Halvpension inkl. vin & vand

Costa Brava · Spaniens vilde kyst · 2023 & 2024

Flyrejser
10 Dage

Giv krop og sjæl en vitaminindsprøjtning og forkæl dig selv med en dejlig rejse til Spaniens lune Costa Brava-kyst med de dejlige gyldne strande ved det krystalklare Middelhav. Vi bor på det populære Hotel Indalo Park, hvor vi har inkluderet halvpension med vin og vand. Med spændende og varierede udflugter i pakken har du her en herlig ferie til en favorabel pris.

Costa Brava, Spaniens vilde kyst, strækker sig nord for Barcelona fra byen Blanes og hele vejen op til den franske grænse. Den 140 kilometer lange kyststrækning kickstartede det spanske turisteventyr, og mon ikke også de fleste husker, hvordan danskerne valfartede...

Giv krop og sjæl en vitaminindsprøjtning og forkæl dig selv med en dejlig rejse til Spaniens lune Costa Brava-kyst med de dejlige gyldne strande ved det krystalklare Middelhav. Vi bor på det populære Hotel Indalo Park, hvor vi har inkluderet halvpension med vin og vand. Med spændende og varierede udflugter i pakken har du her en herlig ferie til en favorabel pris.

Costa Brava, Spaniens vilde kyst, strækker sig nord for Barcelona fra byen Blanes og hele vejen op til den franske grænse. Den 140 kilometer lange kyststrækning kickstartede det spanske turisteventyr, og mon ikke også de fleste husker, hvordan danskerne valfartede til kysten i 1960'erne? Vi har nu genoptaget det populære catalanske kystområde og lavet en dejlig rejse til den rolige ferieby Santa Susanna, der byder på dejlige sandstrande, hyggelige spisesteder og gode muligheder for shopping.

Vores base, Hotel Indalo Park, ligger blot ca. 2,5 kilometer fra den charmerende by Malgrat de Mar og udover at være et ideelt område for shopping finder du også stræder fyldt med autentisk spansk atmosfære med lokale specialbutikker og hyggelige tapassteder.   

Vi har inkluderet et spændende udflugtsprogram til nogle af regionens store højdepunkter. Udover nærområdet skal vi på en heldagsudflugt til Spaniens næststørste by, Barcelona, som er fyldt med arkitektoniske perler. Vi besøger også den flotte kulturby Girona, som nærmest er et stort udendørs museum, og den lille middelalderby Besalu, hvor man nærmest træder århundreder tilbage i tiden. Sidst, men ikke mindst, skal vi på en herlig halvdagsudflugt til det legendariske vinområde Empordà, hvor vi besøger en lokal vingård og smager områdets særegne og interessante vine.

Rejsen har vi bevidst sammensat således, at du kan råde over hele fire dage til afslapning, cykel- eller vandreture, markedsbesøg eller måske har du en helt særlig plan for et eventyr ud i det blå. 

Du har desuden mulighed for at tilkøbe yderligere oplevelser. Vi byder for eksempel på naturscenerier i verdensklasse på et besøg i bjergområdet Montserrat. Er du kunstinteresseret kan vi friste med en interessant udflugt i Salvador Dalis fodspor, hvor vi bliver meget klogere på den excentriske kunstner, hans liv og de surrealiste kunstværker, som han er så verdensberømt for. 

Bienvenidos - Velkommen under de lune spanske himmelstrøg!

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Dobbeltværelse premium med pool- eller havudsigt
699,-
Dobbeltværelse D-Luxe med stor terrasse/balkon og pool el. havudsigt
1.399,-
Juniorsuite for 2 personer med hjørnebalkon og pool el. havudsigt
1.999,-
Dobbeltværelse standard med bjergudsigt som eneværelse
1.699,-
Dobbeltværelse premium med pool- eller havudsigt som eneværelse
3.050,-
Dobbeltværelse D-Luxe med stor terrasse/balkon og pool el. havudsigt som eneværelse
4.399,-
Afbestillingsforsikring
575,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Obl. administrationstillæg
99,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

