Schladming · Steiermark · I ro og mag · 2026
9 dage
- Se Salzburg fra en hestevogn
- Hotel beliggende i gågaden
- Dejlig halvpension
- Panoramatur med gondollift
Omgivet af høje bjerge og smuk natur skal vi nyde ægte østrigsk alpestemning i den charmerende by Schladming. Vi bor på lige ved byens gågade på Hotel Neue Post, hvor vi bliver forkælet med dejlig mad og masser af Gemütlichkeit. Udflugtsprogrammet byder blandt andet på panoramatur med gondollift og en tur til Salzburg.

Midt i den smukke Ennstal, hvor floden Enns løber igennem, ligger den hyggelige by Schladming omgivet af grønne enge og majestætiske bjergtoppe.
Overalt i byen er der udsigt til høje bjergtinder med grønne græsgange. I baggrunden troner den majestætiske Dachstein-gletsjer sig op over landskabet.
Schladming er af mange kendt som et populært skisportssted, men også om sommeren sker der mange ting i byen. Byen har mange lokale, som lever af andet end turisme, så byen emmer af liv og glade dage med gode caféer og pæne butikker.
Her nyder vi naturen og den varme østrigske gæstfrihed, Lebensgefühl, med et glas vin, en kølig øl eller et lækkert stykke kage på en af de lokale caféer eller vinbarer.

Vi bor på Hotel Neue Post midt i gågaden i Schladming. Dagen starter med en lækker morgenbuffet, og aftenen byder på hyggelige middage og gode samtaler i hotellets restaurant og bar.
Hotel Neue Post har en dejlig udendørs servering, hvor man bare kan sidde og nyde livet mens dagligdagen glider forbi.
I løbet af ferien tager vi på udflugter i smukke Steiermark. Vi kører med svævebane til et udsigtspunkt i Alperne, besøger Salzburg og oplever byen fra hestevogn. Vi følger panoramaruter gennem Østrigs flotte natur og besøger Hallstatt, som er på UNESCO's Verdensarvsliste.
Tag med på en skøn I ro og mag-rejse, hvor der er lagt vægt på korte dage med indhold i et roligt tempo.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
- Færge Danmark-Tyskland t/r
- 2 overnatninger i Midttyskland
- 6 nætter i Schladming på Hotel Neue Post***
- 9 x morgenmad (1.-9. dag)
- 3 x frokost (3., 6. og 8. dag)
- 8 x middag (1.-8. dag)
- Schladming Summer Card, inkl. gondol
- Lille byvandring i Schladming
- Besøg i Salzburg
- Hestevognstur gennem Salzburg
- Besøg ved Gosausee
- Besøg i Hallstatt
- Besøg på Schloss Trautenfels, inkl. entré
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Praktiske informationer
Vigtig information om "I ro og mag"-rejser
Tilpasset udflugtsprogram
På afgange med ”I ro og mag” har vi foretaget justeringer i programmet, så det passer bedre til dig, der ikke længere er så godt til bens. Vi holder eksempelvis lidt flere pauser på udflugterne og går i et roligt tempo, så alle kan være med.
Hvor det er muligt, kører vi desuden med små turisttog gennem byerne i stedet for at tage på byvandring, ligesom at udflugtsmål kan blive ændret til et alternativ, hvis programmet er for strabadserende.
Du skal dog kunne gå 500 meter uden pauser samt være forberedt på, at vi i løbet af en dag går 2-3 kilometer med pauser undervejs.
Udvalgte hoteller og skibe
De hoteller og skibe, vi benytter, er som udgangspunkt ikke handicapvenlige, men vi har sørget for, at hovedparten ikke har for mange trapper samt har elevator og en god beliggenhed.
En ekstra hjælpende hånd
Som en ekstra service vil der altid være to rejseledere med på vores ”I ro og mag”-rejser, så der er en ekstra hjælpende hånd. Du skal selvfølgelig stadig være selvhjulpen for at deltage på rejserne.
Værd at vide om de forskellige rejseformer, når du rejser "I ro og mag"
Busrejser:
Vi gør opmærksom på, at du skal ind og ud af bussen flere gange i løbet af en dag, hvor der er 4-5 høje trin.
På vores færgeoverfarter til blandt andet Tyskland er der elevator fra hvert dæk, men det er ikke muligt at få en eventuel medbragt rollator ud af bussens bagagerum og med op på passagerdækkene. Det er ikke tilladt at blive siddende i bussen under overfarten.
Flodkrydstogter:
Mange skibe har elevator, men på flere skibe går elevatoren ikke til soldækket. Her findes enten en trappe eller en trappe med dertilhørende stolelift. Dette fremgår under skibsbeskrivelsen på den enkelte rejse.
Når skibet lægger til kaj, kan det forekomme, at vi ligger uden på andre skibe i anden eller tredje række. Det betyder, at du skal gå over de andre skibe for at komme i land. Dette kan ikke altid undgås, samt at det ikke altid kan undgås, at man skal over soldækket for at komme i land.
Flyrejser:
Lufthavne kan være store, og der kan være langt at gå ud til gaten, ligesom at vi kan have mellemlandinger, hvor det er nødvendigt at gå gennem endnu en lufthavn. Vi anbefaler som altid at ankomme i god tid, så man uden for meget stress og jag, kan komme gennem check-in og sikkerhedskontrollen.
Har du spørgsmål til, om en given rejse passer til din fysiske form, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.
Er I ro mag-rejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- maj
- jun
- aug
Westendorf · Tyrol · I ro og mag
Hold ferie i ro og mag ved Kitzbühleralperne i skønne Westendorf, der er kåret som Europas smukkeste landsby og indbegrebet af Tyrol. Her kan du glæde dig til dejlige dage på det gode Hotel Post, hvor du helt sikkert vil føle dig hjemme. Denne rejse passer godt til dig, der er dårligt gående.
Fra 9.299,-

- 2026:
- maj
- aug
- sep
Halmstad, Sofiero og Varberg · I ro og mag
Tag med os på en trevlig I ro og mag-rejse til den sydsvenske by Halmstad, der på fineste vis kombinerer historisk charme med smukke landskaber. Vi bor dejligt på 4-stjernet hotel og besøger blandt andet Sofiero Slotshave, Varberg, Kvibille og Mölle.
Fra 5.999,-

- 2026:
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
- okt
Harzen · Wernigerode · I ro og mag
Wernigerode har maleriske bindingsværkshuse, et imponerende slot, et historisk rådhus og vores gode 4-stjernede hotel. Byen er omgivet af skøn natur med store skove og betagende bjerge. Wernigerode danner den perfekte ramme om din ferie i Harzen.
Fra 5.899,-

- 2026:
- maj
- jun
- aug
- sep
Lysets Land · Frederikshavn, Skagen & Læsø · I ro og mag
Rejs med til toppen af Danmark, der byder på skønne byer og fascinerende naturområder. Vi oplever blandt andet Frederikshavn, Læsø og Skagen. Her skaber sammenspillet mellem hav og himmel et helt særligt lys, der har tiltrukket billedkunstnere og turister i mere end 150 år. Denne I ro og mag-rejse passer godt til dig, der er dårligt gående.
Fra 6.799,-







