Rejser til Grækenland

Rejs med til det ørige land, og gå på opdagelse blandt imponerende oldtidsminder og en enestående kulturrigdom.

Gæstfrihed og livsnyderi i civilisationens vugge!

Kort over Grækenland.

På en rejse til Grækenland er du garanteret velsmagende gastronomi, store kulturoplevelser og eventyrlige naturområder.

I de gamle helleneres land kan du opleve alt lige fra velkendte rejsemål og seværdigheder til ganske uberørte områder samt uendeligt mange indbydende sandstrande. 

Den græske charme består blandt andet i grækernes afslappede indstilling til livet. Familie, god mad og hyggelige stunder er centrale elementer i den græske kultur og dermed de lokales hverdag.

Som tilrejsende kan man da heller ikke andet end tilslutte sig den behagelige livsindstilling, slå sig ned i skyggen og nyde ferien med god mad og måske et glas lokal retsina. 

Til måltiderne kan du se frem til at smage den dejlige mad fra de græske tavernaer, der byder på moussaka, tzatziki, friskfanget fisk, oliven, ostebrød, feta og sprøde grøntsager. Velbekomme!

Historien mærkes overalt i Grækenland

Grækenland putter sig i Europas sydøstligste hjørne mellem Albanien, Nordmakedonien, Bulgarien og Tyrkiet i Det Ægæiske Hav. På landets mere end 2.500 øer skinner solen over turkise bølgetoppe, hvide kystbyer, olivenlunde og ikke mindst et væld af oldtidsminder.

Grækenland har nemlig en lang og omfattende historie, der manifesterer sig som ruiner af gamle teatre, statuer, templer, huse - og sågar hele byer - uanset hvor man rejser hen. Særligt i hovedstaden Athen mærkes historiens vingesus. Glæd dig blandt andet til at opleve Akropolis og Parthenon, Hefaistos-templet og det historiske kvarter Plaka.  

På vores dejlige kulturrejser til Grækenland står oplevelserne i kø. Besøg nogle af de mest berømte steder i Grækenland, når vi i fællesskab med vores dansktalende rejseleder udforsker både antikkens og nutidens Grækenland.

3 gode grunde til at rejse til Grækenland

Grækenland er et populært rejsemål for danskerne, og det er ikke uden grund. Vi har samlet tre gode grunde til at tage på ferie i Grækenland.  

1. Grækenland er kendt for deres velsmagende mad og vin.

2. Grækernes historie og kultur er utrolig spændende at udforske.

3. Den græske gæstfrihed og stemning er noget helt specielt.

Hos Vitus Rejser gør vi meget ud af at sammensætte de bedste rejser til Grækenland. Uanset om du er til fredfyldt krydstogt, kulinarisk rundrejse eller autentisk ferie i en lokal fiskerby, så har vi gjort os umage for at give dig den bedste rejse til Grækenland.

Ferie i Grækenland

Er du til ferie på vandet, har vi en rejse med krydstogt i området. Her kommer du ikke til at mangle noget. Denne ferie byder på ren afslapning og storslåede oplevelser til både Tyrkiet, øerne og Athen.

Trænger du til ferie i Grækenland med afslapning, lækker traditionel mad og lokal græsk stemning? Så er vores rejse til Peloponnes & Skønne Tolo sikkert noget for dig. Er du vild med græsk mad, kan du tage med på vores rejse til Peloponnes & Tolo - Smag på Grækenland, hvor vi smager på alt, hvad Grækenland har at byde på.

Du kan også tage med på vores Kulturrejse til Grækenland. På denne rejse rundt i Grækenland sørger vi for, at du ikke går glip af de store kulturelle og historiske oplevelser. Rundrejsen tager dig med tilbage i tiden, hvor du vil opleve oldtidens ruiner og høre teatralske historier, som forbindes med de gamle skatte.

Fakta om Grækenland

Republikken Grækenland ligger i den sydøstlige del af Europa, på spidsen af Balkanhalvøen. Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge, og har en lang samt omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter.

Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis demokratiet og monarkiet i 1973, efter Kong Konstantin 2., der indledningsvis støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald blev monarkiet officielt afskaffet i 1974. 

Herefter har Grækenland været et demokrati efter moderne vestlige standarder, og landet blev medlem af EU i 1981.

Hovedstad: Athen
Største by: Athen
Indbyggertal: Ca. 11 mio.
Sprog: Græsk
Areal: 131.940 km²
Tidsforskel: +1 time
Valuta: Euro (EUR)