Med Per Pallesen

Vinkrydstogt på Mosel & Rhinen

Krydstogter
8 Dage

Sejl med Vitus Rejser samt vinekspertene Per Pallesen og Ole Porsvig på et velsmagende vinkrydstogt gennem nogle af Europas populære vindistrikter, hvor vi hører om vinenes fortræffeligheder ved flere vinsmagninger og foredrag undervejs. Glæd dig til en dejlig efterårssejlads på Rhinen og Mosel i Tyskland og Frankrig. Vi sejler med flot 4-stjernet skib med All Inclusive ombord.

Med det skønne 4-stjernede skib MS Leonora sejler vi på Rhinen fra Koblenz via Strasbourg til Bonn. Undervejs er vi i (vin)kyndige hænder; den karismatiske skuespiller og vinkender Per Pallesen og den professionelle vinhandler Ole Porsvig er nemlig med ombord til at give os et godt indblik i vinens verden. Udover at...

Sejl med Vitus Rejser samt vinekspertene Per Pallesen og Ole Porsvig på et velsmagende vinkrydstogt gennem nogle af Europas populære vindistrikter, hvor vi hører om vinenes fortræffeligheder ved flere vinsmagninger og foredrag undervejs. Glæd dig til en dejlig efterårssejlads på Rhinen og Mosel i Tyskland og Frankrig. Vi sejler med flot 4-stjernet skib med All Inclusive ombord.

Med det skønne 4-stjernede skib MS Leonora sejler vi på Rhinen fra Koblenz via Strasbourg til Bonn. Undervejs er vi i (vin)kyndige hænder; den karismatiske skuespiller og vinkender Per Pallesen og den professionelle vinhandler Ole Porsvig er nemlig med ombord til at give os et godt indblik i vinens verden. Udover at vi naturligvis skal lægge smagsløg til de liflige dråber ved vinsmagninger, lægger vi også ører til interessante foredrag og tager på en række spændende udflugter til blandt andet Strasbourg, Route des Vins i Alsace, Heidelberg og Rheingauer Riesling Route. 

Måske kender du bedst Per Pallesen fra hans rolle som tjener Boldt i Matador eller fra hans deltagelse i talrige revyer og teaterstykker, men Per Pallesen er faktisk også lidt af en vinentusiast og vinkender. Gennem årene har han holdt talrige foredrag og vinsmagninger og tilmed udgivet flere bøger om vin og mad - særligt i det franske. Udover at fortælle om vinen og hans egen passion herfor, skal vi selvfølgelig også høre lidt om Pallesens flotte karriere som skuespiller. Det bliver ikke kedeligt! 

Udover det spændende udflugtsprogram, flere vinsmagninger og foredrag er der desuden også inkluderet All Inclusive, der inkluderer helpension samt øl, vin og vand hver dag fra 11.00–23.00, ombord på skibet. På hele rejsen kører vi i vores egen komfortable bus, hvor der som altid er gratis sædereservation - og et stort bagagerum med plads til de gode vinindkøb! 

Vinkrydstogt på Mosel & Rhinen - rutekort

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt på mellemdæk med fransk altan
1.575,-
Dobbeltkahyt på øvre dæk med fransk altan
2.100,-
Enekahyt på hoveddæk (nedre dæk)
2.975,-
Enekahyt på mellemdæk med fransk altan
4.550,-
Afbestillingsforsikring
570,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus
  • 7 nætter på MS Leonora****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 8 x frokost ( 1.-8. dag)
  • 5 x middag (1. 3. 4. 5. og 7. dag)
  • 1 x Winemakers Dinner  (2. dag)
  • 1 x kaptajnens gallamiddag (6. dag)
  • Velkomstdrink ombord 
  • All inclusive ombord mellem kl. 11.00 og 23.00 (skibets øl, vin og vand)
  • Lokal vin til vinsmagninger
  • Vinforedrag med Per Pallesen og Ole Porsvig
  • Besøg i vinhuset Allendorf i Rüdesheim, inkl. vinsmagning
  • Byvandring i Heidelberg
  • Byrundtur og kanalrundfart i Strasbourg
  • Udflugt på Route des Vins, inkl. vinsmagning 
  • Byrundtur i Mainz
  • Udflugt på Rheingauer Riesling Route og besøg på Schloss Johannisberg
  • Byvandring i Bonn
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning 
  • Alle passager- og havneafgifter 
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1. dag: Gennem Tyskland 

Sæt dig til godt rette i bussens behagelige sæder, og nyd køreturen mod Rødby, hvorfra vi sejler til Puttgarden. Frokosten spiser vi Nordtyskland, hvor vi har god tid til at få strukket benene, inden vi bagefter fortsætter mod syd til Koblenz, hvor MS Leonora ligger til kaj. Mens vores bagage bliver bragt ombord, bydes vi på en velkomstdrink i loungen, hvor skibets besætning bliver præsenteret. Efter en sen middag kan du nyde en godnatdrink, inden du går til ro i din komfortable kahyt. 

