Store musikalske oplevelser!
Krydstogter
11 Dage

Rejs med på et flot kulturkrydstogt fyldt med musikalske højdepunkter på majestætiske Donau gennem hele syv lande og med besøg i flere historiske hovedstæder. Undervejs skal vi opleve operaforestillinger i nogle af Centraleuropas smukkeste operahuse.

Tag med på en tidsrejse på Donau - Europas livsnerve - og lad dig betage af det nye og gamle Europa, som roligt flyder forbi, når vi sejler gennem Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Serbien, Ungarn, Slovakiet og Østrig. Vi udforsker hele fire hovedstæder, når vi lægger til centralt i Beograd, Budapest, Bratislava og Wien, hvor vi afslutter rejsen. Som noget særligt har vi på denne rejse inkluderet besøg i nogle af...

Rejs med på et flot kulturkrydstogt fyldt med musikalske højdepunkter på majestætiske Donau gennem hele syv lande og med besøg i flere historiske hovedstæder. Undervejs skal vi opleve operaforestillinger i nogle af Centraleuropas smukkeste operahuse.

Tag med på en tidsrejse på Donau - Europas livsnerve - og lad dig betage af det nye og gamle Europa, som roligt flyder forbi, når vi sejler gennem Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Serbien, Ungarn, Slovakiet og Østrig. Vi udforsker hele fire hovedstæder, når vi lægger til centralt i Beograd, Budapest, Bratislava og Wien, hvor vi afslutter rejsen. Som noget særligt har vi på denne rejse inkluderet besøg i nogle af de største og smukkeste operahuse langs Donau. Vi kommer bag kulisserne i Beograds nationalteater, bliver underholdt ombord på skibet af den serbiske operadiva Natasa Jovic Trivic og den ungarnske sopran Susan Fülöp og har gode billetter til to operaforestillinger i Budapest og Wien. 

Byrundture og udflugter med vores kompetente rejseleder er inkluderet, og skibets beliggenhed i byerne giver rig mulighed for oplevelser på egen hånd efter de inkluderede byrundture. For dem, der vil have det hele med, er der mulighed for spændende ekstraarrangementer i flere af byerne. Ombord nyder vi helpension i skibets restaurant og underholdning om aftenen i den hyggelige lounge. Der er god tid til at få alle de gode oplevelser med undervejs, og vi sejler primært om dagen, så du kan nyde sejladsen og det smukke landskab fra skibets soldæk.

Ungarns Statsopera: Manon Lescaut

Manon Lescaut i fire akter var Giacomo Puccinis gennembrud som operakomponist i 1893 og blev siden fulgt af mange andre successer. Operaens hovedperson er er den unge franske pige Manon, der, trods hendes hårde skæbne som forvist til ørkenen i Louisiana, falder for Des Grieux og oplever stor passion, medfølelse og kærlighed. 

Wien Statsopera: Fidelio

Fidelio er Beethovens eneste opera og komponeret omkring 1804-1805. Handlingen udspiller sig i Sevilla i slutningen af 1700-tallet, hvor vi følger frihedskæmperen Florestan, der sidder i en underjordisk celle, mens heltinden Leonore kæmper for hans frihed.   

 

