Busrejser
En busrejse er meget mere end transport fra A til B. Find din reserverede plads, sæt dig godt til rette i dit behagelige sæde, hils på sidemanden, og gør dig klar til en rejse, hvor oplevelser og socialt samvær står i centrum.
Med vores busrejser starter ferien allerede, når hjulene på bussen begynder at dreje rundt.
Populære busrejser
Se et håndplukket udvalg af vores mest efterspurgte busrejser her.
- 2024:
- sep
- okt
Sort Sol i Sønderjylland
Sort Sol er en naturoplevelse i verdensklasse, og det er et imponerende syn, når op mod en million stære vender i luften på et splitsekund. På denne rejse bor vi på en af Danmarks bedste kroer, Agerskov Kro.
Fra 4.499,-
- 2024:
- sep
Gardasøen & Garda
Garda ved Gardasøen er et ægte italiensk ferieparadis. Her er klimaet behageligt og byen er charmerende. Vi bor tæt ved den billedskønne Gardasø på det 3-stjernede Hotel Palme & Suite, der er et dejligt hotel med to poolområder og i passende gåafstand til den gamle bydel og Gardasøen.
Fra 9.999,-
- 2024:
- sep
- okt
Barlinek & Det Idylliske Polen
Rejs med til det idylliske Polen, og glæd dig til at bo på hyggeligt hotel direkte ved søbredden og i smukke grønne omgivelser i den lille by Barlinek - et fantastisk udgangspunkt for at nyde både områdets natur og spændende udflugter. Alle udflugter, halvpension, to frokoster, grillaften og danseaften er inkluderet i prisen.
Fra 4.699,-
- 2024:
- okt
- nov
- 2025:
- mar
- jun
Kolding & Koldinghus · Miniferie
Tag med på hyggelig miniferie til Kolding, hvor vi skal opleve det spændende Koldinghus og nyde en dejlig frokost på slottet. Desuden bringer vores tur os forbi Odense, hvor du har mulighed for at opleve det nye H.C. Andersens Hus. Vi bor på Comwell Kolding, der byder på skønne rammer og god mad.
Fra 1.999,-
Busrejse med Vitus Rejser
Der bliver hygget, spillet spil, og snakken går livligt ombord på bussen.
Ind imellem bryder den dygtige rejseleder ind og fortæller om stort og småt – spændende ting vi passerer undervejs, en sjov anekdote eller gode fortællinger om det rejsemål, som buschaufføren har sat kurs mod.
Den forbipasserende natur ændrer sig i takt med, at du nærmer dig rejsemålet, og selvom du først er ved at være fremme nu, er din ferie for længst gået i gang. Det gjorde den nemlig allerede, da hjulene på bussen begyndte at dreje rundt.
✓ 4- og 5-stjernede busser
Alle vores busser er af høj kvalitet og med god komfort. Læs mere om busserne her.
✓ Gratis opsamling
Vi tilbyder gratis opsamling ved et af vores lokale opsamlingssteder, som du kan se her.
✓ Gratis pladsreservation
På alle vores busrejser tilbyder vi gratis pladsreservation.
✓ Altid dansktalende rejseledere
Vi har altid en dansktalende rejseleder med på vores busrejser.
✓ Gratis WiFi
På din busrejse kan du benytte WiFi i alle vores busser helt gratis.
Derfor skal du tage på busferie
En busferie er fyldt med socialt samvær og en masse kultur- og naturoplevelser. Imens vi kører gennem hyggelige byer og smukke naturlandskaber, vil rejselederen fortælle små historier, om det vi ser, hvilket er med til at gøre busturen til en fantastisk oplevelse i sig selv. Er man nysgerrig på kultur og historie, kan man derfor glæde sig til en spændende busferie fra start til slut.
Du vil møde andre rejselystne gæster på vores busrejser. Derfor er vores busrejser også gode for singler eller enlige, der ønsker en ferie i godt selskab. Snakken går ofte livligt i bussen, men der skal også være plads til at, du kan nyde udsigten i ro og mag. Har du lyst til at fordybe dig i en bog, kan det anbefales at medbringe den som lydbog, så du også kan nyde udsigten.
Rejser med bus i ro og mag
Rejser med bus er en hel del anderledes end rejser med fly. Du bliver hentet med bus ved et af vores opsamlingssteder i Danmark, og allerede her starter din ferie. Du kan læse mere om påstigningssteder her. Det tager længere tid at rejse med bus, men du får til gengæld en masse gode oplevelser på selve busturen hen til destinationen.
På vores rejser med bus, har du mulighed for at opleve de lande og byer, som vi kører igennem. Det er derfor en god måde at rejse på, hvis du ønsker at opleve flere forskellige kulturer og lande. Uanset hvilken af vores busrejser du vælger, vil der være gode samtaler og interessante fortællinger om det, som vi passerer forbi. Ønsker du en rejse i ro og mag, kan en busrejse være den helt rette rejseform for dig.
Busrejser med 4- og 5-stjernet bus
Vi ved, at busrejser kræver gode og behagelige busser, og derfor er vores busrejser altid med 4- og 5-stjernede busser, hvor du sidder dejligt og har god benplads. Både de 4- og 5-stjernede busser har behagelige sæder, gratis WiFi, armlæn, justerbar stoleryg, klapbord, læselampe, aircondition, tonede ruder, minikøkken, køleskab mm. De 5-stjernede busser kører på udvalgte rejser, og her er der luksussæder, ekstra god benplads og mulighed for specialkaffe. På øvrige busrejser benytter vi officielt stjernemærkede 4-stjernede busser, som også er meget komfortable og har god benplads. Læs mere om vores 4- og 5-stjernede busser her.
Busrejser i Europa
Hos Vitus Rejser har vi mere end 45 års erfaring med planlægning af busrejser i Europa. Uanset om din busrejse går til en solrig kystby, en oplevelsesrig storby eller et naturområde med mulighed for at vandre, så ved vi, hvordan busrejsen skal planlægges, så du får en masse gode oplevelser med hjem. Vi ved hvor meget Europa har at byde på, og derfor har vi mange busrejser til en række forskellige destinationer i Europa. Vi har samlet en liste over de lande i Europa, hvor du kan tage med os på busrejse.
Der er mange muligheder, og vi hjælper dig gerne med at finde den busrejse, som passer bedst til dig.