Natur & kultur i fokus!

Vietnam fra nord til syd

Flyrejser
14 Dage

Tag med på en fantastisk og meget populær rundrejse gennem det underfundige, dragende og smukke Vietnam med sanseindtryk ad libitum både i Nord-, Midt- og Sydvietnam, hvor vi kommer tæt ind på livet af den gæstfrie befolkning.

Oplev Vietnams gamle traditioner og religioner i landet, der snor sig som et S ud mod Det Sydkinesiske Hav. Her mødes vi af kolonihistorie, farverige markeder, kilometerlange sandstrande, grønne rismarker, kalkstensbjergenes fantastiske landskaber, frugtbare floddeltaer, storbyernes skyskrabere og eventyrlige kongebyer. Den Opadstigende Drages Land, som det forenede Nord- og Sydvietnam poetisk kaldes, har masser at byde på. Her lever den smilende befolkning et...

Tag med på en fantastisk og meget populær rundrejse gennem det underfundige, dragende og smukke Vietnam med sanseindtryk ad libitum både i Nord-, Midt- og Sydvietnam, hvor vi kommer tæt ind på livet af den gæstfrie befolkning.

Oplev Vietnams gamle traditioner og religioner i landet, der snor sig som et S ud mod Det Sydkinesiske Hav. Her mødes vi af kolonihistorie, farverige markeder, kilometerlange sandstrande, grønne rismarker, kalkstensbjergenes fantastiske landskaber, frugtbare floddeltaer, storbyernes skyskrabere og eventyrlige kongebyer. Den Opadstigende Drages Land, som det forenede Nord- og Sydvietnam poetisk kaldes, har masser at byde på. Her lever den smilende befolkning et liv, hvor alt handler om harmoni og balance.

Denne enestående rundrejse starter i Hanoi - én af Asiens smukkeste hovedstæder. Herefter tager vi på sejltur i den berømte Halongbugt, hvorfra rejsen fortsætter til det centrale Vietnam. Her oplever vi den lille maleriske by Hoi An og kejserbyen Hué ved Den Duftende Flod. Rejsen slutter i den travle storby Ho Chi Minh City, hvor vi tydeligt mærker kontrasten mellem de gamle traditioner og mindretallet af nyrige forretningsfolk med deres mobiltelefoner og luksusbiler. På landet benytter befolkningen stadig de traditionelle bambusåg med kurve og ses ofte med en hel butik over skulderen. På rejsen tilbydes desuden to ekstraarrangementer, der byder på et fascinerende vanddukkeshow med middag samt en spændende udflugt til de underjordiske Cu Chi-tunneller og Tay Ninh, hvor vi overværer en spiritistisk messe i det hellige tempel. En både anderledes og stemningsfuld oplevelse. 

For at undgå mange timers kørsel i bus eller tog har vi desuden inkluderet indenrigsfly på de lange strækninger, så vi let og hurtigt bliver transporteret mellem byerne og dermed har god tid til at koncentrere os om at opleve Vietnams højdepunkter.  

Vietnam er et overflødighedshorn af sanseindtryk og kontraster. På rundrejsen oplever vi den store forskel på Nord- og Sydvietnam samt nyder landets utrolige skønhed, afvekslende natur og betagende fortællinger. Tag med og kom tæt ind på livet af den gæstfrie befolkning. En rejse gennem en levende historiebog, som du ville ønske ikke havde nogen slutning.

Kort over Vietnam - Vietnam

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
1.850,-
Pladsreservation i transfer- og udflugtsbusser, række 1-3
250,-
Afbestillingsforsikring
975,-
Obl. administrationstillæg
89,-

Rabat pr. person

Brorabat · Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland
250,-

Ekstraarrangementer

Vanddukkeshow, inkl. middag
250,-
Cu Chi & Tay Ninh, inkl. frokost
275,-

Inkluderet i prisen

  • Fly København-Vietnam t/r
  • Indenrigsflyvninger i Vietnam
  • Alle skatter og afgifter, pt. kr. 400,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Hanoi på Santa Barbara***
  • 1 nat i Halong på Mithrin Hotel Halong****
  • 2 nætter i Hoi An på Phu Thinh Boutique Resort & Spa****
  • 2 nætter i Hué på Muong Thanh Hotel****
  • 3 nætter i Ho Chi Minh City på Saigon Hotel***+
  • 11 x morgenmad (3.-13. dag)
  • 5 x frokost (3. 5. 7. 12. og 13. dag) 
  • 4 x middag (2. 6. 8. og 10. dag)
  • Cyclotur i Hanoi
  • Sejltur i Halongbugten
  • Besøg på keramikværksted i Bat Trang
  • Besøg ved Ho Chi Minhs mausoleum, inkl. entré
  • Besøg i Konfucius Litteraturtempel, inkl. entré 
  • Byrundtur i maleriske Hoi An
  • Besøg i Kejserbyen Hué
  • Sejltur på Den Duftende Flod
  • Besøg på kejserpaladset Citadellet i Hué, inkl. entré
  • Besøg i SOS Børneby i Ho Chi Minh City
  • Udflugt til Mekongdeltaet
  • Byrundtur i Ho Chi Minh City
  • Besøg på Museet for Krigsforbrydelser, inkl. entré
  • Obligatoriske drikkepenge, værdi kr. 200,-
  • Rejseforedrag inden afrejse 
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Bemærkninger

Reserver i god tid: På denne rejse er der plads til 26-30 deltagere.
For at holde vores høje kvalitetsniveau, har vi pladsbegrænsning på vores rejser. Vi anbefaler derfor, at du altid bestiller i så god tid som muligt - især hvis du ønsker en specifik værelsestype, som f.eks. eneværelse - hvis du vil være garanteret plads på din drømmerejse.

Ekstraarrangementer
Ekstraarrangementer skal bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Rejseforedrag
Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om rejsen, hvor du kan hilse på rejselederen og måske allerede her møde dine medrejsende. Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med tid og sted ca. et par måneder før, du skal ud på din drømmerejse.

Dagsprogram

1. dag: Mod Vietnam

Ved middagstid flyver vi fra København med Singapore Airlines via Singapore til Vietnam. 

2. dag: Hovedstaden Hanoi

Ankomst til Vietnams charmerende hovedstad, hvor vi bor en enkelt nat. Hanoi er flot prydet af søer, parker, brede boulevarder med store træer og bygninger fra den franske kolonitid. Her ses nyt og moderne blandet med århundredegamle traditioner, og gadebilledet domineres af tusindvis af cykler, knallerter og fodgængere. Vi byder velkommen med en cyclotur (cykeltaxa), hvor vi mageligt kører gennem byen og rigtig fornemmer stemningen i Hanoi. Turen slutter med hyggelig middag på en lokal restaurant.

Inkluderede måltider: Middag.

På cyclotur i Hanoi.

På cyclotur i Hanoi.

3. dag: Naturvidunderet Halongbugten

På dagens smukke køretur kommer vi forbi de irgrønne rismarker, hvor bønder iført de karakteristiske kegleformede hatte ofte ses arbejde. I 2011 blev Halongbugten udnævnt til et af verdens syv nye naturvidundere. Området er et af de smukkeste syn i Asien med mere end 3.000 mystiske kalkstensøer, grotter og huler. Vi oplever landskaberne på en fem timers sejltur. Undervejs serveres der frokost, og vi har god tid til at nyde naturens stilhed og overdådighed. Vi bor en enkelt nat på et dejligt hotel ved Halongbugten. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Halongbugten - et af verdens syv naturvidundere.

Halongbugten - et af verdens syv naturvidundere.

4. dag: Landsbyen Bat Trang

På turen tilbage til Hanoi besøger vi landsbyen Bat Trang, hvor der næsten i hvert andet hus fremstilles keramik. Det er interessant at se, hvordan brugsgenstande produceres i traditionelle mønstre og farver. Undervejs hører vi om risproduktionen i Vietnam og gør et spændende stop i en landsby, hvor vi ofte bydes inden for hos en privat familie. Dagens frokost er på egen hånd. Vi bor to nætter i Hanoi.

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Ekstraarrangement: Vanddukkeshow, inkl. middag
Om aftenen overværer vi et vanddukkeshow, hvor dukkeførerne står i vand til livet. De høje og tunge dukker manøvreres under vand. De traditionelle forestillinger handler om dagliglivet på landet eller om store kampe med sagnhelte. Efter showet nyder vi en middag på en dejlig restaurant. 

Vanddukkeshow i Hanoi.

Vanddukkeshow i Hanoi.

5. dag: Hovedstaden Hanoi

På en spændende byrundtur besøger vi Ho Chi Minhs Mausoleum. Den store vietnamesiske politiker, der stod i spidsen for kampen for uafhængighed, døde, inden den amerikansk-vietnamesiske krig var afsluttet. Han blev balsameret, og hans legeme ligger i en glaskiste i gravmælet. (Vi tager forbehold for eventuelt ændrede åbningstider). 

Inden vi spiser frokost på en lokal restaurant, besøger vi det gamle Litteraturtempel, som er viet til Konfucius. I hjertet af den gamle bydel finder vi den lille sø Hoan Kiem med den rødmalede Solstrålebro, der smukt spejler sig i søens grønne vand. Vi oplever det romantiske kvarter, der er omgivet af den gamle bydel og smukke huse fra den franske kolonitid. En fredfyldt oase! Ved søen udfører lokalbefolkningen ofte den særlige kampkunst Tai Chi, og herrefrisører har travlt med klipninger på næsten hvert gadehjørne. Vi nyder området og spadserer tilbage til hotellet. 

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Solstrålebroen over Hoan Kiem søen.

Solstrålebroen over Hoan Kiem søen.

6. dag: Maleriske Hoi An

Med Vietnam Airlines flyver vi til Danang i den centrale del af landet, og fortsætter i bus langs den kilometerlange, øde og næsten uberørte hvide sandstrand Non Nuoc til Vietnams ældste by Hoi An, hvor vi skal bo to nætter på et elegant resort. Hoi An var i flere århundreder et vigtigt knudepunkt for handel mellem Østen og Vesten. I den idylliske lille by med gamle gader og velbevarede huse får vi en god fornemmelse af det oprindelige Vietnam. Hvis tiden tillader det, besøger vi en silkefabrik, hvor du har mulighed for at købe silke til lave priser. Om aftenen hygger vi os med middag på hotellet.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Den lækre hvide sandstrand Non Nuoc.

Den lækre hvide sandstrand Non Nuoc.

7. dag: Byrundtur i Hoi An

Om formiddagen oplever vi Hoi Ans gamle bydel med enestående arkitektur - en blanding af templer, pagoder, fælleshuse, boliger og forretninger. Her ser vi den overdækkede japanske bro, som forbinder to bydele. Nyd eftermiddagen på egen hånd - måske med en tur til den gyldne sandstrand, som ligger kun få kilometer fra hotellet, afslapning ved hotellets pool eller forkælelse med skønne wellnessbehandlinger til lave priser. Rejselederen anbefaler gerne nogle af byens små og hyggelige, lokale restauranter, hvor du på egen hånd kan spise en lækker middag.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Fra Thu Bon-floden ser vi nærmere på Hoi An.

Fra Thu Bon-floden ser vi nærmere på Hoi An.

8. dag: Kejserbyen Hué

Dagen byder på en flot køretur til Marmorbjergene, der engang udgjorde fem små øer ud for kysten, men som i dag er omgivet af by. De høje klippeformationer er et valfartssted, som er dannet af marmor og kalksten, og inde i dem finder man tunneler, grotter og buddhistiske helligdomme. Har du lyst, så tag med på en vandretur af 1,5 times varighed op i bjergene, eller nyd livet på en nærliggende café. Turen fortsætter efterfølgende via Hai Van-passet til det overdådige Tu Ducs mausoleum - et kongeligt palads i miniatureformat. 3.000 mænd brugte tre år på at opføre mausoleet. Vi når den eventyrlige by Hué. Den smukke beliggenhed ved Den Duftende Flod gør byen til en af Vietnams største seværdigheder - et kulturelt og historisk centrum med paladser, pagoder, templer og kongegrave. Om aftenen nyder vi middagen på en spændende lokal restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Afslapning på Den Duftende Flod.

9. dag: Kejserbyen Hué

Vi tager på en flot sejltur op ad Den Duftende Flod til et af Vietnams mest kendte bygningsværker, den 21 meter høje Thien Mu-pagode. Med bus fortsætter vi til det engang så storslåede kejserpalads Citadellet med Den Forbudte Lilla By. Dette enorme bygningsværk fra 1831 har været sammenligneligt med Den Forbudte By i Kina. Paladset forfaldt under krigene, men bliver nu restaureret. Det er en oplevelse at gå rundt i det enorme paladsområde og høre om livet i byen, der i høj grad var styret af regler og ritualer. Nyd resten af dagen på egen hånd - måske med en skøn dukkert i hotellets pool?

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Den 21 meter høje Thien Mu-pagode.

Den 21 meter høje Thien Mu-pagode.

10. dag: Storbyen Ho Chi Minh City og SOS Børnebyerne

Vi flyver med Vietnam Airlines til Sydvietnams største by Ho Chi Minh City. En farverig, moderne og meget livlig havneby med spor fra den franske kolonitid. Byens officielle navn er Ho Chi Minh City, men befolkningen anvender fortsat navnet Saigon.

Den berømte restauratør og kogebogsforfatter Anh Lê, der også er kendt fra tv, flygtede som barn sammen med sin familie fra Vietnam til Danmark. Det var en stærk oplevelse, da hun som voksen genså Vietnam, hvor hun med egne øjne så, at mange børn var alene og langt mindre privilegerede. Siden indgik hun et tæt samarbejde med SOS Børnebyerne. Hun beskriver selv et besøg i en SOS Børneby som en intens oplevelse, som alle bør give sig selv. ”Der er noget magisk over en børneby – man glemmer alt andet, når man er der. Der er så meget kærlighed”. SOS Børnebyerne har været i Vietnam i over 30 år og har i dag 13 børnebyer rundt omkring i landet. Vitus Rejser støtter fast denne velgørende organisation, og på denne rejse kan du glæde dig til at se de glade børn under et besøg i børnebyen i Ho Chi Minh City.    

Vi bor tre nætter på et hotel med en fantastisk beliggenhed i hjertet af byen. Her findes spændende butikker, stemningsfulde cafeer og restauranter. Om aftenen hygger vi os med middag på en god lokal restaurant.

Inkluderede måltider: Morgenmad og middag.

Ho Chi Minh statue foran rådhuset i Ho Chi Minh.

Ho Chi Minh statue foran rådhuset i Ho Chi Minh.

11. dag: Ho Chi Minh City på egen hånd eller ekstraarrangement

Gå på opdagelse på egen hånd i interessante Ho Chi Minh City eller deltag i et ekstraarrangement. 

Inkluderede måltider: Morgenmad.

Ekstraarrangement: Cu Chi-tunnellerne & Tay Ninh, inkl. frokost
Tag med på en flot heldagstur til de enestående Cu Chi-tunneller, som spillede en central rolle i krigen mod amerikanerne. Den underjordiske by med 200 tunneller er bygget i tre etager og blev brugt af modstandsbevægelsen. De tusindvis af tons opgravet jord blev spredt rundt, så fjenden ikke kunne finde indgangene. I dag er nogle få hundrede meter af tunnellerne åbne, og det er muligt at komme under jorden og få et indtryk af de lange gange.

I Tay Ninh overværer vi en gådefuld messe i Cao Dai-sektens hellige tempel. Sekten Cao Dai har mere end en million tilhængere og er en kombination af alle verdensreligioner blandet med spiritisme - helt unikt for Vietnam. Hver dag deltager cirka 1.000 mennesker i ceremonien siddende i hvide kjortler på pæne, lige rækker. 

Efter en oplevelsesrig dag, er vi sent tilbage på vores hotel i Ho Chi Minh City.

Cao Dai-sektens medlemmer til messe i Tay Ninh.

12. dag: Mekongdeltaet

I dag tager vi mod syd til det frodige landskab i Mekongdeltaet, der er en meget vigtig og livlig transportåre i Vietnam. Det mægtige delta er berømt for orkideer, kokospalmer, eksotiske frugter og ris. Fra provinsens største by My Tho, sejler vi ud på den mægtige Mekongflod, og undervejs nyder vi saftige eksotiske frugter og honningte. Den 4.500 kilometer lange flod løber gennem Kina, Myanmar, Laos, Cambodja og Vietnam, inden den flyder ud i Det Sydkinesiske Hav. Undervejs har vi inkluderet en frokost på en hyggelig restaurant, som ligger ude på en lille ø. På vej mod restauranten sidder vi på åbne lad i små lastbiler, inden vi går det sidste stykke. Herefter sejler vi i små sampanbåde ind og ud af de mange smalle, pittoreske kanaler. En vidunderlig dag i et fantastisk område.   

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Sejltur i Mekongdeltaet.

Sejltur i Mekongdeltaet.

13. dag: Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City er en by i konstant forandring og anderledes end alle landets øvrige byer. Her opleves en eksplosion af liv og et kaotisk vrimmel af køretøjer. Som om det ikke var nok, krydser fodgængere gaderne og går over for både gult og rødt, som var de farveblinde. 

Sidst på formiddagen tager vi på byrundtur, hvor vi passerer den katolske kirke Notre Dame og det forhenværende præsidentpalads Genforeningsbygningen, der i dag er et symbol på det gamle regime. Ad byens elegante gade Le Loi Boulevard kører vi til Museet for Krigsforbrydelser. Her udstilles amerikanske våben og fotografier af krigsforbrydelser, udført af kinesere og amerikanere. Museet ønsker at advare mod alle kriges grusomheder. Et tankevækkende besøg! Vi tager et kig ind i en lille virksomhed, der fremstiller lakarbejder af høj kvalitet. Disse vietnamesiske kunstgenstande regnes blandt de mest raffinerede og originale i verden. Lakken fremstilles omhyggeligt og er et resultat af en tusindårig lang tradition.Vi spiser en sen afskedsfrokost, inden vi siger farvel til Vietnam og kører til lufthavnen. Om aftenen flyver vi med Singapore Airlines via Singapore til København.

Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost.

Vi besøger Museet for Krigsforbrydelser.

14. dag: Hjemkomst

Om morgenen lander vi i København.

Hotelinformation

Santa Barbara ***, Hanoi
VisSkjul

I Hanoi bor vi centralt blot ti minutters gang fra Hoan Kiem-søen. Hotellet har elevator, en dejlig restaurant, spa, sauna og jacuzzi.

Værelser

Vi bor i rummelige værelser, der er hyggeligt indrettet i fransk kolonistil med tv, aircondition, minibar, elkedel, sikkerhedsboks, gratis WiFi og badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.

Santa Barbara hotel ligger centralt i Hanoi.
Santa Barbara hotel ligger centralt i Hanoi.

Mithrin Hotel Halong ****, Halongbugten
VisSkjul

Vi nyder opholdet på det dejlige hotel med udsigt til den verdensberømte Halongbugt. Hotellet har en flot restaurant, bar, udendørs pool, spa, sauna, jacuzzi, frisør, fitnesscenter, elevator og gratis WiFi på fællesområder.

Værelser

Glæd dig til at bo på de elegante værelser, der er udstyret med tv, minibar og elkedel.

Læs mere om hotellet her.

Phu Thinh Boutique Resort & Spa ****, Hoi An
VisSkjul

Elegant resort i Hoi An med fantastisk beliggenhed kun ti minutters gang til den gamle bydel og ca. tre km til Cua Dai stranden. Hotellet har udendørs pool med poolbar, have, et lækkert spa med indendørs pool, sauna (og med mulighed for at forkæle sig selv med skønne massagebehandlinger), elevator, lille butik, bar og en hyggelig restaurant.

Værelser

Vi bor i smagfuldt indrettede værelser med balkon, tv, elkedel, aircondition, minibar, sikkerhedsboks, gratis WiFi og badeværelse med badekar eller bruseniche og hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.

Den store pool på Phu Thinh Boutique Resort & Spa.
Den store pool på Phu Thinh Boutique Resort & Spa.

Muong Thanh Hotel ****, Hué
VisSkjul

Dejligt hotel med en skøn beliggenhed ved flodbredden i hjertet af Hué. På hotellet findes restaurant, bar, udendørs pool, spa, fitnesscenter og elevator.

Værelser

Alle værelser har tv, aircondition, minibar, elkedel, sikkerhedsboks og gratis WiFi samt badeværelse med hårtørrer.

Læs mere om hotellet her.

Indgangen til Muong Thanh Hotel.
Indgangen til Muong Thanh Hotel.

Saigon Hotel ***+, Ho Chi Minh
VisSkjul

Storbyhotel med fantastisk beliggenhed i hjertet af Ho Chi Minh City. Vi bor i gåafstand til de fleste seværdigheder og til masser af spændende butikker, restauranter og caféer. Hotellet har en indbydende restaurant med panoramaudsigt over byen, bar, fitnesscenter, sauna og elevator.

Værelser

Alle de moderne værelser er udstyret med tv, aircondition, minibar, tv, gratis WiFi og eget badeværelse med badekar.

Læs mere om hotellet her.

Eksempel på et standard værelse på Saigon Hotel.
Eksempel på et standard værelse på Saigon Hotel.

Praktiske oplysninger

Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.