I Salvador Dalis fodspor
475,-
Montserrat med klosterbesøg
325,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Barcelona t/r
  • Skatter og afgifter ca. kr. 297
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 9 nætter i Santa Susanna på Hotel Indalo Park****
  • 9 x morgenmad (2.-10. dag)
  • 9 x middag inkl. 1 glas vin & vand (1.-9. dag)
  • 1 x frokost (3. dag)
  • Byvandring i Santa Susanna med rejselederen
  • Besøg på vingård i Emporda inkl. vinsmagning
  • Heldagsudflugt til Barcelona med lokalguide
  • Heldagsudflugt til Girona og Besalú med lokalguide
  • Dansktalende rejseleder

Bemærkninger

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Dagsprogram

1. dag: Barcelona - Costa Brava 

Du møder rejselederen i Københavns Lufthavn, hvorfra vi flyver med Norwegian direkte til Barcelona. Fra lufthavnen kører vi i bus udenom Barcelona og fortsætter nordpå langs strækningen, der er kendt som Costa Brava-kysten.

Efter ca. en time ankommer vi til den hyggelige ferieby Santa Susanna, som er berømt for sin gode atmosfære, den dejlige sandstrand og det indbydende Middelhav. Her skal vi bo på det nyrenoverede strandhotel Indalo Park.

Brug eftermiddagen på at finde dig til rette i de nye omgivelser - tag et dyp i havet, der ligger fem minutters gang herfra, eller nyd feriens første sangria, så du hurtigt kommer i feriemode. Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant til en fælles middag. 

Inkluderede måltider: Middag. 

Santa Susannas smukke hvide strande.

Santa Susannas smukke hvide strande.

2. dag: Morgenyoga - orienteringstur til fods i nærområdet

Start eventuelt dagen sammen med rejselederen til en omgang morgenyoga. I selskab med en instruktør nyder vi en time med yoga og mindfulness, hvor vi har de perfekte rammer til at koble af fra hverdagens stress og jag. Efter denne oplevelse har vi god appetit til den store morgenbuffet, som venter os i restauranten. 

Efter morgenmaden er vi nu klar til at gå på opdagelse til fods i nærområdet. Undervejs vil rejselederen give dig lidt praktiske råd og gode tips til ferieoplevelser. Vores hotel har en rigtig god beliggenhed midt imellem den mere moderne by Santa Susanna og autentiske Malgrat de Mar, der oser af autentisk spansk atmosfære.

Malgrat de Mar kan nås til fods via den hyggelige strandpromenade (ca. 2,5 kilometer), eller du kan tage toget fra Santa Susanna (ca. 1 kilometer fra hotellet). Faktisk går kysttoget helt til Barcelona, så der er masser af muligheder for egne eventyr langs kysten.

Frokosten er på egen hånd, og hvis du vil forkæle dig selv med lidt tapas er der masser af muligheder. Vi mødes i restauranten om aftenen til middagen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.   

Malgrat de Mar er en charmerende by ved Middelhavet i Costa Brava.

Malgrat de Mar er en charmerende by ved Middelhavet i Costa Brava.

3. dag: Vinområdet Emporda med besøg på vingård

I dag forlader vi kysten for en kort bemærkning og kører i bus til det bjergrige område Emporda, som er et gammelt vinområde. Arkæologer mener, at grækerne har dyrket vin her helt tilbage i år 600 f.Kr. Området har et typisk middelhavsklima med varme og tørre somre, milde vintre, og netop dette klima i kombination med briserne fra havet og jordbundens rigdom af ler, sand og skifer giver meget interessante vine.

Vi skal besøge vingården Mas Oller, hvis vinmarker ligger omkring et gammelt landhus fra det 17. århundrede. I det 19. århundrede blev alle de gamle vinstokke og oliventræer erstattet med korn og husdyr, og først i år 2000 blev ejendommen reddet fra at gå til grunde og vinstokkene blev genplantet. I dag har man genoprettet områdets vinfremstilling og tilsat det hele et teknologisk løft og et moderne præg. I selskab med stedets lokalguide hører vi  om vingårdens historie, og så afslutter vi selvfølgelig besøget med at smage de dejlige vine. Efterfølgende kører vi til en lokal restaurant, hvor vi nyder en herlig frokost. 

