Rejser til Argentina

Rejs med til Argentina, som er et sandt tagselvbord af spektakulær natur, lækker gastronomi og en flamboyant og levende kultur.

Asado, vin og tango!

I Argentina forstår man at leve livet. Her nyder man god rødvin og røde bøffer, her opstod tangoen til inciterende og passionerede rytmer, og her venter en kultur, der emmer af livsglæde og temperament. 

Oplev pulserende storbyer, en spændende gastronomi og spektakulær natur i Argentina, der også er kendt for at være et af verdens største vinlande.

Hovedstaden Buenos Aires er desuden en af Sydamerikas mest indbydende metropoler: Den stilfulde by emmer af latinsk charme og sensualitet. Den farverige og hektiske by er larmende og levende – her sker der hele tiden noget! 

Naturen byder på alt fra majestætiske bjergkæder til endeløse stepper, brusende vandfald og subtropiske skove. 

Rejs med Vitus Rejser til Argentina - vores dygtige dansktalende rejseleder introducerer dig gladeligt til landets historie, kultur og enestående natur.

Fakta om Argentina

Argentina ligger i Sydamerika og grænser op til Chile, Bolivia og Paraguay.

Argentina er det 8. største land i verden med en befolkning på omkring 40 millioner indbyggere.

Landet har et areal på 2.780.400 km² og Sydamerikas højeste bjerge, som eksempelvis bjerget Aconcaqua på 6.962 meter over havet. Klimaet i Argentina er meget varieret, og 12 procent af landet er dækket af skov. 


Argentinas primære indtægtskilder er industri og landbrug. Landbruget alene står for 75 procent af landets eksport, og Argentina er en af verdens største eksportører af kød.

Hovedstad: Buenos Aires
Indbyggertal: ca. 40.100.000
Sprog: Spansk
Areal: 2.736.690 km²
Tidsforskel: -5 timer
Valuta: Pesos (ARS)