Krydstogt på Donau - Bukarest - Wien - kort

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på mellemdæk (Explorer)
1.500,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk (Navigator)
3.000,-
Suite (til 2 personer) på øvre dæk (Navigator)
4.500,-
Enekahyt på nedre dæk (Odessey)
6.950,-
Enekahyt på mellemdæk (Explorer)
9.950,-
Enekahyt på øvredæk (Navigator )
11.450,-
Drikkepakke ombord
2.000,-
Afbestillingsforsikring
1.025,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Belogradchik
300,-
Vin og Krušedol-klosteret
300,-
Klippehospitalet
290,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Bukarest/Wien t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-skib t/r
  • 10 nætter på MS River Discovery II****+
  • 10 x morgenmad (2.-11. dag)
  • 8 x frokost (2.-3. og 5.-10. dag)
  • 1 x serbisk landsbyfrokost (4. dag)
  • 10 x middag (1.-10. dag)
  • Velkomstdrink ombord
  • Eftermiddagskaffe og kage ombord (når der ikke er program)
  • Levende musik ombord
  • Besøg i Vidin
  • Byrundtur i Beograd
  • Rundvisning og minikoncert i Beograds Nationalteater
  • Byrundtur i Novi Sad, inkl. besøg ved Petrovaradin-fæstningen
  • Operaaften ombord med Natasa Jovic Trivic 
  • Byvandring i Osijek
  • Byrundtur i Budapest
  • Operaaften ombord med Susan Fülöp
  • Opera i Budapest i Ungarns Statsopera: Manon Lescaut
  • Byvandring i Bratislava
  • Byvandring i Wien, inkl. besøg i Stephansdom
  • Opera i Wien i Wien Statsopera: Fidelio 
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet     
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Læs mere om særlige forhold vedrørende krydstogter i rejsebetingelserne.

 

Dagsprogram

1. dag: Ankomst til Rumænien

Med Austrian Airlines flyver vi via Wien til Bukarest, hvorfra vi kører til Turnu Magerele ved Donau. Her venter vores skib MS River Discovery II, og mens besætningen bærer bagagen ombord, kan vi sætte os til bords i restauranten og nyde en sen middag. 

Inkluderede måltider: Middag.

Det flotte skib River Discovery II.

Det flotte skib River Discovery II.

2. dag: Vidin, Bulgarien

Med Rumænien om styrbord og Bulgarien om bagbord indleder vi vores sejlads på Donau. Efter frokost lægger vi til i den bulgarske havneby Vidin. Selvom vi er langt fra havet, er Vidin kendt for sin værftindustri, som giver ekstra liv omkring floden. Her ser vi fæstningen Baba Vida fra 1200-tallet, der er Bulgariens bedst bevarede middelalderfæstning. Efter en lille byrundtur, er der tid til at nyde byen på egen hånd. Du kan også vælge at deltage i en ekstraudflugt. Inden aftenens middag hygger vi os med en velkomstdrink, mens vi får en lille introduktion til skibets venlige besætning. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Ekstraarrangement: Belogradchik
Tag med på udflugt til Belogradchik, der ligger 50 kilometer syd for Vidin. Her venter et fascinerende landskab af klippeformationer. Mejslet ind i klipperne troner Belogradchik-fæstningen, hvis historie går tilbage til før Kristi fødsel. Hvis du vil have fuldt udbytte af turen kræver det, at du er godt gående, da vi skal gå nogle hundrede meter op ad bakke. Til gengæld er belønningen for gåturen stor, da vi får en helt fantastisk udsigt over Belogradchik-klipperne, der hæver sig 200 meter over det omkringliggende, smukke landskab. De mange klippeformationer af sandsten ligner alt fra skolepiger til gorillaer, og der er mange spændende legender forbundet med de pudsige formationer.

Udsigt over området omkring middelalderfortet Belogradchik.

Udsigt over området omkring middelalderfortet Belogradchik.

3. dag: Jernporten

I dag venter der os et af togtets helt store højdepunkter, når vi sejler i alt 100 kilometer gennem den berømte Jernport - en lang, dramatisk kløft, der er udnævnt til botanisk naturpark. Her er floden flere steder mere end 80 meter dyb. I 1972 åbnede man et vandkraftværk, og et omfattende system af sluser har tæmmet det tidligere så frygtede stykke af Donau. Det er en fornøjelse at sidde på soldækket og nyde Jernportens naturskabte mesterværk. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Gæster nyder sejladsen gennem den smukke Jernport.

Gæster nyder sejladsen gennem den smukke Jernport.

