Krydstogt i Adriaterhavet · Grækenland, Kroatien, Montenegro & Italien
Fra 17.999,- pr. person
9 dage
- 2026:
- apr
- maj
- Grækenland, Kroatien, Montenegro og Italien
- Helpension og alle udflugter er inkluderet
- Overnatning i Athen med stor byrundtur
Adriaterhavet og Det Joniske Hav danner ramme om dette enestående krydstogt, hvor skøn natur og et overflødighedshorn af kulturrigdomme venter i Grækenland, Montenegro, Kroatien og Italien. Rammen om vores rejse er det moderne skib Celestyal Journey, hvor vi forkæles med helpension. I prisen er inkluderet Celestyal One-drikkepakke med ubegrænset vand, kaffe og juice samt soft drinks til middagene.

På dette krydstogt i Adriaterhavet oplever vi historiske byer, storslåede oldtidsfund og ægte middelhavscharme.
Vi indleder vores rejse i Grækenlands hovedstad, Athen, hvorfra vi stævner ud i Det Joniske Hav til den græske ø-perle Kefalonia, som er kendt for sine mageløse naturscenerier.
Herfra fortsætter vi til Kroatiens smukkeste og mest kendte by, Dubrovnik, som er verdensberømt for den gamle historiske bydel med de charmerende gader.
Fra Kroatien sejler vi videre til nabolandet Montenegro og den underskønne Kotorbugt med den maleriske middelalderby Kotor.
Efter at have besøgt nogle af Balkanhalvøens smukkeste kyster krydser vi Adriaterhavet til den sydlige del af Italien, hvor vi skal opleve den eventyrlige trulliby Alberobello.

Togtet går videre via Otrantostrædet tilbage til Grækenland i Det Joniske Hav, hvor vi skal opleve den populære ø Korfu og den charmerende by Katakolon på halvøen Peloponnes.
Her skal vi besøge det arkæologiske sted Olympia, hvor vi får et godt indblik i De Olympiske Leges oldtidshistorie.
Udflugternes interessante fortællinger formidles på bedste vis af vores engelsktalende lokalguide og Vitus Rejsers dansktalende rejseleder.
I rejsens pris er alle udflugter inkluderet, og vores base er skibet Celestyal Journey fra rederiet Celestyal, som er et mindre krydstogtskib med en elegant atmosfære og plads til ca. 1.260 passagerer.
Ombord forkæles vi med helpension i skibets stilfulde restauranter.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Athen t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-skib t/r
- 1 nat i Athen på Best Western Hotel Dorian Inn***
- 7 nætter ombord på Celestyal Journey****
- 8 x morgenmad (2.-9. dag)
- 6 x frokost (2. og 4.-8. dag)
- 8 x middag (1.-8. dag)
- Celestyal One-drikkepakke ombord på skibet (1.-8. dag)
- Alle passager- og havneafgifter, værdi kr. 2.168,-
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Byrundtur i Athen
- Heldagsudflugt på Kefalonia
- Sejltur på Melissani-søen
- Byvandring i Dubrovnik
- Udflugt til bjergbyen Njegusi i Montenegro
- Skinke- og ostesmagning i Njegusi
- Byvandring i Kotor
- Halvdagsudflugt til trullibyen Alberobello i Puglia
- Entré til Trullo Sovrano
- Halvdagsudflugt på Korfu
- Besøg i paladset Achilleion på Korfu
- Byvandring i Korfus historiske bydel
- Halvdagsudflugt til Olympia inkl. entré
- Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning
- Alle drikkepenge i forbindelse med inkluderede udflugter, værdi kr. 525,-
- Lokalguide på inkluderede udflugter
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Ekstraudflugter
Ekstraudflugter skal bestilles sammen med rejsen.
Praktiske informationer
Værd at vide om dit krydstogt i Middelhavet
Bagage
På SAS må du medbringe 1 stk. indtjekket bagage i alt 23 kg samt 1 stk. håndbage med følgende mål 55 x 40 x 23 cm. i alt 8 kg. På Norwegian må du medbringe 1 stk. indtjekket bagage i alt 23 kg samt 1 stk. håndbagage med følgende mål 55 x 40 x 23 cm. i alt 10 kg.
