Etiopien
På vores kulturrelle rundrejse til Etiopien, får du storslået rejseoplevelser, for landets historie og kultur er autentisk og spækket med tusindår gammel historie.
I Etiopien bliver gamle fortællinger levende, for det bjergrige land i Østafrika er spækket med årtusindgammel historie. Flere seværdigheder er på UNESCO's Verdensarvliste end noget andet land i Afrika. Dertil kommer at Etiopierne er et varmt folkefærd, der er stolte over at være det eneste land i Afrika, som aldrig har været koloniseret. De er hjælpsomme og fortæller glædeligt om deres lands historie, religion og kultur.
Det etiopiske køkken er desuden en rejseoplevelse i sig selv. De delikate retter består af fladbrød, grøntsager, bønner samt kød. Her spiser man uden brug af bestik, da de store fladbrød er Etiopiens svar på både kniv og gaffel.
Et andet højepunkt er, at du oplever en vidunderlig natur uanset, hvor rejsen går til. Det etiopiske højland er nemlig præget af majestætiske bjergtinder, kløfter, klippevægge, vandfald, ørken, græsstepper og skønne bjergsøer. Dyrelivet er mangfoldigt, og du kan se alt lige fra løver, leoparder og elefanter til stenbukke og ræve. Etiopien ligger i det tropiske klimabælte, og der er derfor varmt og behageligtat rejse til Etiopien året rundt.
På vores imponerende rundrejse til Etiopien vil vores kompetente rejseleder introducerer dig til landets fantastiske seværdigheder, kultur og historie. Glæd dig blandt andet til at opleve hovedstaden Addis Ababa, nyd naturen ved Den Blå Nil og i Simien-bjergene, gå i Dronningen af Sabas fodspor i Axum og på opdagelse i de underjordiske kirker i Lalibela. Her er der dømt eventyr for alle pengene!
Fakta om Etiopien
Det afrikanske land Etiopien er verdens 27. største land med næsten 100 millioner indbyggere. Klimaet er tropisk, og landskabet er præget af både høje bjerge og dybe dale. Etiopien har fire større floder, hvoraf den største er Den Blå Nil, der løber sammen med Den Hvide Nil i Sudan og danner Nilen. Landet har to regntider, som falder i marts-april og i juni-september. Gennem de senere år har Etiopien oplevet en stærk økonomisk vækst, hvilket blandt andet skyldes, at der investeres kraftigt i at forbedre landets infrastruktur og landbrug med henblik på eksport.
Hovedstad: Addis Abeba
Indbyggertal: Ca. 99 millioner
Sprog: Amharisk
Areal: 1.160.000 km2
Tidsforskel: +1 time
Valuta: Birr (ETB)