet i bunkeren, og de er med til at gøre besøget særdeles livagtigt.

Ekstraarrangement: Pusztaen
Om eftermiddagen går turen til Laza Lovas, der er et af Ungarns største hestestutterier. Her bydes vi velkommen med vin, ungarske snacks og et glas Palinka, som er den lokale brændevin. Der er mulighed for at besigtige staldene, hvor mere end 100 heste er opstaldet, inden vi skal overvære en formidabel opvisning med de ungarske cowboys.
 

6. dag: Osijek, Kroatien

I dag besøger vi den kroatiske by Osijek. Osijek ligger ved bifloden Drava. Floden har sit udspring helt oppe ved den italiensk-østrigske grænse, hvorefter den løber hele vejen gennem Østrig og Slovenien og danner det meste af grænsen mellem Ungarn og Kroatien, før den efter 750 kilometer løber sammen med Donau, ti kilometer øst for Osijek. Osijek blev hårdt ramt under borgerkrigen, men har bevaret et hyggeligt centrum ved den gamle tyrkiske fæstning. Vi spiser frokost på skibet. I aften er vi inviteret til kaptajnens gallamiddag. Vi nyder en lækker 5-retters menu, og efter middagen er der mulighed for at få rørt benene, når skibets musiker spiller op til dans.

 

7. dag: Novi Sad, landsbybesøg i Jarak og Beograd, Serbien

Vi lægger til i Novi Sad, hvor vi skifter transportmiddel fra skib til ben og bus. Skibet fortsætter til Beograd, hvor vi møder det sidst på eftermiddagen. I Novi Sad boede Albert Einstein sammen med sin serbiske kone i begyndelsen af 1900-tallet. Vi tager på en lille byrundtur til fods og nyder den hyggelige by, inden vi fortsætter med bus til et af Serbiens mest berømte klostre, Krušedol, der ligger smukt i højlandet Fruska Gora. Klosteret er særlig berømt for sine fresker. I den lille by Sremski Karlovci finder vi hovedsædet for Fruska Goras verdslige glæder - vinproduktion. Vi får en vinsmagning hos familien Zivanovic, der er kendt for fremstilling af Bermetvine og honning. Vi fortsætter til Jarak, hvor vi nyder frokosten i et privat hjem. I Serbien spiser man godt - især på landet. Vi smager de lokale retter og naturligvis den herlige blommebrændevin Slivovitsa, mens landsbyens musikere underholder. Midt på eftermiddagen kører vi til Beograd, hvor vi oplever byen på en byrundtur. Vi ser blandt andet den berømte Kalemegdanfæstning og byens imponerende Sankt Sava katedral, som der stadig bygges på. Vi oplever også atmosfæren på byens hyggelige gågade, Knez Mihajlova, inden vi tager retur til skibet, hvor middagen venter. 
 

8. dag: Beograd, Serbien

Vi flyver med Austrian Airlines via Wien til København om eftermiddagen, så vi har et par timer til at opleve endnu mere af Beograd på egen hånd. Rejselederen kommer gerne med forslag til seværdigheder.
 

Program for afrejsen 9. april 2017

1. dag: Beograd, Serbien

Med Austrian Airlines flyver vi via Wien til Beograd, hvor vi ankommer først på eftermiddagen. Vi kører direkte til skibet, hvor besætningen står klar med velkomstdrinken. Vores moderne skib, MS Navigator, ligger for kaj centralt i Beograd, så der er rig mulighed for at gå en lille tur i byen. Om aftenen spiser vi middag ombord efterfulgt af et show med serbisk folklore. Mellem numrene er der modeshow med de berømte håndlavede Sirogojno-uldtrøjer og -jakker med broderede landskabsmotiver.
 

