Tysklands julemarkeder

Rejsetema: Den lille julemarkedsguide

- Vitus Rejser guider dig igennem et udvalg af Berlins julemarkeder -

Mørket sænker sig aldrig rigtig over Berlin i december måned, når omkring 50 julemarkeder oplyser den tyske hovedstad. Vi har samlet en guide til vores tyske favoritmarkeder.

Tyskland er med rette berømt for sine julemarkeder. Landet kan prale af hele 2.500 julemarkeder og flere millioner besøgende hvert år. Især Berlin er et besøg værd, hvis man vil opleve et ægte tysk julemarked. Hvert år smykker den tyske hovedstad sig nemlig med 40-50 julemarkeder, og der er med garanti noget for en hver smag. 

Østrig kom dog først
Inden vi tager på julemarked i Berlin, skal vi lige runde julemarkedernes mange hundrede år gamle historie. Faktisk er det formentlig nabolandet Østrig, der kan prale med verdens ældste julemarked, der dateres helt tilbage til 1294. Tysklands ældste julemarked, Striezelmarkt, ligger i Dresden. Det har angiveligt været afholdt første gang i 1434, men flere mener, at julemarkederne i Bautzen i Sachsen, Frankurt og München er endnu ældre. Tag med og oplev Østrig hovedstad, som emmer af spændende tilbud, nostalgi og romantik i den søde juletid. Se vores julemarkedsrejse til Wien her.

I Tyskland blev julemarkederne afholdt i jule­tiden for, at de lokale kunne købe kød og andet forråd til vinteren. Fra det 17. århundrede begyndte markederne dog mere og mere at minde om de julemarkeder vi kender, og som hvert år lokker julestemningen frem i tusindvis af besøgende.

Berlin - et funklende juleeventyr
Julemarkederne løber af stablen fra den første søndag i advent og frem til jul. Nogle er store, nogle er små, nogle varer hele juleperioden, andre kun en weekend og mange er traditionelle, hvor andre har specialiseret sig. På vores julemarkedesrejser besøger vi et skønt udvalg af tyske julemarkeder, men der er også rigelig tid til, at du kan gå på opdagelse på egen hånd. Som en lille hjælp i julemarkedsjunglen har vi derfor udvalgt et par stykker, som både er meget forskellige, og som ligger placeret i forskellige dele af Berlin.

Berlin Mitte
Julemarked på Alexanderplatz 2017
23. november –  december.
Traditionelt julemarked på en stor del af Alexanderplatz. Her finder du omkring 150 udstillere, og foran rådhuset står det store juletræ. Snup en tur på skøjtebanen, eller tag en Glühweinspause ved en af de mange boder. Der er ofte et stort program med forskellig underholdning. Drømmer du om at besøge det store julemarked ved Alexanderplatz? Så varm op til julen i selskab med Vitus Rejser, når vi nyder en hyggelig julemarkedsrejse til Berlin. Her får du tid på egen hånd til at udforske julemarkedet på Alexanderplatz. Se julemarkedsrejsen her.

Juletryllerier på Gendarmenmarkt 2017
27. november – 31. december.
Det historiske Gendarmenmarkt huser Berlins mest spektakulære julemarked - en begivenhed, der i julemåneden lokker op mod 4 millioner mennesker til de smukke, julepyntede kulisser midt i metropolens centrum. Rammerne er særdeles smukke, og i boderne er kunsten i centrum. Grafik, fotografier, træskærerarbejder m.v. findes her sammen med et stort kulinarisk udvalg af både traditionelle tyske julespiser og mere eksotiske, som sushi og franske delikatesser. Det specielle ved dette julemarked er, at mange boder og restauranter er overdækket, så man kan sætte sig i læ under varmelamperne og nyde lidt god mad inden, at man shopper videre. På vores 4-dages julemarkedsrejse til Berlin besøger vi julemarkedet på Gendarmenmarkt. Se rejsen her.

Julemarked ved Det Røde Rådhus 2017
27. november – 31. december.
Traditionelt julemarked i historiske rammer med skøjtebane rundt om Neptunbrønden.  Det var her, man den 2. december 1990 kunne finde det første samlede, frie berlinske valgsted i 44 år. I de mange boder foran rådhuset falbydes stearinlys, keramik, lædervarer, smykker, rav m.m. Julemarkedet er et af de hyggeligste, og duften af julekål, pølser og vafler lokker et mylder af mennesker til. Og selvfølgelig kan man også her få Glühwein mit Schuss. På vores julemarkedsrejse til Berlin, kan du kombinerer vores inkluderede udflugtspakke med tid på egen hånd til at besøge julemarkedet ved Det Røde Rådhus. Se vores julemarkedsrejse her.

Charlottenburg
Kaiser Wilhelm Gedächniskirche 2017
27. november – 26. december.
Dette julemarked er et af de mest besøgte i Berlin. Rundt om den sønderbombede kirke og ved pladsen kan man se op mod 100 flot pyntede juletræer. Blandt de mange boder kan fremhæves en opvarmet Glühwein-garten, hvor du kan få adskillige udgaver af punch og Glühwein, bl.a. med æble eller kirsebær. Boderne sælger legetøj, juledekorationer og alskens lækkerier. Besøg julemarkedet ved Kaiser Wilhelm Gedächniskirche på vores 4-dages julemarkedsrejse til Berlin. Se rejsen her.

Charlottenburg Slot 2017
27. november – 26. december.
Slottet er en flot baggrund for julemarkedet, især om aftenen, når der vises et lysshow på bygningerne. Markedet har et ”kongeligt julemarked for børn”, der er en udendørs restaurant, og i boderne er der bl.a. kunsthåndværk. Drømmer du om at opleve julemarkedet ved Charlottenburg Slot? Så tag med på vores julemarkedsrejse til Berlin, hvor du på egen hånd har tid til at se det flotte julemarked.

Prenzlauer Berg 2017
Kulturbrauerei
27. november – 23. december.
Med de gamle bygninger fra et tidligere bryggeri som rustik kulisse strækker julemarkedet sig hele vejen gennem gården. Ud over boder med traditionelle sager som kunsthåndværk, Glühwein og kulinariske specialiteter er der flere boder med nordiske produkter som rensdyrpølse og snaps. Det lille Lucia-julemarked i Prenzlauer Berg er blandt Berlins smukkeste. På vores julemarkedsrejse til Berlin, kan du kombinerer vores inkluderede udflugtspakke med tid på egen hånd til at opleve julemarkedet ved Prenzlauer Berg. Se vores julemarkedsrejse til Tyskland her.

Meget mere end julemarkeder
...men husk, at Berlin er meget mere end julemarkederne. Eksempelvis kan Berlins berømte varehus KaDeWe, med dets 60.000 m2 overdådigt pyntede etager, nævnes som det idéelle sted at finde nogle af alle de helt særlige julegaver.

...Og husk at Berlin byder på store rejseoplevevelser året rundt! Tag med Vitus Rejser til Berlin, og få helt nye vinkler på en af Europas mest spændende hovedstæder. Se vores storbyrejse til Berlin her.  

Ferie i Tyskland

Der er masser at opleve på en ferie i Tyskland året rundt! Naturen veksler fra frodige, dybe skove til mæjestatiske bjerge og bølgende, grønne vinmarker og i Berlin summer det af liv, kunst- og kulturoplevelser samt formiddabel shopping. Tysklands mange, små bindingsværksbyer er også noget ganske særligt. Her er historien levende og stemmningen emmer af tysk nostalgi. Se vores store rejseudvalg til Tyskland.