Nyhed!

Vikingernes Verden · Norge, Island og Skotland

Krydstogter
15 Dage

Rejs med i vikingernes kølvand, når vi sammen udforsker Norge, Island og Skotland på et enestående krydstogt, der er pakket med oplevelser og majestætiske naturscenerier. Vi sejler med det flotte 4-stjernede skib Norwegian Getaway, og ombord har vi inkluderet helpension med drikkevarer ad libitum. 

Vores skandinaviske forfædre, vikingerne, er kendt for deres blodige togter i vores europæiske nabolande, og de prægtige vikingeskibe kløvede Norskehavet og Nordsøen, når vikingerne drog ud på den farefulde færd fra Skandinavien til Island og Skotland. Nu kan du foretage samme rejse - dog under noget mere komfortable forhold.

Det flotte 4-stjernede skib Norwegian Getaway danner...

Rejs med i vikingernes kølvand, når vi sammen udforsker Norge, Island og Skotland på et enestående krydstogt, der er pakket med oplevelser og majestætiske naturscenerier. Vi sejler med det flotte 4-stjernede skib Norwegian Getaway, og ombord har vi inkluderet helpension med drikkevarer ad libitum. 

Vores skandinaviske forfædre, vikingerne, er kendt for deres blodige togter i vores europæiske nabolande, og de prægtige vikingeskibe kløvede Norskehavet og Nordsøen, når vikingerne drog ud på den farefulde færd fra Skandinavien til Island og Skotland. Nu kan du foretage samme rejse - dog under noget mere komfortable forhold.

Det flotte 4-stjernede skib Norwegian Getaway danner ramme om dette togt, hvor vi har inkluderet helpension med drikkevarer ad libitum ombord. Undervejs er der rig mulighed for at nyde skibets mange faciliteter og gode underholdning. På skibet holder rejselederen foredrag og informationsmøder om de steder, vi besøger, så vi er klædt godt på, når vi sammen tager på udflugt til de mange naturskønne højdepunkter og kulturelle seværdigheder på rejsen.

Fra Københavns Havn stævner vi ud med kurs nordpå til vores naboland Norge, hvor vi anløber Haugesund, Flåm, Bergen og Geiranger. Her venter spektakulære fjorde, imponerende fjelde, brusende vandfald og grønne dale. Fra Norge krydser vi Norskehavet til Island, hvor man stadig taler vores berygtede forfædres originale sprog. Her skal vi opleve charmerende Akureyri og hovedstaden Reykjavik, inden vi fortsætter sydover til det skotske højland og den smukke by Inverness, der ligger ved udmundingen af floden Ness. Vi oplever også Edinburgh, som byder på charme og god stemning. Fra Skotlands hyggelige hovedstad, sejler vi retur til København, hvor vores rundtur i vikingeres verden ender. Således har vi på blot to uger tilbagelagt samme rejse, som tog vores forfædre flere år for mere end 1.000 år siden. 

Rutekort - Krydstogt i Vikingernes Verden - S19

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt med balkon, midtskibs, kategori BB el. BA
6.500,-
Dobbeltkahyt med balkon, stævnen, kategori BC
6.500,-
Minisuite med balkon, midtskibs, kategori MB el. MA
8.500,-
Enekahyt, indvendig, kategori IB
12.800,-
Enekahyt med balkon, midtskibs, kategori BB el. BA
24.200,-
Afbestillingsforsikring
1.560,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Togtur med Flåmsbanen
510,-

Inkluderet i prisen

  • 14 nætter på Norwegian Getaway****
  • 14 x morgenmad (2.-15. dag)
  • 14 x frokost (1.-14. dag)
  • 14 x middag (1.-14. dag)
  • Premium All Inclusive drikkepakke ombord 
  • Udflugt til Karmøy og besøg på Vikingegården Avaldsnes, inkl. entré
  • Udflugt til Gudvangen, inkl. entré til Vikingedalen
  • Byvandring i Bergen 
  • Byvandring i Akureyri 
  • Udflugt til Mývatn-naturbadet, inkl. entré
  • Udflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Udflugt til Dingwall og Inverness 
  • Byrundtur i Edinburgh
  • Besøg på Edinburgh Castle, inkl. entré
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibet  
  • Informationsmøder og foredrag ombord
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Dagsprogram

1.dag: Afsejling fra København

Afsejling kl. 16.00
Det er dejligt bekvemt at starte sit krydstogt fra Københavns havn. Vi mødes midt på dagen og går ombord, hvor vi kan nyde frokosten, mens bagagen bliver bragt til kahytten. Sidst på eftermiddagen starter vores eventyr og vores rejse i vikingernes fodspor. Stå på dækket, og se vores hovedstad forsvinde i horisonten. Inden rejsens første middag mødes vi og hilser på hinanden med et lille glas. Rejsen er nu begyndt, og forude venter en masse spændende oplevelser. 

