Vinkrydstogt med Per Pallesen

Vinkrydstogt · Strasbourg til Amsterdam

Krydstogter
9 Dage

Sejl med Vitus Rejser samt vinekspertene Per Pallesen og Ole Porsvig på et flot vinkrydstogt gennem nogle af Europas populære vindistrikter. Glæd dig til en flot efterårssejlads på Rhinen og til at høre om vinenes fortræffeligheder ved flere vinsmagninger og foredrag undervejs, når vi sejler gennem Frankrig, Tyskland og Holland.

Med det skønne 4-stjernede skib MS Leonora sejler vi på Rhinen fra Strasbourg til Amsterdam. Undervejs er vi i (vin)kyndige hænder; den karismatiske skuespiller og vinkender Per Pallesen og den professionelle vinhandler Ole Porsvig er nemlig med ombord til at give os et indblik i vinens verden. Udover at vi naturligvis skal lægge smagsløg til de liflige...

Sejl med Vitus Rejser samt vinekspertene Per Pallesen og Ole Porsvig på et flot vinkrydstogt gennem nogle af Europas populære vindistrikter. Glæd dig til en flot efterårssejlads på Rhinen og til at høre om vinenes fortræffeligheder ved flere vinsmagninger og foredrag undervejs, når vi sejler gennem Frankrig, Tyskland og Holland.

Med det skønne 4-stjernede skib MS Leonora sejler vi på Rhinen fra Strasbourg til Amsterdam. Undervejs er vi i (vin)kyndige hænder; den karismatiske skuespiller og vinkender Per Pallesen og den professionelle vinhandler Ole Porsvig er nemlig med ombord til at give os et indblik i vinens verden. Udover at vi naturligvis skal lægge smagsløg til de liflige dråber ved vinsmagninger, lægger vi også ører til interessante foredrag og tager på en række spændende udflugter til blandt andet Strasbourg, Heidelberg, Køln, Oosterbeek og den charmerende kanalby Amsterdam.

Måske kender du bedst Per Pallesen fra hans rolle som tjener Boldt i Matador eller fra hans deltagelse i talrige revyer og teaterstykker, men Pallesen er faktisk lidt af en vinentusiast og vinkender. Gennem årene har han holdt talrige foredrag og vinsmagninger og tilmed udgivet flere bøger om vin og mad - særligt i det franske. Udover at fortælle om vinen og hans egen passion herfor, skal vi selvfølgelig også høre lidt om Pallesens flotte karriere som skuespiller. Det bliver ikke kedeligt! 

Udover det spændende udflugtsprogram, flere vinsmagninger og foredrag er der desuden også inkluderet helpension ombord på det det lækre skib MS Leonora. På hele rejsen kører vi i vores egen komfortable 5-stjernede bus, hvor der er ekstra god benplads - og et stort bagagerum med plads til de gode vinindkøb!

Vinkrydstogt - Strasbourg til Amsterdam

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på hoveddæk m. fransk altan
1.250,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk m. fransk altan
1.750,-
Enekahyt på nedre dæk
2.775,-
Enekahyt på hoveddæk m. fransk altan
4.000,-
Drikkepakke ombord
840,-
Afbestillingsforsikring
600,-
Obl. administrationstillæg
69,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 5-stjernet bus
  • 1 overnatning i Midttyskland
  • 7 nætter på MS Leonora****
  • 8 x morgenmad (2.-9. dag)
  • 8 x frokost ( 1. og 3.-9. dag)
  • 6 x middag (1.-5. og 8. dag)
  • 1 x Winemakers Dinner inkl. vin (6. dag)
  • 1 x kaptajnens gallamiddag (7. dag)
  • 1 x kage og kaffe/te (6. dag)
  • Velkomstdrink ombord 
  • Lokal vin og sekt til vinsmagninger
  • Vinforedrag med Per Pallesen og Ole Porsvig
  • Byvandring og kanalrundfart i Strasbourg
  • Besøg hos vinbonde i Alsace
  • Byrundtur i Heidelberg
  • Besøg i vinhuset Allendorf i Rüdesheim
  • Byrundtur i Køln
  • Besøg ved The Airborne Museum i Oosterbeek
  • Kanalrundfart i Amsterdam
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning 
  • Alle passager- og havneafgifter 
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland 

Sæt dig til godt rette i den 5-stjernede bus behagelige sæder, og nyd køreturen mod Rødby, hvorfra vi sejler til Puttgarden. Frokosten spiser vi Nordtyskland, hvor vi har god tid til at få strukket benene. Bagefter fortsætter vi mod syd og vores gode overnatningshotel i Midttyskland. Vi hygger os med aftenens middag i hotellets retsaurant.

2. dag: Strasbourg og ankomst til MS Leonora

Efter et righoldigt tysk morgenbord fortsætter vi sydpå mod Frankrig. Undervejs holder vi pause i Baden-Baden, hvor der bliver mulighed for at finde sig lidt frokost. Om eftermiddagen ruller vi ind i Strasbourg, som er hovedstaden i Alsace. Her venter krydstogtskibet MS Leonora på os. Mens bagagen bliver båret til kahytterne, bliver vi budt velkommen med velkomstdrink og kanapéer, imens Ole Porsvig fra Tysk Vin Klub præsenterer ugens program. Efterfølgende er der en skøn velkomstmiddag i skibets restaurant.

