Nyhed!

Moldau & Elben · Fra Prag til Berlin

Krydstogter
10 Dage

Fra Den Gyldne Stad, Prag, til Tysklands pulserende hovedstad, Berlin - sejl med på et charmerende krydstogt på Moldau Elben. Her nyder vi de smukke landskaber, der glider forbi, og med vores egen komfortable bus tager vi på spændende udflugter.

På dette krydstogt sejler vi ad Moldau og Elben, der byder på smukke landskaber og charmerende byer langs flodbredderne. Togtet starter i Tjekkiets hovedstad, Prag, hvor vi på en byvandring oplever nogle af byens absolutte højdepunkter, når vi blandt andet spadserer en tur på Karlsbroen og oplever den imponerende Skt. Vitus-katedral. Herefter letter vi anker og sejler fra Prag ad...

Fra Den Gyldne Stad, Prag, til Tysklands pulserende hovedstad, Berlin - sejl med på et charmerende krydstogt på Moldau Elben. Her nyder vi de smukke landskaber, der glider forbi, og med vores egen komfortable bus tager vi på spændende udflugter.

På dette krydstogt sejler vi ad Moldau og Elben, der byder på smukke landskaber og charmerende byer langs flodbredderne. Togtet starter i Tjekkiets hovedstad, Prag, hvor vi på en byvandring oplever nogle af byens absolutte højdepunkter, når vi blandt andet spadserer en tur på Karlsbroen og oplever den imponerende Skt. Vitus-katedral. Herefter letter vi anker og sejler fra Prag ad Moldau og Elben mod Tyskland. Her venter der os gode oplevelser i blandt andet Europas kulturby Dresden, Lutherbyen Wittenberg, Magdeburg og Potsdam, inden togtet slutter i Berlin, hvor vi på en byrundtur bliver klogere på Tysklands interessante hovedstad.

Undervejs har vi inkluderet mange spændende udflugter - du kan blandt andet glæde dig til at opleve de imponerende Elbsandsteingebirge, et besøg i porcelænsbyen Meissen og mange byvandringer i de historiske byer. Under hele togtet ledsages vi af vores egen komfortable bus, der kører os rundt på de mange udflugter, og vores dansktalende rejseleder sørger for, at vi får alle de gode historier med.

Rammen for dette flodkrydstogt er det lækre, 5-stjernede skib Elbe Princess, hvor vi bliver forkælet med All Inclusive ombord, der inkluderer helpension samt øl, vin og vand hver dag fra 11.00-23.00. Nyd et glas vin på skibets soldæk, mens de smukke, europæiske landskaber glider stille forbi.

Kort - Moldau og Elben - Sommer 2019

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på øvre dæk, kategori A
2.000,-
Enekahyt på hoveddæk, kategori B
5.500,-
Enekahyt på øvre dæk, kategori A
7.000,-
Afbestillingsforsikring
1.300,-
Obl. administrationsgebyr
89,-

Rabat pr. person

Brorabat - Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus: 8/8
  • 5-stjernet bus: 11/10
  • 1 x overnatning i Tyskland
  • 8 nætter ombord på Elbe Princess*****
  • 1 x brunch (1. dag)
  • 9 x morgenmad (2.-10. dag)
  • 9 x frokost (2.-10. dag)
  • 9 x middag (1.-9. dag)
  • All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00 
  • Byvandring i Prag, inkl. besøg ved Prag Slot og Skt. Vitus-katedralen
  • Udflugt til Litomerice
  • Udflugt til Elbsandsteingebirge med Bastei-klippen
  • Byvandring i Dresden
  • Besøg på porcelænsfabrik og museum i Meissen
  • Byvandring i Wittenberg
  • Byvandring i Magdeburg
  • Byrundtur i Berlin
  • Besøg ved Schloss Sanssouci i Potsdam
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Sydpå gennem Tyskland

Vi kører med vores komfortable bus til færgen Gedser-Rostock, hvor vi ombord nyder den store brunchbuffet. Der er også tid til at handle i færgens butikker. Vel ankommet til Tyskland fortsætter turen, og vi overnatter et stykke syd for Berlin på vej mod Tjekkiet. 

Inkluderede måltider: Brunch, middag. 