4. dag: Beograd, Serbien

I dag skal vi bag Beograds nationalscene. Vi indleder dagen med en byrundtur med bus i Beograd, hvor vi blandt andet ser den berømte Kalemegdan-fæstning og byens imponerende Sankt Sava-katedral, som der stadig bygges på. Herefter besøger vi nationalteatret, som er en af de ældste og vigtigste kulturinstitutioner i Beograd. Vi kommer bag kulisserne og ser omklædningsrummene bag scenen samt kostumeafdelingen. Vi får lov til at stå på den store scene, som var det os, der var skuespillere. Efter rundvisningen vil et par af operasangerne fremføre et par sjælfulde stykker musik for os. Efter besøget kører vi ud på landet, hvor vi nyder frokosten i et privat hjem i den lille landsby Jarak. I Serbien spiser man godt - især på landet. Vi smager de lokale retter og naturligvis den herlige blommebrændevin Slivovitz.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Den imponerende Sankt Sava katedral i Beograd.

Den imponerende Sankt Sava katedral i Beograd.

5. dag: Novi Sad, Serbien

Skibet lægger til i Serbiens tredjestørste by, Novi Sad. På en lille byvandring nyder vi den charmerende og livlige by. Novi Sad var i lange perioder en del af habsburgerriget og har et meget europæisk udtryk. Her er hyggelige gågader med cafeer og parker ikke langt fra Donau, som er byens livsnerve. I 1999 blev broerne i byen bombet, og ruinerne hæmmede i flere år sejlads gennem byen. Selveste Albert Einstein boede i Novi Sad med sin familie i forrige århundrede, og serberne ynder at fortælle, at Einsteins serbiske kone havde en finger med i spillet i hans banebrydende relativitetsteori.

Sammen med rejselederen spadserer vi en tur gennem de små gader i den centrale del af byen. Vi besøger fiskernes marked, hvor vi oplever det lokale liv, inden vi tager på en lille byrundtur med bus. Mens rejselederen fortæller, passerer vi blandt andet synagogen, parlamentet og universitet, kører over Frihedsbroen og fortsætter til Petrovaradin-fæstningen, der troner på den anden side af Donau. Fæstningen markerede grænsen mellem det østrigske og tyrkiske rige, og fra fortet har vi en betagende udsigt over Novi Sad, Donau og Fruska Gora-bjergene. Ved middagstid kører vi tilbage til skibet for at nyde frokosten. Resten af eftermiddagen kan bruges til at gå på opdagelse i den hyggelige by eller til at slappe af på skibets soldæk. Du kan også vælge at deltage i et hyggeligt ekstraarrangement.

Om aftenen skal vi nyde tonerne fra den lokale operadiva, Natasa Jovic Trivic, som underholder ombord. 

Ekstraarrangement: Vin og Krušedol-klosteret
Med bus kører vi en tur ud på landet. Vi besøger først Krušedol-klosteret, der er kendt for sine freskoer fra det 15. århundrede. Herefter kører vi videre til Sremski Karlovci, der er en af Serbiens store vinregioner. Her skal vi besøge Zivanovic-familien, som i flere generationer har produceret deres egen vin. Vi får en rundvisning, og i familiens smukke have skal vi have smagsprøver på deres produkter

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

Hyggelige Novi Sad.

Hyggelige Novi Sad.

6. dag: Osijek, Kroatien

Velkommen til Kroatien og Osijek, der er landets fjerdestørste by. Osijek ligger ved bredden af Dravafloden, som er en sideflod til Donau. Byen er blandt andet kendt for sine mange velbevarede barokbygninger og Habsburg-fæstningen. Sammen går vi en tur gennem de hyggelige gader, hvor vi blandt andet passerer en af de gamle byporte, den centrale plads med pestsøjlen, musikskolen og ikke mindst Habsburg-fæstningen. Resten af eftermiddagen kan man bruge, som man vil, inden vi mødes til middagen ombord på skibet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

Habsburg-fæstningen i Osijek.

Habsburg-fæstningen i Osijek.