3. dag: Byvandring i Strasbourg og liflig vin fra Alsace 

Efter morgenmaden ombord tager vi på byrundtur i Strasbourg. Vi lægger ud med en hyggelig kanalrundfart i byens centrum, og efterfølgende tager vi på byvandring, hvor vi blandt andet besøger den smukke bydel Petit France, der ligger i det restaurerede og velbevarede centrum. Strasbourg har skiftevis været under fransk og tysk herredømme, men er i dag et symbol på forsoningen mellem Frankrig og Tyskland og dermed for freden i Europa. Flere EU-institutioner har til huse i byen, herunder parlamentet, og der tales mange tungemål i Strasbourg - hele Europas mødested. Vi er tilbage på skibet til frokost. Først på eftermiddagen besøger vi en en lokal vinbonde, som viser os sin produktion efterfulgt af vinsmagning med gårdens egne vine.  

Efter aftenens middagen fortæller skuespilleren Per Pallesen om sin interesse for vin i almindelighed og om Alsace-vine i særdeleshed. Per Pallesen er medlem af den prestigefyldte Alsace Broderorden og har derfor en omfattende viden om områdets populære vine. Vi nyder selvfølgelig et godt glas Alsace-vin, mens vi lytter. 

4. dag: Mannheim, Heidelberg og smagfulde tyske vine

Vi forlader Strasbourg tidligt om morgenen og sejler mod Mannheim. Sidst på formiddagen holder Ole Porsvig foredrag om Tysk Vin Klub og om vinproduktionen i Tyskland samt vinens historie. Vi nyder selvfølgelig et særligt udvalgt glas vin under foredraget. Vi ankommer til Mannheim omkring klokken 13, og efter frokost tager vi på udflugt til Heidelberg, der kandiderer til at være en af Tysklands smukkeste byer med sine charmerende huse, universitetet og den imponerende slotsruin. Vi tager på byvandring med rejselederen, hvorefter der er tid på egen hånd til for eksempel at gå på indkøb i den lange gågade. Heidelberg ligger i det område, hvor noget af Tysklands bedste vin produceres, så hvorfor ikke sætte sig på en vinbar og smage på de lokale dråber? Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen. Efter aftenens middag kan vi se frem til endnu en dejlig aften i selskab med Per Pallesen. I dag fortæller han anekdoter fra en lang og spændende skuespillerkarriere, mens vi andre nyder et godt glas vin.

5. dag: Rüdesheim am Rhein og boblende sektsmagning

Denne morgen sejler vi fra Mannheim med kurs mod Rüdesheim. Undervejs passerer vi Mainz og Wiesbaden, og omkring frokosttid ankommer vi til den verdenskendte vinby Rüdesheim am Rhein. Efter frokost er der besøg i Allendorf, der er et af Rüdesheims førende vinhuse. Her er Ole Porsvig uddannet. Vi får en gennemgang af husets produktion, ligesom vi selvfølgelig skal smage på nogle af de dejlige Rheingau-vine, som vinbonden fortæller om sammen med Ole Porsvig. Efter middagen ombord er det tid til at stifte bekendtskab med den tyske version af champagne, der jo i Tyskland kaldes for sekt. Ole Porsvig tager os gennem denne sektsmagning, som finder sted i skibets agterlounge. Udover at høre om produktionen skal vi naturligvis først og fremmest smage. Skibbet ligger i Rüdesheim natten over, så det er også muligt at gå en aftentur i den hyggelige by, der huser flere caféer, vinstuer og danserestauranter i den kendte værtshusgade Drosselgasse. 

6. dag: Eventyrlige Rhinen, Køln og Winemakers Dinner

Nyd formiddagens sejlads, der går ad Rhinens kønneste strækning, når kaptajnen sætter kursen mod Køln. Her sejler vi blandt andet forbi den legendariske Loreleiklippe, hvor sagnet siger, at søfolk forliste efter at være blevet fortryllet af den unge, smukke kvinde med det lange lyse hår. Vi passerer også vinbyen Boppard og Deutsches Eck ved Koblenz, hvor Mosel løber ud i Rhinen. Vi ankommer til Køln efter frokost, og skibet lægger til tæt på centrum og Kølner Dom. Sammen med rejselederen tager vi på byvandring i Køln centrum, og sidst på eftermiddagen byder skibet på kaffe, te og kage, hvorefter Ole Porsvig holder foredrag om tyske hvidvine samt vine fra området omkring Ahr-floden. Om aftenen er vi indbudt til Winemakers Dinner ombord, hvor vi til en udsøgt 4-retters menu nyder vine, som er særligt udvalgt af Ole Porsvig. I aften får vi dermed lov til at smage nogle af de bedste vine, som Tyskland kan præstere. Efter middagen er der musik og dans i loungen.

