Rejser til Tjekkiet
Tjekkiet og hovedstaden Prag er populære rejsemål, hvor der er et hav af oplevelser for enhver smag.
Historie, charme og gæstfrihed!
Tjekkiet og hovedstaden Prag er en yndet destination med masser af charme og historiske seværdigheder.
Prag har hyggelige, små gader med smukke pastelfarvede bygninger ligesom den ældste bydel Mala Strana altid er et besøg værd.
Oplev Tjekkiet i godt selskab med Vitus Rejser.
Rejser til Tjekkiet
Tjekkiet er et rejsemål, der tilbyder noget for enhver smag. Landet byder på en kombination af historie, kultur og naturskønne oplevelser, der gør det til et oplagt rejseland.
Hovedstaden Prag er et absolut højdepunkt. Med kælenavnet "Den Gyldne By" er Prag berømt for sin velbevarede middelalderlige arkitektur, hvor seværdigheder som Karlsbroen, Prags Borg og den gamle rådhusplads med det astronomiske ur imponerer. Byens charmerende gader og hyggelige caféer skaber den perfekte ramme for både afslapning og udforskning.
Ferie i Tjekkiet
Uden for Prag kan man opleve en række unikke attraktioner, som Kutná Horas historiske sølvminer, spa-byen Karlovy Vary eller den eventyrlige Český Krumlov med sin UNESCO-beskyttede gamle bydel. Naturen er også en attraktion i sig selv, med Bøhmiske Schweiz og de betagende sandstensklipper, der inviterer til vandreture og smukke udsigter.
Tjekkiet er kendt for sin gæstfrihed, lækre mad og verdensberømte øl, som kan nydes på lokale bryggerier eller traditionelle restauranter. Tjekkiet tilbyder en perfekt blanding af kultur, historie og naturoplevelser – et oplagt valg til den næste grupperejse.
Fakta om Tjekkiet
Tjekkiet ligger i Centraleuropa med grænser til Polen mod nord, Tyskland mod vest, Østrig mod syd og Slovakiet mod øst.
Landet udgjorde den vestlige del af det tidligere Tjekkoslovakiet, som blev opdelt i Tjekkiet og Slovakiet i 1993. Tjekkiet blev optaget i år 2004 optaget i EU.
Tjekkiet har både en præsident og en premierminister.