Inkluderede måltider: Frokost, middag.


2. dag: Koblenz - Rüdesheim 

MS Leonora forlader Koblenz tidligt om morgenen for at sejle ind på den del af Rhinen, der er bedst kendt som Den Romantiske Rhin, og som for et par år siden blev optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv. På vej ind på Rhinen runder vi det tyske hjørne, Deutsches Eck, hvor en ridende Kejser Wilhelm I troner over det sted, hvor Mosel og Rhinen mødes. Nyd sejladsen på soldækket, eller slap af i en skibets loungebarer.

Efter frokost ankommer vil til Rüdesheim, hvor vi skal til vinsmagning på et af de ypperste vinhuse i Rheingauområdet, grundlagt at den berømte vinbonde Fritz Allendorf. Sidst på eftermiddagen er der vinforedrag på skibet ved Ole Porsvig fra Tysk Vinklub, som iøvrigt er uddannet hos Fritz Allendorf. Om aftenen er der Winemakers Dinner ombord, hvor Fritz Allendorfs søn, Ulrich Allendorf, er vært. Her fortæller han om vinproduktion i Rheingauområdet samt om de vine, der serveres til middagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

3. dag:  Speyer og besøg i Heidelberg  

Når du vågner, har skibet forladt Rüdesheim, og vi er på vej mod Speyer, hvor vi ankommer efter frokost. Her kan du på egen hånd gå på opdagelse i den hyggelige by. For dem, der har lyst, kører vi en tur til Heidelberg, der kandiderer til at være en af Tysklands smukkeste byer med sine charmerende huse, universitetet og den imponerende slotsruin. Rejselederen fører an på en byvandring, hvorefter der er tid på egen hånd til for eksempel at gå på indkøb i den lange gågade. Heidelberg ligger i det område, hvor nogle af Tysklands bedste vine produceres, så hvorfor ikke sætte sig på en vinbar og smage på de lokale dråber?

Vi er tilbage på skibet først på aftenen. Her vil der igen være vinsmagning med Ole Porsvig, som fortæller om nogle af de skønne vine, der kommer fra området omkring Heidelberg. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


4. dag: Strasbourg og vinforedrag med Per Pallesen 

Ved frokosttid ankommer vi til Strasbourg. Umiddelbart efter ankomsten sætter vi os godt til rette i bussen for at tage på rundtur i Strasbourg. Med bussen passerer vi Europaparlamentet og det gamle parlament (Europarådet), inden vi fortsætter turen via Place de la Republique til Domkirken. Herefter venter en hyggelig kanalrundfart på de pittoreske kanaler, som Strasbourg består af. Rundfarten fører os også gennem La Petite France, den gamle bydel, hvor vi blandt andet kan se de Europæiske institutioner fra vandsiden. Efterfølgende går vi en lille tur i La Petite France, og der vil også være tid på egen hånd, inden vi returnerer til skibet. 

Efter aftenens middag fortæller skuespilleren Per Pallesen om sin interesse for vin i almindelighed og om Alsace-vine i særdeleshed. Per Pallesen er medlem af den prestigefyldte Alsace Broderorden og har derfor en omfattende viden om områdets populære vine. Vi nyder selvfølgelig et godt glas Alsace-vin, mens vi lytter. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

5. dag:  Alsace og Route des Vins

Efter vi har nydt skibets velassorterede morgenbuffet, sætter vi os godt til rette i bussen. I dag skal vi køre på en af de mest berømte vinveje i Europa, Route des Vins i Alsace, som bugter sig 170 kilometer gennem vinlandet. Rækker af vinstokke strækker sig op mod Vogeserne med et utal af ruiner af middelalderslotte, landsbyer med blomstersmykkede gader, vinbarer, romantiske kirker og brønde fra renæssancen. Undervejs på denne sceniske køretur stopper vi i Ribeauville, hvor vi smager på de liflige Alsace-vine.
  
Vi er tilbage på skibet til en sen frokost, og om eftermiddagen er der tid til afslapning inden aftenens middag. Vi fortsætter den hyggelige aften i loungen, hvor Per Pallesen fortæller anedokter om livet som skuespiller.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

6. dag: Mainz og Rheingauer Riesling Route

Denne morgen sejler vi meget tidligt fra Strasbourg med kurs mod Mainz. Omkring frokosttid ankommer vi til Mainz, hvor der er tid til en kort byrundtur i byen, inden vi kører en tur ad en af en anden af områdets berømte vinruter, Rheingauer Riesling Route. Her besøger vi det berømte Schloss Johannisberg, hvor man ved en tilfældighed opdagede, hvordan vin forædles. Tilbage på skibet er der vinforedrag med Ole Porsvig, som giver os en indføring i de tyske Riesling-vine.