7. dag: Slaget ved Arnhem og kaptajnens gallamiddag

Vi sejler fra Køln tidligt om morgenen og er fremme i Arnhem i Holland midt på dagen. Efter frokost har du mulighed for at deltage i en udflugt til The Airborne Museum i Oosterbeek. Byen Arnhem vil for altid være forbundet med et af de mest berømte slag under 2. Verdenskrig - nemlig Slaget ved Arnhem, der fandt sted den 17. og 18. september 1944. Planen, der var udtænkt af general Montgomery, fik navnet Operation Market Garden, og den gik ud på, at mere end 10.000 faldskærmssoldater skulle lande bag fjendens linier på markerne ved Oosterbeek vest for Arnhem. Efterfølgende skulle faldskærmssoldaterne rykke frem mod Arnhem og indtage broen over Nederrijn, indtil der kom forstærkning fra de amerikanske og polske tropper fra syd. Montgomery forventede, at dette overraskelsesangreb vil forvirre og splitte de tyske tropper, men Operation Market Garden gik fuldstændig galt. Mellem 17. og 18. september faldt en så tæt tåge over Arnhem, at det var umuligt for de amerikanske og polske tropper at nå frem. Efter ni dages kamp var mere end 2.000 soldater dræbt, og mere end 5.000 sårede i den ødelagte by. De allierede nåede aldrig frem, og i vinteren 1944-45 oplevede hollænderne en katastrofal krigsvinter, hvor tusinder døde af kulde og hungersnød. Arnhem blev befriet den 8. april 1945. I dag er der ingen anden by i Holland, der fejrer befrielsesdagen den 5. maj med så stort festivitas, som Arnhem.
 
På det lille slot Hartenstein i Oosterbeek, som var hovedkvarter for Operation Market Garden, er der i dag indrettet det mest fantastiske museum, The Airborne Museum, der fortæller hele historien. Ikke langt fra Hartenstein ligger begravelsespladsen, Airborne Kerkhof. Her hviler 1.667 engelske og 79 polske soldater, som faldt under Slaget ved Arnhem. Efter udflugten returnerer vi til skibet, hvor vi er inviteret til cocktailparty efterfulgt af kaptajnens gallamiddag. Efter middagen er der underholdning, musik og dans i loungen.

8. dag: Kanalbyen Amsterdam 

Tidligt om morgenen letter skibet anker og sejler til Amsterdam, hvor vi ankommer ved frokosttid. Dagens udflugt går til centrum af Amsterdam. Her tager vi på en hyggelig kanalrundfart, der tager os ad de snævre kanaler, under broer og forbi de mange smukke gavlhuse. Efter sejlturen er der tid på egen hånd til at gøre de sidste indkøb eller gå ud og snuse til den charmerende by på egen hånd. Om aftenen hygger vi os med rejsens sidste middag ombord. 

9. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden er det blevet tid til at sige farvel til MS Leonora. Vores egen bus holder klar til at køre os hjem gennem Nordtyskland. Vi holder frokostpause undervejs og sejler via Puttgarden-Rødby retur til Danmark. Vi ankommer på Sjælør Station midt på aftenen med kufferter fulde af gode oplevelser og måske også et par særlig gode flasker vin.

Hotelinformation

MS Leonora****
VisSkjul

MS Leonora er den nyeste tilføjelse til vores flåde af flotte flodkrydstogtsskibe. Glæd dig til at gå ombord på dette moderne 4-stjernede skib med en afslappet og uformel atmosfære. MS Leonora er bygget i 2008 og har plads til ca. 134 passagerer. Ombord finder du en flot panoramarestaurant, en hyggelig lounge og bar med levende musik hver aften, Club-lounge med gratis kaffe og te døgnet rundt (fra maskine), et lille fitnesscenter, frisør og elevator (ej til soldækket). Skibet tilbyder gratis WiFi i receptionsområdet, men forbindelsen kan være ustabil, når vi sejler. På soldækket kan du  nyde det forbipasserende landskab fra en bekvem solstol.

Kahytter:
Kahytterne ligger på det nedre dæk, hoveddækket og på det øvre dæk. Alle kahytter er på ca. 16 m2 og er indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på nedre dæk har små vinduer, der ikke kan åbnes. Kahytterne på hoved- og øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan. På det øvre dæk findes der desuden to suiter på 24 m2, der også har sofa, lænestol og sofabord samt badekåber. Suiterne er på forespørgsel.   

Flodkrydstogter som rejseform bliver mere og mere populære for hvert år, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved visse havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytten, når skibet ligger i havn, er begrænset. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytten.

Helpension:
I skibets panoramarestaurant serveres den inkluderede helpension, som består af morgenbuffet med et stort udvalg af lune retter, pålæg og brød, en kombination af buffet og bordservering til frokost samt 4-retters menuer til middagene. Til alle frokoster og middage er der inkluderet vand samt kaffe og te.

Drikkepakke: Ønsker du at forsøde tiden ombord, har du mulighed for at tilkøbe skibets drikkepakke, der består af: Skibets vin, øl og vand (serveret i glas) fra kl. 11.00-23.00. Drikkepakken skal bestilles af alle i kahytten.
MS Leonora. Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora. Loungen på MS Leonora. Restauranten på MS Leonora. Soldækket på MS Leonora.