7. dag: Budapest, Ungarn

Vi ankommer til Budapest over frokost, og på en byrundtur med bus skal vi opleve byens elegance, historie og melankoli. Vi kommer forbi Skt. Stefan-katedralen, Ungarns Statsopera og byens vartegn, parlamentet, som er et arkitektonisk mesterværk fra 1904. Det engelske parlament var forbilledet, og arkitekten har hentet inspiration i både renæssancen og den gotiske arkitektur. Vi skal naturligvis også nyde udsigten over byen fra Gellértbjerget. På Borghøjen ligger den berømte Fiskerbastion og borgkvarteret med de hyggelige gader. 

Om aftenen bliver vi underholdt ombord af en håndfuld dygtige sangere og musikere, herunder den kendte sopran Susan Fülöp. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

8. dag: Budapest og forestilling i Ungarns Statsopera

I dag kan du tage ud og se mere af Budapest på egen hånd. Har du mod på et lille eventyr, kan vi anbefale et af Budapests mange kurbade. Gellértbadet er det mest berømte og populært blandt turister. Szechenyi er svært at udtale, men yderst populært blandt de lokale. Rejselederen er behjælpelig med logistikken, og derefter er det bare at hoppe i et af de utallige bassiner. Der er også mulighed for at deltage i et spændende ekstraarrangement.

Om aftenen kører vi til det meget smukke operahus i Budapest, hvor vi skal se Puccinis opera Manon Lescaut, som er en stærkt rørende kærlighedsfortælling. Efter forestillingen kører vi en aftentur gennem den oplyste storby, inden vi kører videre en times tid til Vác, hvor vi går ombord på skibet.  

Ekstraarrangement: Klippehospitalet
Om formiddagen skal vi besøge et af de mest fascinerende og unikke, historiske monumenter i Ungarn. Under Budaslottet i hjertet af Budapest ligger der et nødhospital, som blev bygget ind i den rå klippe i 1930´erne. Hospitalet var i drift helt frem til 1960 og står stadigvæk, som det gjorde dengang. I de gamle underjordiske rum får vi et enestående indblik i, hvordan hospitalet fungerede under især 2. Verdenskrig. Mere end 200 voksfigurer er opstillet i bunkeren, og de er med til at gøre besøget særdeles livagtigt.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Statsoperaen i Budapest.

9. dag: Bratislava, Slovakiet

Vi nyder formiddagens sejlads på Donau, inden vi anløber Bratislava. Her går vi på byvandring i den gamle bydel med små gyder, elegante pladser og velholdte huse i hvide, gule og grønne nuancer. Den mest berømte af bygningerne er Primat-paladset, som er malet i en karakteristisk lyserød farve. Sidst på eftermiddagen er der tid til at gå på opdagelse i butikker og nyde livet på de mange fortovscafeer, hvor priserne er yderst rimelige. Skibet lægger til helt inde i centrum.

I aften er vi alle inviteret til kaptajnens gallamiddag. Vi nyder en lækker 5-retters menu, og efter middagen er der mulighed for at få rørt benene, når skibets musikere spiller op til dans.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.

Over Donau troner Bratislavas vartegn.

Over Donau troner Bratislavas vartegn.

10. dag: Byvandring i Wien og forestilling i Wien Statsopera

Vi starter dagen med en byvandring i Wiens gamle bydel med de hyggelige gader og imponerende bygninger i jugendstil. Stephansdom ligger centralt i Wien, og vi kigger ind i den imponerende katedral. Vi ser desuden Den Spanske Rideskole og Hofburg udefra. Der er lidt tid til at se sig omkring på egen hånd, inden vi kører retur til skibet, hvor frokosten bliver serveret. Om eftermiddagen er der igen mulighed for at nyde Wien på egen hånd. Der er metro cirka 500 meter fra båden, så det er nemt at komme ind til den gamle bydel. 

Efter en tidlig middag ombord kører vi til Wiens smukke Statsopera, hvor vi skal opleve en opsætning af Beethovens opera Fidelio. Fidelio er Beethovens eneste opera og komponeret omkring 1804-1805. Handlingen udspiller sig i Sevilla i slutningen af 1700-tallet, hvor vi følger frihedskæmperen Florestan, der sidder i en underjordisk celle, mens heltinden Leonore kæmper for hans frihed.   