2. dag: Beograd, landsbybesøg i Jarak og Novi Sad, Serbien

Vi indleder dagen med en byrundtur med bus i Beograd, hvor vi blandt andet ser den berømte Kalemegdanfæstning og byens imponerende Sankt Sava-katedral, som der stadig bygges på. Vi oplever også atmosfæren på byens hyggelige gågade, Knez Mihajlova. Mens vores skib sejler mod Novi Sad, fortsætter vi i bus til Jarak, hvor vi nyder frokosten i et privat hjem. I Serbien spiser man godt - især på landet. Vi smager de lokale retter og naturligvis den herlige blommebrændevin Slivovitsa, mens landsbyens musikere underholder. Efter frokosten besøger vi et af Serbiens mest berømte klostre, Krušedol, der ligger smukt i højlandet Fruska Gora. Klosteret er særlig berømt for sine fresker. I den lille by Sremski Karlovci finder vi hovedsædet for Fruska Goras verdslige glæder - vinproduktion. Vi får en vinsmagning hos familien Zivanovic, der er kendt for fremstilling af Bermetvine og honning. Vi besøger også Novi Sad, hvor Albert Einstein boede sammen med sin serbiske kone i begyndelsen af 1900-tallet. Vi tager på en lille byrundtur til fods og oplever den hyggelige by. Efter byrundturen kan du udforske mere af Novi Sad på egen hånd, inden vi nyder middagen ombord.

 
 

3. dag: Osijek, Kroatien

I dag besøger vi den kroatiske by Osijek. Osijek ligger ved bifloden Drava. Floden har sit udspring helt oppe ved den italiensk-østrigske grænse, hvorefter den løber hele vejen gennem Østrig og Slovenien og danner det meste af grænsen mellem Ungarn og Kroatien, før den efter 750 kilometer løber sammen med Donau, ti kilometer øst for Osijek. Osijek blev hårdt ramt under borgerkrigen, men har bevaret et hyggeligt centrum ved den gamle tyrkiske fæstning. Vi spiser frokost på skibet.
 

4. dag: Budapest, Ungarn

Nyd formiddagen på skibet. Skinner solen, er der intet mere oplagt end at slappe af på skibets soldæk. Mens vi spiser frokost, oplever vi den smukke indsejling til Budapest. På en byrundtur med bus fornemmer vi byens elegance, historie og melankoli. Vi kommer forbi Skt. Stefan-Katedralen, Ungarns Statsopera og byens vartegn, parlamentet, som er et arkitektonisk mesterværk fra 1904. Det engelske parlament var forbilledet, og arkitekten har hentet inspiration i både renæssancen og den gotiske arkitektur. Vi skal naturligvis nyde udsigten over byen fra Gellértbjerget samt opleve Borghøjen med den berømte Fiskerbastion og borgkvarteret med de små hyggelige gader.

Ekstraarrangement: Ungarsk folkedans i Budapest
Folkedansopvisning i Budapest, hvor Ungarns 30-40 mand store Stats Folklore Ensemble opfører traditionel dans og musik. Efterfølgende kø­rer vi en lille aftentur gennem Budapests oplyste gader.

 
 

5. dag: Budapest, Ungarn

Dagen kan bruges på egen hånd i Budapest. Har man mod på et lille eventyr, kan vi anbefale et af Budapests kurbade. Gellertbadet er det mest berømte og populært blandt turister. Szechenyi er svært at udtale, men yderst populært blandt de lokale. Rejselederen er behjælpelig med logistikken, og derefter er det bare at hoppe i et af de utallige bassiner. Der er også mulighed for at deltage i et ekstraarrangement:

Ekstraarrangement: Klippehospitalet
Om formiddagen skal vi besøge et af de mest fascinerende og unikke historiske monumenter i Ungarn. Under Budaslottet i hjertet af Budapest ligger der et nødhospital bygget ind i den rå klippe. Hospitalet blev bygget i 1930´erne, var i drift helt op til 1960 og står stadigvæk, som det gjorde dengang. I de gamle underjordiske rum får vi et enestående indblik, i hvordan hospitalet fungerede under især 2. verdenskrig. Mere end 200 voksfigurer er opstillet i bunkeren, og de er med til at gøre besøget særdeles livagtigt.

Ekstraarrangement: Pusztaen
Om eftermiddagen går turen til Laza Lovas, der er et af Ungarns største hestestutterier. Her bydes vi velkommen med vin, ungarske snacks og et glas Palinka, som er den lokale brændevin. Der er mulighed for at besigtige staldene, hvor mere end 100 heste er opstaldet, inden vi skal overvære en formidabel opvisning med de ungarske cowboys.