Når vi forlader vingården tager vi lige en lille afstikker til den gamle pittoreske fiskerby Calella de Palafrugell, som ligger spektakulært omgivet af majestætiske bjerge. Vi går en lille tur i de hyggelige gader, hvor familier gennem generationer har levet af havet og fiskeriet. Stedet er en rigtig perle fyldt med nostalgi. Vi er tilbage ved kysten om eftermiddagen, så du eventuelt kan nå en forfriskende svømmetur i Middelhavet inden aftenens middag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad, frokost og middag.   

Mas Oller er en smukt beliggende vingård i Emporda-vindistriktet ved Costa Brava.

Mas Oller er en smukt beliggende vingård i Emporda-vindistriktet ved Costa Brava.

4. dag: Barcelona med lokalguide 

Selvfølgelig skal vi opleve Cataloniens hovedstad Barcelona, som er Spaniens andenstørste by og kendt for sine mange arkitektoniske perler. Vi kører en panoramatur igennem bydelen Barceloneta, oprindeligt det gamle fiskerkvarter, som blev ombygget til olympisk område til legene i 1992. Vi kommer også forbi det imponerende bygningsværk Triumfbuen og Barcelonas umiskendelige vartegn - Gaudis spektakulære katedral La Sagrada Familia. På den storslåede avenue Passeig de Gracia kan vi også spotte flere af Gaudis kendte huse. 

Vi stopper i det gotiske kvarter Barri Gòtic, hvor myriader af snævre gyder snor sig mellem prægtige middelalderbygninger, fortryllende pladser, tapasbarer, smarte modebutikker, specialforretninger, trendy caféer og restauranter. Her får du tid på egen hånd til at spise frokost og spadsere på La Rambla, storbyens pulserende gågade, der strækker sig helt ned til det hyggelige havneområde.

Dagens sidste oplevelse er, når vi forlader byens hjerte for at køre op over bjerget Montjuïc, som er en lækkerbisken af en bydel fyldt med kunstmuseer, flotte haver og olympiske sportsfaciliteter. Herfra har man en fantastisk udsigt over hele Barcelona. Vi er tilbage ved kysten sidst på eftermiddagen. Middag i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.   

La Sagrada Familia i Barcelona.

La Sagrada Familia i Barcelona.

5. dag: På egen hånd

I dag kan du gøre lige, hvad du har lyst til. Nyd hotellets faciliteter, snup en svømmetur i havet eller hotellets indendørs pool. Du kan også leje en cykel eller besøg den charmerende naboby Malgrat de Mar, hvis hyggelige centrum er fyldt med smalle gader, hvor du kan finde spændende butikker, cafeér og spisesteder. Rejselederen er gerne behjælpelig med udflugtsforslag. Der er middag om aftenen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.   

Vandet ved stranden ved Santa Susanna på Costa Brava er lige til at hoppe i.

Vandet ved stranden ved Santa Susanna på Costa Brava er lige til at hoppe i.

6. dag: Girona og Besalú

Hører du til de kulturinteresserede, kan du godt glæde dig til dagens heldagsudflugt, der bringer os til Girona, som er en skattekiste af en historisk by fyldt med arkitektoniske perler og minder fra romerne, araberne og jøderne.

Byen går under kælenavnet "De fire floders by", da den ligger i Ter-dalen ved sammenløbet af fire floder, hvoraf en af dem, Onyar, adskiller det historiske centrum fra den moderne bydel. Vi besøger den gamle bydel og ser blandt andet det romanske kloster, den pragtfulde katedral, broerne over Onyarfloden, den enorme bymur og det charmerende jødiske kvarter. Undervejs får du tid på egen hånd til frokost og egne oplevelser, inden vi fortsætter dagens udflugt til den lille smukke by Besalú. 

Besalú er fyldt med karakter og et enestående eksempel på en middelalderby med brostensbelagte stræder og en vidunderlig bro ind til byen. Dele af de gamle bymure er stadig intakte, og når man færdes i de gamle gader, føler man sig hensat til en helt anden tid mange århundreder tilbage. På vores opdagelse i byens hjerte runder vi blandt andet det centrale torv Plaza Mayor, hvor du får du tid til at nyde atmosfæren, shoppe lidt lokale sager og måske nyde eftermiddagskaffen på en af de hyggelige caféer, inden vi sidst på eftermiddagen kører retur til kysten. Vi spiser aftenens middag i hotellets restaurant.  

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den charmerende landsby Besalu ved Costa Brava.