Fysisk form
Det er en forudsætning for at deltage i Vitus Rejsers krydstogter, at man er 100% selvhjulpen og kan klare sig selv på trapper – også med bagage samt på udflugter til fods. Man skal være almindeligt godt gående. Er du dårligt gående, eller kan du ikke følge med gruppen, har rejselederen lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke).
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Klima
Athen: April ca. 12-20°C, Maj ca. 16-26°C, Oktober ca. 16-24°C
Kefalonia: April ca. 9-17°C, Maj ca. 12-22°C, Oktober ca. 13-21°
Dubrovnik: April ca. 11-17°C, Maj ca. 14-21°C, Oktober ca. 14-21°
Kotor: April ca. 7-19°C, Maj ca. 12-24°C, Oktober ca. 11-22°
Bari: April ca. 9-18°C, Maj ca. 13-22°C, Oktober ca. 13-21°
Korfu: April ca. 10-19°C, Maj ca. 13-23°C, Oktober ca. 14-23°C
Katakolo: April ca. 8-18°C, Maj ca. 12-23°C, Oktober ca. 12-23°
Pas
Gyldigt pas skal medbringes. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst. Vi gør desuden opmærksom på, at ingen sider i passet samt indersiden af omslaget må være beskadiget ved f.eks. at være iturevet eller på anden vis ødelagt, da man derved risikerer at blive afvist ved indrejse.
Rejseplan
Cirka en uge før afrejsen vil du modtage rejseplan og de sidste praktiske oplysninger i forbindelse med rejsen.
Rygning
Rygning er som i Danmark mindre velset, og der er rygeforbud de fleste steder. Ligeledes er det ikke tilladt at ryge i lufthavne eller under al transport. Der er dog ofte dedikerede rygeområder – forhør dig om mulighederne.
Udflugtspakke
I rejsens pris har vi inkluderet en byrundtur i Athen, en heldagsudflugt på Kefalonia, en byvandring i Dubrovnik, udflugt til bjergbyen Njegusi i Montenegro, halvdagsudflugt til trullibyen Alberobello i Italien, en halvdagsudflugt på Corfu og en halvdagsudflugt til Olympia på Peloponnes. Vi gør opmærksom på, at udflugterne gennemføres i samarbejde med skibet, og at der kan deltage gæster af anden nationalitet.
Vores rejseleder guider på dansk for Vitus Rejsers gæster i det omfang det er muligt.
Udflugter købt på skibet
Udflugter købt på skibet: Vær opmærksom på at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene, og at guiden som oftest taler engelsk.
Valuta
Det er en god idé at medbringe et internationalt kreditkort. Et VISA/Dankort virker udmærket som betalingsmiddel, men skal der stilles sikkerhed for depositum kræves ofte et andet kort såsom Mastercard/Eurocard eller American Express. Du kan anvende euro i Grækenland. I Tyrkiet anvendes tyrkiske lira. Lokal valuta kan hæves i automater i land.
Vaccinationer
Se Statens Serum Institut, www.vaccination.dk eller Rejseklinikken (www.rejseklinikken.dk). Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. nr. 39 63 01 15 giver 10% i rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.
Visum
Der kræves ikke visum for danske statsborgere til Grækenland eller Tyrkiet.
Værd at vide om krydstogter med Celestyal Cruises
Alkohol
Det er ikke tilladt at medbringe alkohol ombord. Toldfrie varer, som er købt i land eller måske på skibet, skal afleveres og bliver opbevaret af skibet indtil den sidste dag, hvor det kan afhentes.
I rejsens pris er inkluderet Celestyal One drikkepakke med ubegrænset ikke alkoholiske drikke; vand, te, kaffe, juice samt sodavand under måltiderne i Thalassa og Taverna restauranterne.
Celestyal Pay
Et krydstogt med Celestyal Cruises inkluderer en Celestyal One-drikkepakke som anført under "Alkohol". Drinks, spiritus, vin og specialkaffe samt adgang til specialrestauranter kan tilkøbes med Celestyal Pay.
Til information koster cocktails fra ca. 7 euro pr. genstand, spiritus fra ca. 6 euro pr. genstand, øl og vin i glas fra 6 euro pr. glas, specialkaffe fra 5 euro. Aldersgrænsen for at drikke øl og vin m.v. er 18 år.
Du har mulighed for at forudbestille Celestyal Pay, som bliver overført til din konto ombord på skibet. Beløbet kan du så bruge til betaling på Celestyal Journey. Bemærk, at overskydende beløb ikke refunderes.