Inkluderede måltider: Frokost, middag.

2. dag: Vikingekongernes fødested, Haugesund

Ankomst kl. 14.00 og afsejling kl. 20.00
Nyd morgenen og sejladsen op langs Norges kyst. Om formiddagen holder rejselederen et informations- og velkomstmøde, inden vi anløber Haugesund, som ligger mellem Stavanger og Bergen. Området anser sig selv for Norges fødested, for her forenede Harald Hårfager Norge til et samlet rige, og det var herfra, at vikingekongerne regerede over Norge i hundredvis af år. Eftermiddagen byder på en smuk panoramatur sydvest for Haugesund til øen Karmøy, hvor vi skal besøge en af Nordens vigtigste vikingedestinationer, Avaldsnes. Herfra har vikingerne kontrolleret skibstrafikken, og stedet er kendt fra de gamle sagnhistorier. Vi skal med en lokalguide rundt i området, hvor man har fundet adskillige interessante fund, blandt andet to skibsbegravelser, hvoraf den ene måske har været hvilested for Harald Hårfager. 
 
Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

3. dag: Flåm og vikingedalen

Ankomst kl. 09.00 og afsejling kl. 16.00.
Flåm ligger i en biflod til Sognefjorden, der er verdens dybeste og næstlængste fjord. Den lille by er omgivet af stejle fjelde, buldrende vandfald og smalle dale, der byder på helt unikke naturoplevelser. I dag bringer vi vikingehistorierne til live, når vi på en udflugt kører til Gudvangen. Dalen er at finde på UNESCO’s Verdensarvsliste og ligger for enden af Nærøyfjorden i billedsmukke omgivelser. Her skal vi besøge vikingedalen og byen Njardarheimr, hvor vi skal lære om vikingernes daglige liv, hvordan de levede, arbejdede og påvirkede verden omkring sig. Vi bevæger os rundt imellem husene og bliver en del af en levende landsby, som den så ud for 1.000 år siden. Vi ser også vikingernes både og hører historier om de berygtede togter. På vej tilbage til Flåm stopper vi for at se vandfaldet Kjelfossen, som regnes for verdens højeste med et fald på 840 meter. Tilbage på skibet, kan du nyde din frokost, og har du mod på flere oplevelser, kan du tage med på en ekstraudflugt.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

Ekstraarrangement: Togtur med Flåmsbanen
I gåafstand fra havnefronten ligger den lille togstation, hvorfra toget kører på en af verdens mest spektakulære jernbanestrækninger. Herfra kører vi op i højfjeldet til togstationen Myrdal. Turen tager cirka to timer, og bringer os gennem dybe dale og forbi elve og fjelde, hvorfra vandfald bruser i kaskader. Læg mærke til de små farverige huse, der hænger på de stejle klippesider, som var de limet fast. 

4. dag: Charmerende Bergen

Ankomst kl. 7.00 og afsejling kl. 17.00.
Bergen er Norges næststørste by og ligger uovertruffent omgivet af syv fjorde og syv høje fjelde. Havnen har altid været byens livsnerve og har gennem århundreder trukket folk til fra nær og fjern. Der fortælles mange historier om Bergens milde og regnfulde klima, og bergenserne siger selv, at Bergen er den by i verden, hvor det oftest holder op med at regne. Vi går en tur i byen og besøger Bryggen med de smukke farverige træhuse, som i middelalderen var byens handelscentrum. Du kan også besøge det lokale fiskemarked, og der er god tid til at opleve den stemningsfyldte by. Ønsker du en helt særlig oplevelse, kan du på egen hånd køre med kabelbanen, Fløibanen, fra centrum til udsigtspunktet Fløyen, som ligger 320 meter over havet. Herfra er der en forrygende udsigt over Bergen, havet og de omkringliggende fjelde.   