 

6. dag: Bratislava, Slovakiet

Vi starter dagen med en flot sejlads på Donau. Om morgenen passerer vi Gabcikovoslusen, som er den største sluse på øvre Donau. Den er bygget i perioden 1989-1997 og består af to slusekamre og et vandkraftværk. Efter frokost ankommer vi til Slovakiets lille, charmerende hovedstad Bratislava. På en kombineret byrundtur med et lille tog og til fods ser vi den gamle bydels små gyder, elegante pladser og velholdte huse i hvide, gule og grønne nuancer. Der er god tid på egen hånd i den hyggelige by. Skibet lægger til helt inde i centrum, så det er nemt at gå på opdagelse i butikker og nyde livet på de mange fortovscaféer og kælderbarer, hvor priserne er yderst rimelige. I aften er vi inviteret til kaptajnens gallamiddag. Vi nyder en lækker 5-retters menu, og efter middagen er der mulighed for at få rørt benene, når skibets musiker spiller op til dans.

 

7. dag: Wien, Østrig

I dag skal vi opleve den klassiske og meget smukke gamle kejserby. Vores byrundtur fører os til den gamle bydel med hyggelige gader og imponerende bygninger i jugendstil. Stephansdom ligger centralt, og vi kigger ind i den imponerende katedral. Vi ser desuden Den Spanske Rideskole og Hofburg udefra efterfulgt af lidt tid på egen hånd, inden vi kører retur til skibet, hvor frokosten serveres. Om eftermiddagen er der igen mulighed for at nyde Wien i eget regi. Der er metro ca. 500 meter fra båden, så der er ikke langt til flotte seværdigheder og en kop kaffe med et velsmagende stykke sachertorte. Du kan også vælge at deltage i to flotte ekstraarrangementer:

Ekstraarrangement: Schönbrunn
Eftermiddagsudflugt til Schönbrunn, kejserinde Maria Theresias vidunderlige sommerresidens. Slottet er en af de vigtiste kulturskatte i Wien, og vi ser den enorme, smukke park og de flotte kejserlige gemakker, hvor kejser Franz Josef tilbragte det meste af sit liv.
 
Ekstraarrangement: Wienerkoncert
Kunne du tænke dig at opleve en festlig wienerkoncert, byder aftenen på en oplagt mulighed.

 
 

8. dag: Wien og hjemrejse

Hjemrejse med Austrian Airlines til København fra Wien om eftermiddagen, så vi har et par timer til at opleve endnu mere af byen på egen hånd. Rejselederen kommer gerne med forslag til seværdigheder.
 

Hotelinformation

MS River Navigator ****+
Læs hotelbeskrivelsenSkjul hotelbeskrivelsen

Det elegante og komfortable skib MS River Navigator danner en perfekt ramme om vores populære flodkrydstogter på Donau.

Skibet er bygget i Holland i 1999, renoveret i 2013 og har plads til 130 gæster. Skibets fem dæk rummer bl.a. en stor panoramarestaurant, lounge/bar, recep­tion, et lille fitness­område, bibliotek, elevator (kun lift til soldækket) samt mulighed for gratis WiFi, når forbind­elsen tillader det. På det indbydende soldæk er der god plads til at nyde vejret og det passerende landskab.

I skibets panoramarestaurant serveres de inkluderede måltider, der består af morgenmadsbuffet med et stort udvalg samt frokost og middage bestående af forret, suppe, hovedret og dessert. Om eftermiddagen serveres der kaffe med kage og om aftenen snacks. I loungen er der gratis kaffe og te (fra maskine) hele døgnet. 

Kahytterne på øvre dæk har fransk altan med store glas­skydedøre, der kan åbnes samt et lille køleskab. Kahytterne på mellemdæk har store panoramavinduer, der ikke kan åbnes. Kahytterne på hoveddæk har almindelige vinduer, som ikke kan åbnes. Kahytterne på nedre dæk har mindre vinduer, som ikke kan åbnes. Alle kahytter er bekvemt indrettet med telefon, tv, sikkerhedsboks, aircondition og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Der findes desuden fem suiter på øvre dæk. Vi benytter dobbeltkahytter som enekahyt. Kahytterne er på 14 m2 og suiterne på 21 m2.
MS River Navigator. Eksempel på dobbelkahyt. Restauranten på MS River Navigator. Biblioteket. Den hyggelig lounge. Hvad med et parti skak?

