Særtilbud!

Vitus´ Verden · Inspirationskrydstogt til Oslo

Krydstogter
3 Dage

Sejl med Vitus Rejser og DFDS fra Kongens København til det spirende forår i Oslo, når vi inviterer på et skønt og inspirerende minikrydstogt med et nøje sammensat program til en ekstraordinær god pris.

I løbet af tre hyggelige dage skal vi slappe af, spise god mad, opleve den dejlige norske hovedstad - og ikke mindst få masser af ny rejseinspiration. Vi indleder det hyggelige minitogt med et lille arrangement, hvor direktør for Vitus Rejser Heidi Maak Glinvad byder velkommen med et glas og et oplæg om Vitus' Verden.

Undervejs mod Oslo vil vores dygtige rejseledere og foredragsholdere gøre dig klogere...

Sejl med Vitus Rejser og DFDS fra Kongens København til det spirende forår i Oslo, når vi inviterer på et skønt og inspirerende minikrydstogt med et nøje sammensat program til en ekstraordinær god pris.

I løbet af tre hyggelige dage skal vi slappe af, spise god mad, opleve den dejlige norske hovedstad - og ikke mindst få masser af ny rejseinspiration. Vi indleder det hyggelige minitogt med et lille arrangement, hvor direktør for Vitus Rejser Heidi Maak Glinvad byder velkommen med et glas og et oplæg om Vitus' Verden.

Undervejs mod Oslo vil vores dygtige rejseledere og foredragsholdere gøre dig klogere på udvalgte rejsemål og rejseformer. Hør om flodkrydstogtets fortræffeligheder, bliv klogere på de spirerende rejselande bag det gamle jerntæppe, lad dig inspirere til dit næste rejseeventyr hos vores tyske naboer eller brødre mod nord og meget, meget mere. I løbet af dagene vil der desuden være rig lejlighed til at få nogle gode rejsesnakke med Vitus Rejsers personale.

I Oslo vil der være mulighed for at deltage i en spændende byrundtur, og ombord har vi naturligvis sørget for halvpension, som nydes i den flotte Restaurant 7 Seas.  

Velkommen ombord!

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltkahyt, udvendig
300,-
Dobbeltkahyt, Commodore
800,-
Enekahyt, indvendig
600,-
Enekahyt, udvendig
900,-
Afbestillingsforsikring
75,-

Ekstraarrangementer

Byrundtur i Oslo
0,-

Inkluderet i prisen

  • 2 nætter ombord på Pearl Seaways
  • 2 x middagsbuffet, inkl. 1 glas husets vin, øl eller vand i Restaurant 7 Seas
  • 2 x morgenbuffet i Restaurant 7 Seas 
  • Velkomstarrangement v. Heidi Maak Glinvad
  • Inspirerende rejseforedrag (tilvælges gratis)
  • Byrundtur i Oslo (tilvælges gratis)
  • Dansktalende rejseledere på hele rejsen

Bemærkninger

Billed-id (pas eller kørekort) skal medbringes til brug ved ombordstigning, både i København og i Oslo.

Husk at tilmelde dig til rejseforedrag og byrundtur i Oslo ved bestilling.

Dagsprogram

1. dag: Inspirerende rejseforedrag

Vi mødes i DFDS-terminalen i København, hvor Vitus Rejsers personale står klar ved check-in mellem kl. 13.00 og 14.00. Efter ombordstigning er der tid til at finde sig til rette i kahytten og sætte bagagen, ligesom der er mulighed for på egen hånd at købe frokost i skibets italienske restaurant, inden vi alle samles til velkomstarrangementet i baren Colombus Club kl. 15.00. Her vil direktør hos Vitus Rejser Heidi Maak Glinvad byde på et glas og fortælle om Vitus' Verden. 

Efter afsejlingen fra København har du mulighed for at deltage i inspirerende rejseforedrag ombord. Du kan deltage i to foredrag, som hver varer cirka 45 minutter, og imens kan du nyde, at der er gratis sodavand, kaffe, te, frugt, slik og snacks i skibets konferencecenter. Når du bestiller din rejse, vælger du hvilke foredrag, du ønsker at deltage i. Det er kun muligt at vælge ét foredrag kl. 17.00 og ét kl. 18.00. Der er et begrænset antal pladser i alle foredragssale, så vi anbefaler hurtig bestilling. Læs mere om foredragene nedenfor. 

Om aftenen samles vi i Restaurant 7 Seas til middag. Den bugnende buffet byder på noget for enhver smag, og der er selvfølgelig er inkluderet et glas husets vin, øl eller vand til maden. Har man lyst, er der rig mulighed for at fortsætter den festlige aften i baren, hvor Vitus Rejser har reserveret en række borde. 

Inkluderede måltider: Middag. 

Velkommen ombord!

Velkommen ombord!

