Klingenberg Rejser

Westendorf · Almabtrieb · Klingenberg Rejser

Busrejser
9 Dage

Bjergtagende natur og traditionssrig folkefest i Østrig.

Alpernes forrevne tinder og vilde bjergnatur har altid haft en næsten magisk tiltrækning på os som danskere. Her finder vi de himmelstræbende bjerge, som vi ikke har i Danmark, og overalt i de dybe dalstrøg ligger charmerende og blomsterprydede landsbyer som perler på en snor. Hver en landsby værner om sine egne gamle traditioner og året igennem arrangeres optog og folkefester, hvis rødder går mange hundrede år tilbage i tiden.

Vi har valgt den særdeles hyggelige by Westendorf som vores base i Tyrol, og på rejsen får du mulighed for at opleve en...

Bjergtagende natur og traditionssrig folkefest i Østrig.

Alpernes forrevne tinder og vilde bjergnatur har altid haft en næsten magisk tiltrækning på os som danskere. