Smag på Ærø · Øhavets perle
4 dage
Tag med på en smagfuld busrejse til perlen i Det Sydfynske Øhav, Ærø. Her venter dansk ferieidyl efter alle kunstens regler med bølgende marker, stokroser langs bindingsværkshusene i de brostensbelagte gader og masser af udsigt til det dybblå hav.
"Alt er vand ved siden af Ærø", og som øboerne selv siger det, skal man sejle til en rigtig ø. Alt er også vand ved siden af Ærø i overført betydning, for Ærø byder på en helt særlig stemning, som ikke findes andre steder.
Tempoet er roligt, men det sprudler alligevel af liv på den lille ø. Her vrimler med mennesker fra hele verden, der blandt andet kommer for at blive gift i de romantiske omgivelser.
Iværksætterlivet lever også i bedste velgående, og du kan få alt fra lokal øl, whisky og cigarer til sæbe, lakridskonfekt og hjemmestrik.
Naturen med rundede bakker, hyggelige strande og forrevne kyststrækninger er imponerende, og der hersker altid en skøn fred og ro.
Vi kører med vores lokale chauffør Jesper, som har kørt på øen i 35 år. Han serverer informationer med ærøsk lune og et glimt i øjet.
Undervejs kommer vi øen rundt og ser alt det, der gør Ærø til et ganske særligt sted. Og så har vi endda inkluderet helpension og masse af smagfulde indslag på rejsen.
Her venter dig en ferie i Danmark, når det er bedst - og Ærø kan man opleve igen og igen.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
- 3 nætter i Marstal på Ærø Hotel***
- 3 x morgenmad (2.-4. dag)
- 4 x frokost (1.-4. dag, den ene frokost er en sandwich)
- 3 x middag (1.-3. dag)
- Dinnermusik, efterfulgt af underholdning v/ Elsebeth Iver (2. dag)
- 1 x kaffe og Ærø-pandekager (3. dag)
- Besøg ved Skjoldnæs Fyr
- Besøg på herregården Søbygaard
- Besøg på Rise Bryggeri, inkl. ølsmagning
- Smagning af Ærø Whisky og Rom
- Besøg på Ærø Vingård samt let frokost med to glas vin
- Byvandring i Ærøskøbing
- Lokalkendt, kombineret chauffør og rejseled
Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er busrejser rundt i det danske land noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- maj
- jun
- sep
Ribe, Mandø og Vesterhavet
Tag med på en spændende rejse til Danmarks vestkyst og Ribe, hvor vi har inkluderet fuld forplejning og spændende udflugter såsom et besøg på vadehavsøen Mandø, som man kun kan komme til, når tidevandet tillader det. Vi har også god tid til at opleve Ribes små hyggelige brostensbelagte gader og den imponerende domkirke. Rejsen runder vi af i den østlige del af Sydjylland med et besøg på Koldinghus.
Fra 6.199,-
- 2024:
- okt
- nov
- 2025:
- mar
- jun
Kolding & Koldinghus · Miniferie
Tag med på hyggelig miniferie til Kolding, hvor vi skal opleve det spændende Koldinghus og nyde en dejlig frokost på slottet. Desuden bringer vores tur os forbi Odense, hvor du har mulighed for at opleve det nye H.C. Andersens Hus. Vi bor på Comwell Kolding, der byder på skønne rammer og god mad.
Fra 1.999,-
- 2024:
- okt
- 2025:
- mar
- maj
- jun
- sep
- okt
REGAN Vest & Rebild Bakker · Miniferie
Tag med til de naturskønne områder ved Rebild og Rold Skov, og oplev den hemmelige koldkrigsbunker REGAN Vest, der blev bygget til at huse regeringen og Kongehuset i tilfælde af, at det værst tænkelige skulle ske. Desuden bringer vores miniferie os forbi Jellingstenene og en frokost på Jelling Kro. Vi bor på Comwell Rebild Bakker, som ligger midt i noget af Danmarks smukkeste natur.
Fra 1.999,-
- 2025:
- maj
- jun
- aug
- sep
Lolland & Maribo · I ro og mag
Tag med på en spændende "I ro og mag"-tur til Sydhavsøen Lolland og hyggelige Maribo. Sammen med vores to rejseledere har vi god tid til at komme rundt på øen med kælenavnet pandekageøen. Med base i Maribo og den betagende Søndersø oplever vi med det varierede udflugtsprogram mange af Lollands kendte og måske ikke helt så kendte facetter.
Fra 5.699,-