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

Wien Statsopera tager sig flot ud ved aftentide.
 

11. dag: Mere Wien og hjemrejse

Om formiddagen har vi et endnu par timer til at opleve mere af Wien på egen hånd, inden vi om eftermiddagen flyver til København med Austrian Airlines.

Hotelinformation

MS River Discovery II ****+
VisSkjul

Det elegante og komfortable skib MS River Discovery II danner en perfekt ramme om vores populære flodkrydstogter på Donau.

Skibet er bygget i Holland i 2012 med plads til 170 gæster og rummer blandt andet en stor panoramarestaurant, lounge/bar, recep­tion, fitness­område, bibliotek, elevator (kun lift til soldækket) samt mulighed for gratis WiFi, når forbind­elsen tillader det. I skibets lille butik, kan der købes souvenirs samt personlige fornødenheder. På det indbydende soldæk er der god plads til at nyde vejret og det forbipasserende landskab. Der er mulighed for at leje cykler ombord.

Måltider

I skibets panoramarestaurant serveres de inkluderede måltider, der består af morgenmadsbuffet og frokostbuffet med et stort udvalg af kolde og lune retter samt middage bestående af forret, suppe, hovedret og dessert. Om eftermiddagen serveres der kaffe med kage og om aftenen snacks. I loungen er der gratis kaffe og te (fra maskine) hele døgnet. 

Drikkepakke · 2020

Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du på vores krydstogter i 2020 mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af skibets øl, vin og vand, samt gin, vodka og whiskey (serveret i glas) fra kl. 09.00-24.00. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten.

Kahytter

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på Odyssey-dækket (nedre dæk).

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Enekahytter på Odyssey-dækket (nedre dæk)
  • Dobbelt- og enekahytter på Explorer-dækket (mellemdæk) 
  • Dobbelt- og enekahytter på på Navigator-dækket
  • Suiter på på Navigator-dækket

Dobbelt- og enekahytter på Odyssey-dækket (nedre dæk)

Pæne og udvendige kahytter på ca. 16m2 indrettet med med telefon, tv, sikkerhedsboks, aircondition og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Kahytterne på Odyssey-dækket (nedre dæk) har mindre vinduer, som ikke kan åbnes. Kahytterne rengøres dagligt, og der tæppes af før sengetid. 

Dobbelt- og enekahytter på Explorer-dækket (mellemdæk) 

Pæne og udvendige kahytter på ca. 16m2 indrettet med med telefon, tv, sikkerhedsboks, aircondition og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Kahytterne på Explorer-dækket (mellemdæk) har har franske altaner med store glasskydedøre, der kan åbnes. Kahytterne rengøres dagligt, og der tæppes af før sengetid. 

Dobbelt- og enekahytter på Navigator-dækket (øvre dæk)

Pæne og udvendige kahytter på ca. 16m2 indrettet med med telefon, tv, sikkerhedsboks, aircondition og badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Kahytterne på Navigator-dækket (øvre dæk) har har franske altaner med store glasskydedøre, der kan åbnes. Kahytterne rengøres dagligt, og der tæppes af før sengetid. 

Suiter på Navigator-dækket (øvre dæk)

Pæne og udvendige suiter på ca. 21m2 indrettet med med telefon, tv, sikkerhedsboks, aircondition, lille køleskab/minibar og kaffemaskine samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Kahytterne på Navigator-dækket (øvre dæk) har har franske altaner med store glasskydedøre, der kan åbnes. Kahytterne rengøres dagligt, og der tæppes af før sengetid. 

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytterne er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytterne.

Det flotte skib River Discovery II.
Det flotte skib River Discovery II.
Eksempel på et standardkahyt på Odyssey-dækket (nedre dæk).
Eksempel på et standardkahyt på Odyssey-dækket (nedre dæk).