2. dag: Ankomst til Prag 

Veludhvilede kører vi nu videre mod Tjekkiet, hvor vi skal til Den Gyldne Stad, Prag. Vi holder en frokostpause undervejs. På vej til skibets anlægssted når vi at få et lille indtryk af en af Europas mest besøgte hovedstæder. Højt hævet over Moldau-floden og det gamle centrum kan vi ane borgen Hradcany og Skt. Vitus-katedralens majestætiske spir. Vi indkvarteres i vores gode skib Elbe Princess og mødes i skibets lounge til en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning, mens kufferterne bæres ombord. Herefter spiser vi middag i skibets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


3. dag: Byvandring i Prag 

Prag er ikke egnet til store turistbusser, så vi tager byrundturen til fods, hvor vi oplever byens puls i de hyggelige og charmerende gader. Vi skal se det gamle krudttårn og Rådhuspladsen med det berømte astronomiske ur og Teyn-kirken med Tycho Brahes grav. Fra rådhuspladsen går vi til det gamle jødiske kvarter, og bagefter skal vi opleve den helt specielle stemning på en spadseretur over Prags berømte Karlsbro med de 30 helgenstatuer, hvor kunstnere, spillemænd og gadesælgere blander sig med forelskede teenagere

Efter frokostpausen på skibet tager vi om eftermiddagen på en udflugt til Hradcany-borgen og Skt. Vitus-katedralen. Med sporvogn eller bus kører vi op til borgområdet, som ligger højt hævet over Prags ældste bydel, Mala Strana. Vi ser Prag Slot og den imponerende Skt. Vitus-katedral med smukke glasmosaikker. Overfor katedralen ligger Det Gyldne Stræde med små butikker, der læner sig op ad borgmuren. Vi har hele aftenen i Prag og spiser middagen i skibets restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

Det gamle torv i Prag med Teyn-kirken.

4. dag: Litomerice 

Vi sejler fra Prag om morgenen og ved Melnik udmunder Moldau i Elben, som vi herfra sejler på. Undervejs står vi af skibet og kører med bus til Litomerice - en af de ældste bøhmiske byer, grundlagt i det 10. århundrede. Litomerice er også en af Tjekkiets smukkeste byer med farvestrålende bygninger i gotisk-, barok- og renæssancestil, og det gamle centrum har et meget hyggeligt miljø. Vi vender tilbage til vores skib og går ombord i Roudnice, hvorfra sejladsen på Elben fortsætter. Om aftenen efter middagen underholder besætningen på skibet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


5. dag: Bad Schandau - Sachsisk Schweiz - Dresden 

Om morgenen nærmer vi os Bad Schandau i Sachsisk Schweiz. Vi skal på en udflugt opleve det helt enestående landskab med de karakteristiske klippeformationer, kaldet Elbsandsteingebirge. Her på en skovklædt klippetop ligger Königstein, en af Tysklands største fæstninger. På vores tur gennem Sachsisk Schweiz skal vi naturligvis også ud til Basteiklippen, hvor vi befinder os 200 meter over floden og kan nyde den pragtfulde udsigt over Elben.

Vi returnerer til skibet, som fortsætter sejladsen mod Dresden, hvortil vi ankommer om aftenen. Skibet ligger i Dresden natten over.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


6. dag: Dresden

Vi befinder os nu i Elbens Firenze, som Dresden kaldes på grund af den fantastiske barokarkitektur og byens placering ved floden. Vi går med rejselederen på byvandring gennem Dresdens historiske centrum med Zwinger, Taschenbergpalais, Semperoperaen og naturligvis den genopbyggede Frauenkirche. I slutningen af 2. Verdenskrig bombede de allierede tropper Dresden til ukendelighed. Et ufatteligt stort oprydnings- og genopbygningsarbejde har dog ført byen tilbage til tidligere tiders status som europæisk kulturperle. I dag har Dresden et hyggeligt centrum med cafeer, restauranter og Bierstuben. Sachsens hovedstad er igen en af Tysklands smukkeste byer.

Vi spiser frokost ombord på skibet, og om eftermiddagen sejler vi til porcelænsbyen Meissen, hvor vi besøger en porcelænsfabrik og et museum med fantastiske borddækninger og figurer i det verdensberømte Meissnerporcelæn. Efter dagens flotte indtryk hygger vi os med middagen ombord.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


7. dag: Wittenberg - Magdeburg

Morgenens og formiddagens sejlads bringer os nordpå ad Elben forbi Riesa og Torgau til Lutherbyen Wittenberg. Her slog Martin Luther i 1517 sine 95 teser op på kirkedøren. Som universitetsby og åndeligt og kulturelt centrum i Europa blev Wittenberg udgangspunkt for Reformationen. Vi skal naturligvis se Luthers hus i Wittenberg. Om eftermiddagen sejler vi videre med kurs mod Magdeburg.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