Celestyal Pay kan købes fra 48 timer før krydstogtets start, ligesom du kan købe det på skibet på første krydstogtsdag. Derefter er det ikke muligt at købe Celestyal Pay.
Ved køb af Celestyal Pay vil Celestyal tilføje en bonus på:
15 euro ved køb af en 100 euro Celestyal Pay
35 euro ved køb af en 200 euro Celestyal Pay
55 euro ved køb af en 300 euro Celestyal Pay
100 euro ved køb af en 500 euro Celestyal Pay
175 euro ved køb af en 750 euro Celestyal Pay
250 euro ved køb af en 1000 euro Celestyal Pay
Celestyal Pay er kun til personlig brug og gælder for en booking ad gangen. Celestyal Pay kan ikke overføres til en anden person, men man kan godt købe drinks eller måltider til en anden gæst ved brug af sin Celestyal Pay. Det er ikke påkrævet, at alle gæster i samme kahyt eller rejsegruppe køber Celestyal Pay.
Celestyal Pay kan kun bruges til køb af mad og drikkevarer ombord på Celestyal-skibe, herunder drinks og måltider i specialrestauranter. Den kan ikke anvendes til andre faciliteter eller oplevelser såsom udflugter i land, spa-behandlinger eller øvrige aktiviteter ombord.
Bemærk, at der pålægges et servicegebyr på 18% på alle køb foretaget med Celestyal Pay, inklusive drinks og måltider på specialrestauranter. Dette gebyr trækkes automatisk fra Celestyal Pay-saldoen ved købstidspunktet.
Betaling ombord
Valutaen om bord er EUR, euro. Skibet har et kontantfrit system. På krydstogtets første dag opretter man en konto, der er tilknyttet til din kahyt. Den giver mulighed for, at kvittere for alt der købes ombord. Kontoen skal oprettes med et kreditkort eller ved indbetaling af kontant depositum. American Express, Visa og Mastercard/Eurocard accepteres som betalingskort. På krydstogtets sidste dag får man udleveret en opgørelse over alle køb på kontoen.
Dagens program
Hver aften vil du modtage et program i din kahyt, så du kan se, hvilke aktiviteter der finder sted på skibet. Her kan du også orientere dig om næste dags anløbssted og udflugtsdetaljerne. Åbningstider for skibets butik, fitnesscenter, spa, kasino mv. er også anført i den lille skibsavis. Her vil også være lidt nyttig information vedrørende påklædningen til aftenens middag. Under krydstogtet vil der være gallaaften, græsk aften og kaptajnens cocktailaften.
Drikkepenge
Drikkepenge til skibets besætning er inkluderet i rejsens pris. Drikkepenge i forbindelse med de inkluderede udflugter er også medregnet i rejsens pris.
Elektricitet og Wi-Fi
Der er stikkontakt til barbermaskine i kahytten (110/220 volt) - og du behøver ikke medbringe adapter. I alle kahytter er der tv, aircondition, hårtørrer, telefon og sikkerhedsboks.
I rejsens pris er inkluderet gratis essentielt Wi-Fi, som giver dig mulighed for at surfe på nettet, sende e-mails og skrive beskeder via udvalgte chat-apps. Når man er til søs, kobles man op via satelitter, hvorfor forbindelsen ofte er forholdsvis ustabil. Har du brug for mere data kan du tilkøbe opgradering som følger:
Ubegrænset Wi-Fi i 7 dage for en enhed € 85 og for to enheder € 155.
Fitnesscenter
Børn under 16 år må ikke komme i fitnesscentret.
Graviditet
Er du gravid, kan du rejse på krydstogt, frem til du er i 23. uge af svangerskabet. Er du kommet ind i 24. uge i svangerskabet, kan du desværre ikke rejse. Gravide skal medbringe en lægeerklæring skrevet på engelsk, hvor lægen oplyser om, hvor langt i svangerskabet man er, samt at man er i god form, og at der ikke er nogen høj risiko ved svangerskabet.
Kasino
For at spille på kasino skal man være fyldt 18 år. Der kan betales med kontanter i skibets kasino.