Værd at vide om krydstogter på Donau

Lokale busser

Transfer- og udflugtsbusser er særligt på Balkan af lavere standard end danske turistbusser.

Cruise Manager

Om bord er der en lokal Cruise Manager, der supplerer og hjælper Vitus Rejsers rejseledere.

Drikkepenge

Vitus Rejser har inkluderet obligatoriske drikkepenge på skibet. Ønsker man at påskønne en ekstraordinær indsats fra servitricen, lokalguiden eller det øvrige personale, vil dette altid være populært, men det forventes ikke.

Drikkevarer

Man bør ikke drikke vandet fra hanerne. Mineralvand m.v. kan købes om bord og i land. Skibet tilbyder alle former for drikkevarer til rimelige priser. Drikkevarer indkøbt i land kan naturligvis indtages i kahytten.

Elektricitet

Skibet har 220 volt. Det er ikke tilladt at anvende elkogere. Kaffe og te kan hentes gratis hele døgnet fra maskinen i loungen og serveres desuden efter frokoster og middage.

ID-kort

Den første dag udleveres ét ID-kort pr. person. Skriv venligst kahytsnummer på kortet. Kortet bør medbringes, når skibet forlades og skal afleveres i receptionen, når kahytsnøglen udleveres. I Serbien kan der være behov for at medbringe pas. Rejselederen orienterer.

Påklædning

Medbring almindelig beklædning og en vindjakke/trøje til om aftenen. Gode travesko og evt. en regnfrakke. Det forventes, at herrerne ifører sig lange benklæder til middagen. På vores byrundture besøger vi ofte kirker. Derfor vil vi gerne erindre om de hensyn, man som gæst bør tage m.h.t. påklædning, når aktive kirker og klostre besøges: Man kan ikke komme ind i kirken iført shorts. Man må ikke have bare skuldre. Damerne skal helst have tørklæde på hovedet. Det er ikke tilladt at fotografere under gudstjenester. Visse kirker tillader fotografering mod betaling af et mindre beløb.

Reception

Receptionen findes på hoveddækket og er bemandet med engelsktalende personale.

Restaurant og baren ombord

Baren er åben, når der ikke er udflugter og måltider.

Sikkerhed

Vi kan ikke tilbyde opbevaring af værdigenstande på skibet. Lad de dyre smykker blive hjemme. Der er ingen risiko for, at besætningen er uærlig, men ved havneophold kan man risikere, at uønskede gæster kommer om bord. Der er to sikkerhedsfolk på hele togtet. De har til opgave at holde vagt, når skibet ligger til kaj. Under landophold skal alle vinduer være lukkede. Disse forholdsregler har sikret, at vi aldrig har været udsat for tyveri.

Skibsavis

Hver dag udgives en skibsavis på dansk. Avisen indeholder praktiske oplysninger og information om arrangementer - både de inkluderede udflugter og andet af interesse. Desuden vil der via skibets højttaleranlæg blive givet nødvendige informationer.

Transfer til skibet

Direkte bustransport til skibet. Der vil altid være en rejseleder med fra Vitus Rejser. Ved ankomst til skibet bringes din kuffert direkte til kahytten. Det er derfor vigtigt, at kahytsnummer står på kuffertmærket. Kahytsnummeret fremgår af dit rejsebevis.

Valuta

Du behøver KUN at medbringe Euro. Euro kan bruges de fleste steder og er lokal valuta i Østrig og Slovakiet. Ungarn bruger forinter, Serbien bruger dinarer, Rumænien leu, Kroatien kuna og Bulgarien leva. Rejselederen orienterer om muligheder for veksling af penge samt hæveautomater. Der kan ikke veksles eller hæves penge ombord.
Den samlede barregning betales enten kontant i Euro eller med Visa- eller Mastercard.