Om aftenen inviteres der til kaptajnens gallamiddag ombord på skibet, hvor der rigtig bliver kræset om middagen. Bagefter byder vi op til dans i skibets lounge.  

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

7. dag:  Bonn 

Det er den sidste sejldag på vores krydstogt, så nyd formiddagen på soldækket, inden vi ankommer til Bonn omkring frokosttid. Her går vi sammen en tur gennem byen. Med start i universitetsparken går vi forbi universitetet, ind i den gamle bydel til det gamle rådhus og til markedspladsen, hvor der står en statue af byens store komponist, Ludwig van Beethoven. Efter gåturen i den gamle bydel er der tid på egen hånd til at nyde den gamle vesttyske hovedstad. Du kan for eksempel besøge Beethovens fødehjem i Bonn-gasse nr. 20, som i dag er indrettet som museum (entré ikke inkluderet).

Efter frokosten på skibet er der vinforedrag med Ole Porsvig med dertilhørende vinsmagning. Vi nyder rejsens sidste middag i skibets hyggelige restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.


8. dag: Mod Danmark

Efter en tidlig morgenmad er det blevet tid til at sige farvel til MS Leonora. Vores bus holder klar til at køre os hjem gennem Nordtyskland. Har du undervejs købt et par gode flasker, sørger chaufføren naturligvis for, at de kommer med hjem i bussens bagagerum. Vi holder frokostpause undervejs og sejler via Puttgarden-Rødby retur til Danmark. Vi ankommer på Sjælør Station midt på aftenen med kufferten fulde af gode oplevelser og måske nogle helt særlige flasker vin.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost.  

Hotelinformation

MS Leonora ****, All Inclusive ombord
VisSkjul

​Glæd dig til at gå ombord på dette populære og moderne 4-stjernede skib med en afslappet atmosfære.

MS Leonora er bygget i 2008 og har plads til ca. 134 passagerer. Ombord finder du en flot panoramarestaurant, en hyggelig lounge og bar med levende musik hver aften, agterlounge med gratis kaffe og te døgnet rundt (fra maskine), et lille fitnesscenter og elevator (ej til soldækket). Skibet tilbyder gratis WiFi, men forbindelsen kan være ustabil, når vi sejler. På soldækket kan du om sommeren hoppe en tur i jacuzzien eller bare nøjes med at nyde det forbipasserende landskab fra en bekvem solstol.

All Inclusive

I skibets panoramarestaurant serveres den inkluderede helpension, som består af morgenbuffet med et stort udvalg af lune retter, pålæg og brød, en kombination af buffet og bordservering til frokost samt 4-retters menuer til middagene. Til alle frokoster og middage serveres der isvand og kaffe. Skibets vin, øl og vand (serveret i glas) er inkluderet i tidsrummet kl. 11.00-23.00, og priserne på øvrige drikkevarer er meget rimelige.

Kahytstyper

Prisen inkluderer ophold i dobbeltkahyt på hoveddækket (nedre dæk). 

Mod tillæg kan der bestilles:
  • Enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)
  • Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk
  • Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk
  • Suiter på øvre dæk

Dobbelt- og enekahytter på hoveddæk (nedre dæk)

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på hoveddækket (nedre dæk) har små vinduer, der ikke kan åbnes.

Dobbelt- og enekahytter på mellemdæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på mellemdækket har glasskydedøre og fransk altan.

Dobbelt- og enekahytter på øvre dæk

Pæne kahytter på ca. 16 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan.

Suiter på øvre dæk

Store kahytter på ca. 24 m2 indrettet med dobbeltseng eller to enkeltsenge, sofa, lænestol og sofabord, skrivebord og stol, sikkerhedsboks, tv, minibar, varme/aircondition samt badeværelse med bruseniche, hårtørrer og badekåber. Kahytterne på det øvre dæk har glasskydedøre og fransk altan. Suiterne er på forespørgsel. 

Bemærk: Flodkrydstogter er en populær rejseform, og derfor kan der i perioder også være mange skibe på floderne. Ved mange havneanløb ligger skibene tæt, og det kan derfor forventes, at udsigten fra kahytterne er begrænset, når skibet ligger i havn. Under sejladsen vil der altid være frit udsyn fra kahytterne.
 
MS Leonora. Eksempel på kahyt med fransk altan på MS Leonora. Loungen på MS Leonora.  Restauranten på MS Leonora. Soldækket på MS Leonora.