Læge
På skibet findes et lægecenter, hvor man kan blive behandlet for lettere sygdomstilfælde mod betaling. Sværere sygdomstilfælde bliver behandlet i næste havn. Ved alvorlig sygdom- og eller ulykkestilfælde vil patienten blive hentet med helikopter. Husk, at det er vigtigt, at der inden afrejsen er tegnet en rejseforsikring, enten gennem et privat forsikringsselskab eller Vitus Rejser.
Middag
Gruppen er booket til at spise sammen. Rejselederen oplyser om tid og sted. Har du booket en balkonkahyt har du fri adgang til specialrestauranten Smoked Olive.
Såfremt du ønsker at forkæle dig selv med en middag i en af skibets specialrestauranter, har du mulighed for at booke dette på skibet.
I skibets reception kan du veksle valuta i et begrænset beløb.
Ombordstigning
Der er en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal være i orden før afsejlingen. Check-in på skibet finder sted ved ankomsten til havnen. Her fremviser du dit pas og tilføjer dine kreditkort oplysninger til din kahyt. Du modtager herefter dit personlige boardingkort, som bliver brugt som betalingsmiddel ombord, ligesom det skal fremvises, når du går til og fra skibet. Vitus Rejsers rejseleder er selvfølgelig behjælpelig under indtjekningen og registreringen på skibet.
Prisen inkluderer ikke
Forsikringer, øvrige måltider, skibets specialrestauranter, personlige udgifter samt skibets egne udflugter.
Påklædning på skib
Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt om bord. Afslappet påklædning om dagen og lidt pænere tøj til om aftenen. Der findes ikke strygejern i kahytterne (af sikkerhedshensyn). Det er ikke tilladt at medbringe rejsestrygejern på skibet. Jeans, shorts, T-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Du får selvfølgelig egne badehåndklæder til brug i pool områderne.
Underholdning
På skibet er der et stort underholdningsprogram lige fra levende musik, danseundervisning, sprogundervisning, sportstuneringer og meget mere. Aftenunderholdningen er af både græsk og international karakter. På dette krydstogt har du mulighed for at lytte til de populære græske sange og måske lære de kendte trin i den græske dans Zorba.
Rygning
Er ikke tilladt indendørs eller i kahytterne samt på disses balkoner. Rygning er tilladt ganske få steder udendørs.
Sikkerhedsøvelse
Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse ca. 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget.
Venligst bemærk
Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol, strygejern, saks, knive, vinåbner, hårtørrer, ulovlige rusmidler, stearinlys, kaffemaskine/elkedel, brandbare væsker, sprængstoffer (såsom fyrværkeri), hockeystave, skateboards/surfboards.
Yderligere informationer
Kan findes på Celestyal Cruises hjemmeside www.celestyalcruises.com
Ændring i rejserute
Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed.
Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU
I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.
Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.
Er krydstogter noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- feb
Krydstogt ved De Kanariske Øer · All Inclusive
Læg vinteren bag dig og sæt kursen mod de populære Kanarieøer, hvor vi på et krydstogt i Atlanterhavet besøger Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria, La Palma, La Gomera og Tenerife. Rejsen inkluderer alle udflugter og helpension med All Inclusive på det komfortable skib fra det franske rederi Croisi Europe.
Fra 24.999,-

- 2025:
- okt
- nov
- 2026:
- jan
- feb
- mar
- apr
Egypten · Cairo & Krydstogt på Nilen
Egypten er magisk, mystisk og dragende. Templer, pyramider og kulturskatte vidner om faraoernes rige ved Nilen, hvis historiske betydning og rigdom er intet mindre end enestående. Vi oplever Cairo og sejler med et lækkert 5-stjernet skib op og ned ad Nilen, mens vi undervejs dykker ned i landets fantastiske historie og kultur.
Fra 17.999,-

- 2025:
- nov
- 2026:
- jan
Hurtigruten · Nordlyseventyr · Fra Bergen til Kirkenes
Tag med på jagt efter nordlys, når vi sejler til Nordnorge med det legendariske rederi Hurtigruten og besøger nogle af de mest interessante byer i det nordligste Skandinavien.
Fra 16.999,-

- 2026:
- jul
- aug
Island rundt · Krydstogt med Celebrity Cruises
Dette enestående eventyr til søs er fyldt med uforglemmelige oplevelser langs Islands fortryllende kyster. Krydstogterne ligger om sommeren i juli og august, hvor der er særligt mange lyse timer til at nyde den smukke sejlads.
Fra 22.499,-