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

5. dag: Hellesylt og Geirangerfjorden - to absolutte naturperler

Ankomst kl. 08.00 og afsejling kl. 09.00 (Hellesylt)
Ankomst kl. 10.30 og afsejling kl. 17.00. (Geiranger)

Om morgenen sejler vi ind i Storfjorden, der forgrener sig i mange sidefjorde. Vi lægger først til i den lille pittoreske landsby Hellesylt, der ligger i en dal omgivet af bjerge. Her oplever vi et smukt vandfald, der ligger i centrum af byen mellem to gamle broer fra 1900-tallet. Kaskader af vand buldrer ned over de glatte granitklipper, og synet er simpelthen imponerende. Skibet ligger i den lille havn en time, og du kan enten gå til vandfaldet eller nyde det fra skibets dæk.

Fra den lille norske perle fortsætter vi til Geirangerfjorden på en 15 kilometers gudeskøn sejlads i den smukke fjord. Med sine vandfald, bjerge og frodige vegetation er Geiranger en af Norges mest fotograferede fjorde. Vi ser de smukke vandfald De syv søstre, Brudesløret og Frieren og oplever de høje fjelde rejse sig omkring skibet. I bunden af fjorden ligger den lille by Geiranger, og her kan du gå i land og nyde det lille norske fjordmiljø.

Fra Geiranger er det også muligt (mod betaling) at deltage på en udflugt arrangereret af skibet til Dalsnibbabjerget - en af de smukkeste og mest spektakulære køreture i Norge. Undervejs stoppes på det kendte Flydalsjuvet, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Geirangerfjorden. Herfra fortsættes ad små og snoede veje helt til toppen af Dalsnibbabjerget, som ligger cirka 1.500 meter over havet. På udsigtsplateauet Geiranger Skywalk, der blev etableret i 2016, er udsigten intet mindre end formidabel. Forhør dig hos rejselederen om denne udflugt.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

6. dag: Til søs med kurs mod Nordatlantens ø, Island

Nyd en herlig dag til søs, hvor der er god tid til at udforske skibet og måske benytte tiden til forkælelse i spaafdelingen, motion i fitnesscentret eller afslapning i den friske havluft på dækket. I løbet af dagen afholder rejselederen et lille foredrag, hvor du kan høre mere om de tilfældigheder, der betød at vikingerne fandt et nyt land, som de navngav Island. Vi bliver klogere på Islands historie og de mange særprægede naturfænomener på øen, der årligt tiltrækker tusindvis af turister. Aftenen byder på middag, underholdning og show, ligesom der vil være mulighed for en svingom.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

7. dag: Akureyri, Island

Ankomst kl. 9.00 og afsejling kl. 16.00.
De norske vikinger slog sig ned på Island mellem 770 og 840 e.Kr., og herfra eksporterede de fisk, skind og uld. Nyd morgenmaden ombord og indsejlingen gennem Islands længste fjord, som er omgivet af smukke bjerge. I bunden af fjorden finder vi Islands fjerdestørste by Akureyri, med knap 17.500 indbyggere. Danske handelsfolk kom først til byen i 1600-tallet, hovedsageligt på grund af den frugtbare natur. Handelsfolket boede her imidlertid kun om sommeren, så om vinteren blev husene låst, og folk rejste hjem til Danmark. Byen var en vigtig del af det danske handelsmonopol, og i 1778 kom der en permanent bosætning i Akureyri.

Fra skibet skal vi på en afslappende panoramatur til øens nordlige søområde, Mývatn. Søen er opstået efter et vulkanudbrud for mere end 2300 år siden. Hele området er et særpræget naturreservat, som indeholder et væld af varme, underjordiske kilder, og ved Mývatn-badet er der mulighed for at bade i lagunen med det varme vand, ligesom vi nyder en dejlig frokost. Øst for Mývatn besøger vi også Dimmuborgir-sletten, som er fyldt med grotter og stenformationer, opstået efter vulkansk aktivitet. Der knytter sig mange sagn og myter til området, og med lidt fantasi er det ikke svært at forestille sig, at der bor alfer og trolde i de mystiske landskaber. Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