8. dag: Burg - Magdeburg - Genthin - Berlin 

På lang afstand ser man tårnene på Magdeburgs imponerende domkirke. Vi sejler ind på Elbe-Havel-kanalen og gør et kort stop i Burg. Herfra kører vi med bus til Magdeburg, som befinder sig halvvejs på Elbens forløb. Hovedstaden i Sachsen-Anhalt er en traditionsrig kejserby, hvor St. Mauritius- og St. Katharina-domkirken er et kulturhistorisk bygningsværk og gravsted for Kejser Otto den Store. Den mægtige domkirke var den første gotiske katedral i Tyskland. Den er byens stolthed og rigt udsmykket med kunstfærdige skulpturer og træskærerarbejder. På Domplatz skal vi også se Grüne Zitadelle, skabt af den østrigske kunstner og arkitekt Friedensreich Hundertwasser. En bygning, som udstråler godt humør med sine farver, skæve vinduer, gyldne løgkuppeltårne, grønt bevoksede tage og hyggelige gårdhave. Efter byvandringen i Magdeburg returnerer vi til skibet i Genthin og fortsætter sejladsen mod Berlin.   

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


9. dag: Berlin 

På Havelfloden ankommer vi til Tysklands fascinerende hovedstad, Berlin. Skibet lægger til i Tegeler See i den vestlige del af byen. Om formiddagen kører vi byrundtur forbi Messe-området ind mod centrum og Schloss Charlottenburg. Vi kører ad den mondæne forretningsgade Kurfürstendamm, forbi Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche og gennem Tiergarten til Grosser Stern med Siegessäule og Strasse des 17. Juni. Vi kører også mod Brandenburger Tor og Reichstagsgebäude med den karakteristiske glaskuppel og via Unter den Linden forbi Berliner Dom til Alexanderplatz, hvor vi ser Fernsehturm og det røde rådhus. Vi ser også Potsdamer Platz med nye bygninger i glas, stål og beton - Berlins nye fashionable centrum. Rejselederen fortæller undervejs om Berlins rige og spændende historie. Vi returnerer til frokost på skibet. Om eftermiddagen ser vi nærmere på Potsdam og det imponerende Schloss Sanssouci med den store park.

Denne sidste aften på skibet serveres gallamiddag i restauranten. Skibet ligger i Berlin natten over.   

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.     


10. dag: Hjemrejse

Efter morgenbuffeten forlader vi skibet. Vores kufferter bæres i land til bussen, og vi sætter os godt til rette, inden hjemturen gennem Nordtyskland starter. Med færgen Rostock-Gedser ankommer vi til Danmark sidst på eftermiddagen.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost.

Hotelinformation

MS Elbe Princess *****
VisSkjul

Flot og 5-stjernet skib fra det franske rederi Croisi Europe med plads til ca. 79 passagerer. MS Elbe Princess er specialbygget til sejlads på Elben, som ofte har lav vandstand. Skibet har to skovlhjul bagerst i stedet for almindelige skibsskruer. Ombord på skibet finder du reception, restaurant, lounge med bar og dansegulv, aircondition og soldæk med stole. Rygning er kun tilladt på soldækket. Gratis WiFi i loungen og receptionsområdet, når forbindelsen tillader det.
  

Kahytter

De velindrettede kahytter findes på øvre dæk (kategori A) og hoveddæk (kategori B). Kahytterne på øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan. Kahytterne på hoveddæk har store vinduer, hvor øverste del af vinduet devist kan åbnes. I alle kahytter findes der aircondition, tv, sikkerhedsboks og badeværelse med bruseniche og hårtørrer.  

Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytten er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytten.

All Inclusive ombord

Om morgenen frister en velassorteret buffet, til frokost serveres der 2- eller 3-retters menuer og til middag 3- eller 4-retters menuer. Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te er inkluderet ombord fra kl. 11.00-23.00 (visse mærker, champagne og drikkevarer fra vinkortet mod betaling). Drikkevarer på skibets udflugter er ikke inkluderede.

Rederiet Croisi Europe forbeholder sig ret til nødvendige skibsændringer og vil i så fald indsætte et af rederiets søsterskibe af tilsvarende kategori på krydstogtet.

MS Elbe Princesse.
MS Elbe Princesse.
Eksempel på kahyt på det øvre dæk.
Eksempel på kahyt på det øvre dæk.
Eksempel på kahyt på hoveddækket.
Eksempel på kahyt på hoveddækket.