2. dag: Oslo

Stå tidligt op, og nyd solopgangen kl. 6.50 under den smukke indsejling til Oslo. Den store morgenbuffet er åben fra kl. 7.00 og frem til ankomsten i Oslo kl. 9.45.

Det er muligt at gå på egne eventyr i Oslo, men du kan også vælge at tilmelde dig en byrundtur á tre timers varighed med bus og i selskab med en af vores vidende rejseledere.

Oslo er mere end 1.000 år gammel, og siden 1814 har den betagende by ved vandet været Norges hovedstad. Dengang hed byen dog Christiania, opkaldt efter den danske Kong Christian IV. Først i 1925 kom navnet Oslo til. I centrum finder vi et utal af smukke bygninger og pladser, og på vores byrundtur passerer vi blandt andet operaen, rådhuset, fæstningen Akershus, pragtgaden Karl Johan med kongeslottet og Vigelandsparken. Vi kører desuden en tur op til Holmenkollen, hvor man i marts stadig kan se et mylder af skientusiaster.

Efter byrundturen kan du vælge at blive sat af i centrum af Oslo, hvis du for eksempel vil kigge i butikker eller spise frokost, men du kan også vælge at køre med bussen tilbage til skibet. Du skal være ombord på skibet igen senest kl. 16.15, hvorefter det er tid til at nyde den fantastiske udsejlning gennem Oslofjorden - smukkere bliver det næsten ikke.

Bemærk: Ønsker du at deltage i byrundturen, tilmelder du dig ved bestilling af rejsen.

Om aftenen mødes vi igen i Restaurant 7 Seas, hvor vi nyder middagsbuffeten og et inkluderet glas øl, vin eller vand til maden. Efterfølgende er der rig mulighed for at snuppe en svingom i natklubben i godt selskab.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag. 

Operahuset i Oslo.

Operahuset i Oslo.

3. dag: Ankomst til København

Indsejlningen til vores egen København er nu også smuk, og du kan sagtens nå en tur op på dækket efter morgenbuffeten. Vi ankommer til København kl. 09.45 efter to inspirerende dage til søs.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Foredrag ombord 

Når du bestiller din rejse, vælger du hvilke foredrag, du ønsker at deltage i. Det er kun muligt at vælge ét foredrag kl. 17.00 og ét kl. 18.00. Der er et begrænset antal pladser i alle foredragssale, så vi anbefaler hurtig bestilling.

Kl. 17.00: Flodkrydstogter · Livsnyderrejser på Europas vandveje (Auditorium 1)

Foredragsholder: Michael Kaidin Frederiksen, rejseleder

Der findes næppe en mere charmerende rejseform end et flodkrydstogt. Her er transporttid forvandlet til fordybelses- og oplevelsestid, og fra soldækket er der altid noget at se på, når skibet glider roligt afsted. Hver dag byder på nye spændende oplevelser i både store og små byer, og ofte lægger skibene til helt inde i centrum, så det er nemt at gå på opdagelse på egen hånd efter de inkluderede udflugter og besøg. Til foredraget kan du høre om skibene og de mange spændende rejsemål, som vi udforsker på vores store udvalg af flodkrydstogter.

Kl. 17.00: Norden · Storslået natur og historie venter mod nord (Auditorium 2)

Foredragsholder: Bo Wolf Andreasen, rejseleder

Man behøver ikke at rejse langt væk for at få store oplevelser med hjem i bagagen, og mulighederne er mange i Norden. Vi tilbyder blandt andet smutture til Sydsverige, busrejser hele vejen til Nordkap, sejlads i de norske fjorde og spændende flyrejser til Island, Færøerne, Lofoten og Svalbard. Det er altid en særlig oplevelse at rejse i Norden og opleve, hvordan vores lange og spændende historie binder de nordiske lande sammen. 

Kl. 17.00: Balkan · Et skatkammer for den rejselystne (Lokale 15)

Foredragsholder: Jelena Stankovic, rejseleder

Kroatien og Grækenland er blandt danskernes helt store feriefavoritter. Mange begynder dog også at få øjnene op for lande som Nordmakedonien, Montenegro og Slovenien, der er mindst ligeså dejlige som deres velbesøgte nabolande. Uanset hvor på Balkanhalvøen du vælger at holde din ferie, mødes du af venlige lokalbefolkninger, hyggelige byer, gudeskønne landskaber og et fornuftigt prisniveau. Jelena er vokset op i det nuværende Serbien, men betragter hele Balkan som sit hjemland. 

