TysklandTjekkietØstrig
RundrejserStorbyferieOperarejser og musikrejser
Busrejser

Dresden, Prag & Wien

Fra 8.999,- pr. person

8 dage

  • 2024:
  • jun
  • aug
  • sep

Dresden, Prag og Wien har masser af charme og flotte historiske seværdigheder. På denne flotte rundrejse med bus venter der dig gode hoteller, flotte koncertoplevelser og pulserende byliv i tre af Europas største kulturbyer. 

På denne velkomponerede busrundrejse kan du glæde dig til at besøge besøge både Tyskland, Tjekkiet og Østrig, når vi sætter spot på de tre spændende kulturbyer Dresden, Prag og Wien. Den indholdsrige rejse krydres blandt andet med spændende byvandringer og to stemningsfulde klassiske koncerter.

Vores rejse indledes med et ophold i Dresden, der kaldes Elbens Firenze på grund af den fantastiske barokarkitektur og placering ved floden. I slutningen af 2. Verdenskrig bombede de allierede Dresden til ukendelighed, og stort set hele byen blev jævnet med jorden. Indbyggernes enorme viljestyrke hjalp med at få byen rejst igen, og efter mange års restaurering og genopbygning funkler Dresden igen. Det er atter muligt at besøge den berømte Frauenkirche samt barokslottet Zwinger, hvor vi selvfølgelig skal til koncert. 

Efter et par dages ophold i Tyskland kører vi et par timer sydpå og besøger Den Gyldne stad, Prag i Tjekkiet. Europas historie bliver levende her, og byen er hjemsted for kunst og musik, smuk arkitektur og pastelfarvede palæer i de smalle, brolagte stræder. Prag rummer tilmed gode muligheder for shopping og besøg på de mange interessante museer. Vi har inkluderet besøg i blandt andet Skt. Vitus-katedralen og Hradcany-borgen, der troner højt over byen. Vi udforsker desuden byen til vands, når vi skal på flot aftensejltur med middag på Moldaufloden.

Ikke langt fra Prag finder vi Wien, som er rundrejsens sidste storbybesøg. Her venter os hyggelige stræder, shopping, pulserende caféliv og imponerende bygninger. Inkluderet er selvfølgelig en spændende byvandring, hvor vi får fortalt om nogle af de utallige flotte historiske bygninger. Under opholdet i Wien, kan du også se frem til en klassisk koncert, hvor du kan nyde toner fra både Strauss og Mozart. Vil du opleve Schloss Schönbruun, kan du tilkøbe en ekstraudflugt med rundvisning på slottet.

Vi har sørget for, at du bor godt på gode, centrale hoteller, og så har vi inkluderet spændende byvandringer og udflugter samt et par udvalgte middage. I programmet er der dog også gjort plads til, at du kan gå på opdagelse på egen hånd i byernes mange gode restauranter. Rejselederen hjælper gerne med at finde restauranter undervejs og arrangerer fællesmiddage nogle dage, for dem som ønsker det. Som en ekstra bonus besøger vi på hjemrejsen Regensburg i Bayern, der ligger smukt, hvor Donau møder Regen. 

Glæd dig til en flot rundrejse til nogle af Europas dejligste kulturbyer.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi: Afr. 8/9
  • 5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi: Afr. 30/6 og 18/8
  • 2 nætter i Dresden på IBIS Hotel Dresden Zentrum***
  • 2 nætter i Prag på Hotel PETR***
  • 2 nætter i Wien på Hotel Star Inn Premium Wien Huptbahnhof***
  • 1 overnatning i Tyskland
  • 8 x morgenmad (1.-8. dag)
  • 3 x middag (1., 6. og 7. dag)
  • 1 x aftensejlads på Moldaufloden, inkl. middagsbuffet ombord (3. dag)
  • Byvandring i Dresden
  • Klassisk koncert i Dresden Zwinger
  • Byvandring i Prag
  • Besøg på Hradcany-borgen og St. Vitus-katedralen
  • Byvandring i Wien med lokalguide
  • Klassisk koncert i Wien
  • Pause i Regensburg
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementet til Schloss Schönbrunn skal bestilles sammen med rejsen og gennemføres ved minimum 15 deltagere.