8. dag: Reykjavík, Island

Ankomst kl. 12.00.
Skibet ligger natten over i Reykjavík, så der er mulighed for at gå i land om eftermiddagen og se nærmere på byen på egen hånd. Du kan også deltage på en af skibets udflugter, som bestilles og betales ombord. Reykjavík er Islands hovedstad med cirka 122.000 indbyggere. Verdens nordligste hovedstad er en by fyldt med kontraster, og hvor den traditionelle kultur på fineste vis er blandet med det nye. På gågaden Laugavegur i byens centrum finder du mange forskellige restauranter og butikker. Hvis du vil have en helt særlig oplevelse, kan vi også anbefale en tur til Den Blå Lagune, som er et af Islands højdepunkter. Her kan du bade i geotermisk opvarmede søer, som er omgivet af sorte lavasten med blåt, knapt 40 grader varmt vand. Husk at medbringe badetøj og håndklæde. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

9. dag: Den Gyldne Cirkel, Island

Afsejling kl. 16.00.
I dag skal vi opleve den enestående, smukke og dramatiske islandske natur, når vi tager på heldagsudflugt ad den klassiske rute Den Gyldne Cirkel. Vi kører fra Reykjavík mod nationalparken Tingvellir. Stedet dannede ramme om verdens ældste parlament, der kan dateres helt tilbage til år 930. Her finder vi også Islands største sø, Þingvallavatn, der sammen med dalen og sletten er udlagt til nationalpark og på UNESCO's Verdensarvsliste. Den smukke kløft, der bugter sig gennem parken, er stedet, hvor to af jordens store tektoniske plader mødes, og det er i teorien muligt at stå med et ben på det amerikanske kontinent og det andet ben på det europæiske kontinent. Vi kører videre til vandfaldet Gullfoss, som er Islands største attraktion. Det 32 meter høje vandfald falder i to trin, henholdsvis 10 og 21 meter, ned gennem den dybe kløft. Et lille stykke fra Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir stoppede med at gå i udbrud i starten af det 20. århundrede, men lige i nærheden finder vi Strokkur-gejseren, der cirka hvert ottende minut spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften. Vi spiser frokost sammen, inden vi med bus kører tilbage til skibet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

10. dag: Til søs med kurs mod Skotland

For 1.000 år siden hærgede de nordiske vikinger de skotske kyster, og der er ingen tvivl om, at landet har været under kraftig indflydelse fra Skandinavien. Stadig den dag i dag finder man levn fra vikingetiden - i 2011 fandt man en mere end 1.000 år gammel intakt bådgrav med resterne af en viking og forskellige gravgaver på den skotske halvø Ardnamurchan. På vej til Skotland holder rejselederen et lille foredrag om vikingernes forhold til skotterne, som de på mange måder både frygtede og respekterede. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

11. dag: Loch Ness og Inverness

Ankomst kl. 11.00 og afsejling kl. 19.00.
Vores skib lægger til i Invergordon cirka tre kvarters kørsel fra Inverness. Vi kører en dejlig panoramtur igennem det skotske højland og besøger først Dingwall, som tidligere var en betydningsfuld vikingehovedstad. Her fandt man i 2013 resterne af et vikingeparlament, som man mener er blevet bygget på foranledning af Thorfinn den mægtige, en magtfuld vikingekonge, som døde i 1065. Vi fortsætter sydover til den berømte sø Loch Ness, som er verdenskendt som det legendariske hjemsted for søuhyret Nessie. Efter dette fotostop kører vi tilbage mod højlandets hovedstad Inverness, som du kan opleve på egen hånd. Vi stopper ved den victorianske markedshal, hvor du kan finde frokost på egen hånd og måske smage skotske lækkerier såsom whisky? Når vi kører tilbage til skibet i Invergordon krydser vi halvøen Black Isle. Ifølge en legende skulle tre danske kongesønner være druknet her i en bugt i det 10. århundrede, mens de var på togt. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, middag.