Den charmerende landsby Besalu ved Costa Brava.

7. dag: På egen hånd eller ekstra udflugt i Salvador Dalis fodspor

Dagen i dag er din egen, og hvis du har lyst, kan du for eksempel hygge dig med en god bog på hotellet, slentre en tur langs stranden eller tage på udflugt med kystbanen.

Det er også i dag, du har muligheden for at deltage i en spændende udflugt, hvor vi dykker ind i Salvador Dalis bizarre verden.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstra arrangement: I Salvador Dalis fodspor

Den catalonske maler Salvador Dali er mest kendt for sine spektakulære surrealistiske malerier og skulpturer, men hans repertoire bredte sig også til film, teater, litteratur, fotografi, arkitektur og meget mere.

I dag skal vi på en spændende udflugt til Dalis stemningsfyldte fødeby Figueres. Her besøger vi det verdensberømte museum, Theatre Museu Gala Salvador Dali, der, som navnet antyder, tidligere har huset det byens gamle teater. Den røde bygning er i sig selv et surrealistisk kunstværk med sine spektakulære udsmykninger. Museet rummer en lang række af Dalis værker såsom den regnende Cadillac, Mae West-sofaen, Alice Cooper-hologrammet og en lang række malerier fra hans store produktion.

Efter dette fascinerende besøg i Dalis surrealistiske univers går vi en lille tur i hyggelige Figueres, som byder på en herlig afslappet atmosfære. Her er der god mulighed for at slappe lidt af i de hyggelige gader, hvor du eventuelt kan nyde din på den charmerende plads, Plaça Ajuntament.

Om eftermiddagen fortsætter vi dagens udflugt til det smukke middelalderslot Pubol, som Dali købte i 1969 som en kærlighedserklæring til sin kone Gala. Han forvandlede ruinerne til et ekstravagant hjem fyldt med romantiske kærlighedserklæringer. Når Gala boede på slottet, måtte Dali kun besøge hende, hvis han fik en skriftlig invitation. Gala blev efter sin død i 1982 begravet på sit slot, og Dali flyttede ind på slottet for at være tæt på hende. Galas slot står som det blev efterladt og atmosfæren både inde og ude i haven er helt speciel. 

Det særprægede og meget spændende Salvador Dali-museum i Figueres.

Det særprægede og meget spændende Salvador Dali-museum i Figueres.

8. dag: På egen hånd eller ekstra udflugt til Montserrat med klosterbesøg

Dagen i dag er ligeledes til din egen disposition. Hotellet arrangerer forskellige aktiviteter, som du har mulighed for at deltage i såsom yoga, aerobics, vandgymnastik eller andet. Hold øje med opslag på hotellet for muligheder. 

Du kan også tage med på en dejlig heldagsudflugt til bjergkæden Montserrat, som byder på spektalulære naturscenerier, spændende besøg på klippekloster og cavasmagning hos en af områdets førende producenter. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ekstra arrangement: Montserrat med klosterbesøg 

Efter morgenmaden er vi klar til dagens køretur i bussen, som bringer os til et af Cataloniens mest unikke steder, nemlig Montserrat med de særprægede klippeformationer. Bjerget og benediktinerklostret, som findes her, har altid haft en central og symbolsk betydning for Cataloniens historie. 

Vi besøger det imponerende kloster fra det 16. århundrede (renoveret i det 20. århundrede), hvor der i dag bor ca. 80 munke. Vi oplever også en lille korsangskoncert fra drengekoret Escolania, et af Europas ældste.

Efterfølgende har du mulighed for at tage en kabelbane til toppen af bjerget, eller du kan spadsere til et udsigtspunkt med et flot skue over Montserrat. På stedet findes også café, en butik og et lille marked, hvor lokale producenter sælger deres varer. Der er mulighed for frokost i området inden vi kører retur til kysten, hvor vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.  

Klosteret Santa Maria de Montserrat, der er beliggende på bjerget Montserrat.

Klosteret Santa Maria de Montserrat, der er beliggende på bjerget Montserrat.

9. dag: Nyd feriens sidste dag

I dag skal vi bare hygge os og nyde feriens sidste catalonske indtryk. Forkæl eventuelt dig selv med en tapas-frokost, nyd havet eller et dyp i poolen og sug solens sidste stråler til dig inden vi vender næsen hjemad.

Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant for at nyde feriens sidste middag. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Nyd en lækker spansk tapas.

Nyd en lækker spansk tapas.

10. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden kan du pakke kufferten inden vi midt på dagen forlader vores dejlige base og kører mod Barcelona lufthavn. Vi flyver med Norwegian direkte til København, hvor vi ankommer om aftenen. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Hotelinformation

Hotel Indalo Park****, Santa Susanna
VisSkjul

Hotel Indalo Park ligger i hjertet af feriebyen Santa Susanna ca. 5 minutters gang fra stranden, som nås via en gangtunnel under jernbanen, der går langs kysten.

I gåafstand fra hotellet findes et godt udvalg af butikker og restauranter. Fra hotellet er der ca. 1 km til togstationen og ca. 2,5 km til den nærliggende by Malgrat de Mar, som kan nås langs strandpromenaden.

Hotellet har 500 værelser, og der er et dejligt udendørs poolområde samt to jacuzzier. Der findes også en indendørs pool, som du kan benytte på de kølige dage. Desuden er der en à la carte-restaurant samt hyggelige barområder, hvor der nogle aftener bydes på livemusik eller underholdning.

Opholdet inkluderer halvpension fra buffet med et varieret udvalg af smagfulde varme og kolde retter, lækre kager og desserter som serveres i hotellets buffetrestaurant. Til middagene er vin og vand inkluderet.

Hotellet tilbyder desuden forskellige aktiviteter såsom yoga, vandgymnastik, zumba mv. Grundprisen er baseret på ophold i dobbeltværelse med udsigt til bjergene. 

Værelser

Standard dobbeltværelse med bjergudsigt
Dobbeltværelse på ca. 19 m2 beliggende på 5. og 6. sal med udsigt til bjergene. Balkon, aircondition, tv, telefon, sikkerhedsboks, gratis Wifi samt badeværelse med hårtørrer.

Premium dobbeltværelse med pool- eller havudsigt
Dobbeltværelse på ca. 19 m2 med udsigt til havet eller det udendørs poolområde. Balkon, aircondition, tv, telefon, sikkerhedsboks, gratis Wifi samt badeværelse med hårtørrer. Mod tillæg ophold i premium dobbeltværelse med pool- eller havudsigt som enkeltværelse. 

D-Luxe dobbeltværelse med stor terrasse/balkon og pool- eller havudsigt 
D-Luxe dobbeltværelse på ca. 22 m2 med stor balkon/terrasse (beklædt med kunstgræs) udstyret med balinesiske senge, liggestole og siddearrangement. Værelserne er med aricondition, tv, telefon, sikkerhedsboks, kapsel-kaffemaskine, gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer. Mod tillæg ophold i D-Luxe dobbeltværelse med stor terrasse/balkon og pool- eller havudsigt som enkeltværelse. 

Juniorsuite for 2 personer med hjørnebalkon og pool- eller havudsigt
Juniorsuite på ca. 39 m2 beliggende på 5. eller 6. etage med pool- eller havudsigt fra hjørnebalkon, der er møbleret med stole og bord. Seperat opholdsområde med sofa, bord og stole. Værelset er med aircondition, tv, telefon, kapsel-kaffemaskine, gratis WiFi samt badeværelse (glasvæg til badeværesle) med hårtørrer, badekåbe og slippers.

Velkommen til Hotel Indalo Park.
Velkommen til Hotel Indalo Park.
Fælles opholdsrum til afslapning.
Fælles opholdsrum til afslapning.
Lækkerier i restauranten.
Lækkerier i restauranten.
Nyd maden på hotellets udendørs restaurant.
Nyd maden på hotellets udendørs restaurant.
Nyd en lækker buffet på hotellet.
Nyd en lækker buffet på hotellet.
Tag et dyp i den skønne pool.
Tag et dyp i den skønne pool.
Eksempel på et dobbeltværelse.
Eksempel på et dobbeltværelse.
Eksempel på junior suite.
Eksempel på junior suite.
Eksempel på junior suite stue.
Eksempel på junior suite stue.
Eksempel på junior suite badeværelse.
Eksempel på junior suite badeværelse.
Eksempel på premium med hav- eller pooludsigt.
Eksempel på premium med hav- eller pooludsigt.