Kl. 18.00: Nye rejseeventyr bag det gamle jerntæppe (Auditorium 1)

Foredragsholder: Michael Kaidin Frederiksen, rejseleder

Mod øst finder vi et utal af nye rejseeventyr i de tidligere sovjetrepublikker. Michael, som er historiker og rejseleder, taler flydende russisk og kender denne del af verden bedre end de fleste. Kom, og hør om de mange rejseeventyr, uanset om du foretrækker en smuttur til Baltikums charmerende lande, indholdsrige storbyferier i metropolerne Kiev og Minsk, uforglemmelige rundrejser i Kaukasien, storslået natur i Centralasiens oversete ”stan-lande” eller et fantastisk krydstogt på Sibiriens dybe Bajkalsø.

Kl. 18.00: Rejselandet Tyskland · Charmerende hansestæder, spændende storbyer og naturlig skønhed (Auditorium 2)

Foredragsholder: Ulrik Andersen, Tysk Turistinformation

Vi har inviteret en destinationsekspert fra Tysk Turistinformation med ombord til at fortælle om vores store nabolands kultur, seværdige storbyer og varierende natur. De fleste kender til storbyernes mange muligheder for sightseeing og shopping, men vidste du også, at mere end en tredjedel af landet er dækket af beskyttede naturområder? Vi skal også høre om de kulturelle forskelle mellem danskere og tyskere - for hvorfor er det egentlig, at man altid er nødt til at have kontanter med, når man krydser grænsen mod syd?

Kl. 18.00: Royal Caribbean & Celebrity Cruises · Livet ombord på oceangående krydstogtskibe (Lokale 15)

Foredragsholder: Klaus Holm Tøth, Royal Caribbean

At rejse på krydstogt bliver mere og mere populært – og med god grund. På et krydstogt kombineres oplevelser, komfort og afslapning på bedste vis. Det flydende hotel fører dig roligt rundt i hele verden. Er du nysgerrig på, om krydstogter med de store oceangående skibe er noget for dig? Så kom med til dette foredrag, og bliv klogere på, hvordan livet er ombord. Hør om kahytstyper, faciliteter, restauranter og underholdningsmuligheder samt om forskellene på de forskellige skibsklasser hos de to populære rederier Royal Caribbean og Celebrity Cruises.

Lad dig inspirere til den næste knappenål i dit rejsekort.

Lad dig inspirere til den næste knappenål i dit rejsekort.

 

Hotelinformation

Pearl Seaways, DFDS
VisSkjul

Pearl Seaways er et af DFDS’s to store skibe, der sejler mellem København og Oslo. Skibet, der også går under navnet Oslobåden, rummer flere restauranter, barer og café, natklub, taxfree-shop, soldæk samt indendørs poolområde med sauna og jacuzzi (mod betaling). Skibet har 11 dæk, og der er selvfølgelig elevator mellem disse. Under sejladsen anbefaler vi, at mobiltelefor sættes på flytilstand, da det maritime satellitnetværk medfører høje mobiltakster. Det er muligt at købe adgang til WiFi ombord.

Måltider

Ombord på Oslobåden findes fire forskellige restauranter. Den inkluderede morgenmad serveres i buffetrestauranten 7 Seas med en fantastisk udsigt over det åbne hav. Eventuelt inkluderede middage serveres enten i 7 Seas eller i Explorer's Steakhouse. Desuden er det muligt at købe pizza og pastaretter i Little Italy og skandinavisk gourmet i Restaurant SJØ. 

Kahytter

Skibet har både indvendige og udvendige kahytter med 2-5 sengepladser samt udvendige kahytter af typen Commodore med dobbeltseng. Alle kahytter har eget bad og toilet. 

Prisen inkluderer ophold i delt indvendig dobbeltkahyt.

Mod tillæg kan der bestilles:

  • Indvendig enekahyt 
  • Udvendig dobbelt- og enekahyt
  • Commodore-dobbeltkahyt

Indvendige dobbelt- og enekahytter

Kahytterne har to adskilte senge med et lille bord imellem. Der findes strømstik, knager, sengetøj og håndklæder i kahytten samt eget badeværelse med bruseniche. Der findes ikke hårtørrer. 

Udvendige dobbelt- og enekahytter

Kahytterne har to adskilte senge med et lille bord imellem. Der findes strømstik, knager, sengetøj og håndklæder i kahytten samt eget badeværelse med bruseniche. Der findes ikke hårtørrer. Derudover er der et stort vindue, der ikke kan åbnes. 

Commodore-dobbeltkahytter

Commodore-dobbeltkahytter er større end de øvrige kahytter og har dobbeltseng, tv og havudsigt. Der er badeværelse med bruseniche samt hårtørrer. Bor du i Commodore-kahyt, får du en voucher til gratis WiFi samt adgang til særlig Commodore-morgenbuffet, der bliver serveret i Explorer's Steakhouse. Desuden er der køleskab med en lille flaske mousserende vin (25 cl) og en flaske kildevand (50 cl) inkluderet pr. person.

DFDS Crown Seaways.
DFDS Crown Seaways.