12. dag: Edinburgh

Ankomst kl. 08.00 og afsejling kl. 18.00.
Vikingernes første ankomst til Skotland fandt sted i 793 e.Kr., da de invaderede Holy Island, den sydlige kyst og Alnwick Castle. Trods det store angreb lykkedes det aldrig helt for vikingerne at manifestere sig her i landets hjerte på samme måde, som de gjorde i det skotske højland. I dag lader vi dog historierne hvile og fokuserer i stedet på Skotlands charmerende hovedstad Edinburgh. I bus kører vi en byrundtur langs hovedgaden Princes Street og runder de elegante herskabshuse i det georgianske kvarter. I den gamle bydel besøger vi Edinburgh Castle og går en tur på Royal Mile, som er kvarterets hovedåre fra slottet til Holyrood Palace. Midt på dagen besøger vi en gammel pub, og her står den på en vaskeægte skotsk frokost med haggis og en cider med whiskysmag. Efter frokost har du tid på egen hånd i den gamle bydel, inden vi kører tilbage til skibet.

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

13. dag: Til søs med kurs mod Danmark

I dag kan du slappe af ombord efter nogle oplevelsesrige dage fyldt med store oplevelser. På vores dejlige skib Norwegian Getaway krydser vi Nordsøen, som adskillige vikingeskibe har gjort det igennem tiderne. Er vejret godt, kan du slappe af på dækket med en god bog eller deltage i en af skibets aktiviteter ombord. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost, middag.

14. dag: København

Ankomst kl. 16.00.
Sidst på eftermiddagen når vi Danmark, og med Kronborg om styrbord sejler vi ind i Øresund. Nyd rejsens sidste middag ombord, se et flot show, eller få dig en svingom inden rejsens sidste overnatning i Københavns havn. 

15. dag: København

Kl. 08.00
Vi spiser morgenmad på skibet, inden vi går fra borde efter et dejligt togt, hvor vi har fulgt i vikingernes kølvand. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.
 

Hotelinformation

Norwegian Getaway ****
VisSkjul

Stort, moderne krydstogtskib fra 2014 fra rederiet Norwegian Cruise Line. Skibet er elegant, moderne og fyldt med dejlige faciliteter og en udendørs promenade, hvorfra du kan nyde skibets smukke udsigt. Her er 15 dæk, 1.994 kahytter og plads til 3.963 passagerer samt et mandskab på 1.646 personer. Norwegian Getaway tilhører Breakaway-klassen, hvor man finder rederiets syv nyeste skibe. Ombord kan du forlyste dig med kasino, butikker, flere barer og restauranter, spaafdeling (behandlinger mod betaling), fitnesscenter, welnessområde kun for voksne og ikke mindst et stort udendørs dæk med pools, jacuzzi, klatrevæg og minigolf. Visse aktiviteter ombord er mod betaling. Skibet har sit eget store, flotte teater, hvor du kan lade sig underholde af Vegas-inspirerede shows. 

Måltider

Helpension er inkluderet ombord, og på skibet findes et væld af restauranter med alt fra den store buffetrestaurant Garden Cafe, a la carte-restauranten Savour, hvor du hver dag kan vælge nye retter fra det dagligt skiftende menukort, den uformelle irske pub O’Sheehan’s eller den asiatiske restaurant Shanhai’s. Derudover findes yderligere adskillige specialrestauranter specialiseret i eksempelvis fisk, steaks, japanske, brasilianske og italienske retter. Ønsker du at besøge disse, skal der betales tillæg. Vi har på forhånd bestilt bord i hovedrestauranten, så hele vores gruppe kan spise middagene sammen.

Ultimate drikkepakke er inkluderet ombord på Norwegian Getaway og består af:
Lokale drikkevarer som øl, vand, husets vin og lokal spiritus op til 15 USD i samtlige restauranter og barer ombord. Ønsker man også spiritus fra kendte mærker, specialøl og årgangsvine, kan dette tilkøbes ombord.

Kahytter

Vi benytter indvendige kahytter på dæk 5, 8, 9, 10, 11 og 13 kategori IB (ca. 14 m2), kahytter med balkon (midtskibs) på dæk 8, 9, 10, 11, 13 og 14 kategori BB eller BA (ca. 20 m2), kahytter med balkon (i stævnen) på dæk 8, 9, 10, 11, 13 og 14 kategori BC (ca. 20 m2) samt kahytter af typen minisuites med balkon (midtskibs) på dæk 9, 10, 11, 13 og 14 kategori MB eller MA (ca. 23 m2). Du vælger selv, om du vil have to enkeltsenge eller en dobbeltseng. Alle kahytter har tv, radio, telefon, sikkerhedsboks, aircondition samt badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Balkonkahytterne har desuden en mindre siddegruppe. 
 

Norwegian Getaway.
Norwegian Getaway.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.

Værd at vide om krydstogtet Vikingernes Verden

Værd at vide om krydstogtet Vikingernes Verden

Afsejling og kajplads i København

Oceankaj C330, Oceanvej, 2150 Nordhavn.
Hvis I kører til skibet i bil, findes der en offentlig parkeringsplads ca. 100 m fra skibet. Der er plads til ca. 200 biler, og det er en betalings plads.  Skal I til skibet med offentlig transport er nærmeste S-togs station Nordhavn station, hvor der er ca. 3,5 km til fods ud til Oceankaj. Fra Østerport Station er der ca. 5 km til kajen og herfra kører offentlige busser. Kommer I med taxa til og fra kajen, kan den køre helt hen til skibet.

Dårligt gående

Det er en forudsætning for at deltage i Vitus Rejsers krydstogter, at man er 100% selvhjulpen og kan klares sig selv på trapper – også med bagage samt på udflugter til fods. Man skal være almindeligt godt gående. Er du dårligt gående, eller kan man ikke følge med gruppen, har rejselederen lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke). Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge. 

Klima

Gennemsnitstemperaturen i Norge er mellem 11-14 grader, Island 6-9 grader & Skotland 9-12 grader.  

Pas

På denne rejse skal du som dansk statsborger medbringe dit pas idet rejsen indeholder destinationer uden for Norden. 

Valuta i land

Norske kroner (NOK), euro (EUR) og britiske pund (GBP)

Visum

Som dansk statsborger kan du indrejse visumfrit i Norge, Island og Skotland. 

Information vedrørende: Krydstogt med Norwegian Getaway 2019

Alkohol ombord

Personer over 21 år må medbringe vin eller champagne på flaske (ikke bokse) på skibet i håndbagagen. Der opkræves korkpenge svarende til $15 per flaske med 750 ml og $30 for flasker med 1,500 ml. Toldfri varer, som er købt i land eller måske på skibet, skal afleveres og bliver opbevaret af skibet indtil krydstogtets sidste aften, hvor det kan afhentes. Alkohol kan købes ombord i restaurant og barer, hvor aldersgrænsen er 21 år. Aldersgrænsen på skibets diskotek er 18 år.

Betaling ombord

Valutaen om bord er USD, amerikanske dollars. Skibet har et kontantfrit system kaldet Sea Pass. På krydstogtets første dag opretter man en "Skibskonto”, der giver mulighed for at kvittere for alt der købes ombord. Kontoen skal oprettes med et kreditkort eller ved indbetaling af kontant depositum. American Express, Visa og Mastercard/Eurocard accepteres som betalingskort. Man kan følge forbruget via tv i kahytten. På krydstogtets sidste dag får man udleveret en opgørelse over alle køb på kontoen. Har man ingen indvendinger til opgørelsen, bliver beløbet automatisk debiteret kortet. Der findes hæveautomater ombord.

Drikkepakke

Premium All Inclusive drikkepakke er inkluderet på krydstogtet. Drikkepakken består af lokale drikkevarer i restauranter og barer om bord (øl, vand, juice, husets vin og lokal spiritus). Ønsker man kendte mærker, specialøl og årgangsvine, kan det tilkøbes ombord. 

Drikkepenge

Obligatoriske drikkepenge på skibet er inkluderet, men et servicetillæg på 4,275 % tilføjes alle regninger på drikkevarer og skønhedsbehandlinger m.m. som er bestilt på skibet. 

Elektricitet 

Der er stikkontakt i kahytten (110 volt). I alle kahytter er der hårtørrer.

Faciliteter 

Ombord findes flere sportsfaciliteter, som fitnesscenter, løbebane m.m. Endvidere findes der specialrestauranter, biograf, teater, kasino, game-room, spa og frisør. For yderligere oplysninger og priser for respektive faciliteter se www.ncl.com

Fitness Center

Børn under 16 år må ikke komme i fitnesscentret.

Internet og telefoni

Internetcafé findes ombord, mod betaling. Ønsker man at tilgå internet via egen computer, tablet eller telefon, findes der trådløst internet i visse områder. Prisen for at være koblet på kan dog være forholdsvis høj. I kahytten kobles du på internettet via telefonsystemet, eller du kan koble dig op mod de trådløse hotspots, som findes rundt omkring på skibet. Telefoni: i land gælder reglerne fra dit eget teleselskab.

Vær dog opmærksom på, at telefonsamtaler til og fra skibene er dyre. Du kan også benytte din mobiltelefon de fleste steder, men også her skal du være opmærksom på prisen.

Kasino

For at spille på kasino skal man være fyldt 18 år.

Læge

På skibet findes et lægecenter, hvor man kan blive behandlet for lettere sygdomstilfælde mod betaling. Husk at gemme eventuelle kvitteringer, da forsikringsselskaber behøver dette som dokumentation for at kunne refundere udlæg. Sværere sygdomstilfælde bliver behandlet i næste havn. Ved alvorlig sygdom- og eller ulykkestilfælde vil patienten blive hentet med helikopter. Husk, det er vigtigt, at der inden afrejsen er tegnet en rejseforsikring, enten gennem et privat forsikringsselskab eller Vitus Rejser.

Middag

Gruppen er booket til at spise på samme tid på skibet. Rejselederen oplyser om tid og sted. 

Ombordstigning på skibet

Der er en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal være i orden før afrejsen. For at gøre ombordstigningen så enkel og hurtig som mulig skal der foretages en forhåndsregistrering online. Du kan foretage denne registrering, når du har modtaget din rejseplan fra Vitus Rejser ca. 30 dage før afrejse. Registreringen skal senest finde sted 10 dage før afrejsen fra Danmark. Rejseplanen vil være påført et Booking ID, som skal bruges ved registreringen. Dette gøres på Norwegian Cruise Lines hjemmeside: www.ncl.com.  

Prisen inkluderer ikke

Forsikringer, øvrige måltider, skibets specialrestauranter, personlige udgifter samt skibets egne udflugter.

Påklædning på skib 

Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt ombord. Skibet afholder to såkaldte formelle aftener. Hvis man ønsker at deltage i disse, forventes det man klæder sig ekstra pænt på (for herrerne jakkesæt og for damerne smart/elegant). Der findes ikke strygejern i kahytterne (af sikkerhedshensyn). Det er ikke tilladt at medbringe rejse-strygejern på skibet. Man kan dog mod betaling få vasket og strøget tøj ombord. Jeans, shorts, T-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Hvis du ønsker at træne ombord, er mulighederne mange, så husk at medbringe træningstøj. I får selvfølgelig egne badehåndklæder til brug i pool-områderne under jeres krydstogt.

Sikkerhedsøvelse på skibet

Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse ca. 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget.

Spa/Solarium 

For at benytte Aqua Spa skal man være fyldt 18 år. For solarium er aldersgrænsen 16 år.

Sprog ombord

Der tales engelsk ombord, og al information, underholdning mv. er på engelsk. 

Rygning

Er ikke tilladt indendørs eller i kahytterne, eller på disses balkoner. Rygning er tilladt ganske få steder udendørs.

Udflugter købt på skibet

Vær opmærksom på at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, og at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene. Guiderne på disse udflugter taler engelsk. Udflugter kan bestilles og betales enten ved check-in eller ombord.

Venligst bemærk 

Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol, strygejern, saks, knive, vinåbner, stearinlys, kaffemaskine/elkedel, elektriske transformere, brandbare væsker, droner eller Samsung Galaxy Note7.

Vitus rejseleder

På krydstogter deltager en rejseleder fra Vitus, som vil sørge for alle de praktiske ting på din rejse. Det er rejselederens opgave at være det koordinerende led under de forskellige udflugter ved anløbsstederne. Rejselederen sørger for, at du får vigtige informationer på dansk og sørger også for oversættelse på udflugter beskrevet i dagsprogrammet. Ombord på skibet vil rejselederen dagligt kunne træffes på et nærmere anvist sted og tidspunkt. Her er man altid velkommen til at henvende sig såfremt man har brug for hjælp, information eller blot ønsker at sludre lidt.   

Yderligere informationer

Kan findes på Norwegian Cruise Lines hjemmeside www.ncl.com

Ændring i rejserute

Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed.