Storbritannien
Rejsenyheder
Flyrejser

Chester, Englands luksustog & Wales' bjergbane

Fra 15.999,- pr. person

6 dage

  • 2024:
  • jun

Ingen kan som englænderne holde liv i stolte traditioner og luksus fra en svunden tid. Når de historiske og luksuriøse togvogne fra det forrige århundrede ruller ud, står tjenere klar ved dørene, mens kokke sørger for udsøgt forplejning undervejs. En togtur med de gamle damplokomotiver fra Saphos Train er næsten som en tidsrejse tilbage til det forrige århundredes engelske overklasses liv i luksus.

På denne rejse har vi en hel dag ombord på Saphos Trains historiske Pullman-vogne med mørkt træ overalt, hvide duge og tjenere, der serverer udsøgt mad. Det smukt restaurerede damplokomotiv  bringer os fra Chester gennem de kuperede engelske landskaber til den gamle vikingeby York.

Her har vi tid til at opleve den gamle by med den imponerende katedral og de hyggelige gamle gader langs floden Ouse. På rejsen tilbage mod Chester trakteres vi med en udsøgt 5-retters menu efterfulgt af kaffe og petits fours.  

Udover denne helt unikke oplevelse skal vi også på udflugt i det nordlige Wales, hvor vi kører med en helt anden type tog, nemlig tandhjulsbanen til Wales' højeste bjerg Snowdon – en helt unik naturoplevelse fra frodige dale til forrevne bjergtinder.

Glæd dig også til at opleve Caernarfon, hvor Charles i 1969 blev kronet som Prins af Wales, den smukke Tatton Park og den kontrastfyldte by Liverpool, der har sat et kæmpe aftryk på både sportens og musikkens verden.

Udgangspunktet for alle vores oplevelser er det flotte Hotel Crowne Plaza i hjertet af Chester, der er en af Englands hyggeligste og ældste byer med rødder helt tilbage fra romertiden. Her er velbevarede bymure, middelalderbygninger og flotte palæer fra victoriatiden. Et perfekt udgangspunkt for vores helt unikke oplevelser i traditionernes England.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Manchester t/r
  • Alle skatter og afgifter pt. kr. 564,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • Transfer hotel-banegård i Chester
  • 5 nætter på Crowne Plaza Chester****
  • 5 x morgenmad (2.-6. dag)
  • 4 x middag (2.-5. dag)
  • Hel dag på The Saphos Train Chester-York t/r
  • Byvandring i York
  • Byvandring i Chester
  • Udflugt til Wales
  • Tur med Snowdon Mountain Railway inkl. entré
  • Udflugt til Tatton Park og Liverpool
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Elektronisk formular til indrejse i Storbritannien fra 2024

Storbritannien planlægger at indføre krav om elektronisk registrering ETA før indrejse i landet. Forventningen er i skrivende stund (marts 2024), at kravet skal gælde fra sensommeren eller efteråret 2024. 

Det vil ikke være muligt for rejsebureauer at lave registreringen på vegne af kunderne, da registreringen er personlig og inkluderer en scanning af passets fotoside. Forventningen er, at prisen for registreringen bliver cirka 10 GBP svarende til cirka 90 DKK. 

Strømstik

Stikkontakter i Storbritannien er anderledes end i det øvrige Europa. Husk derfor adapter, da det ikke er alle hoteller, som tilbyder udlån af disse. 

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.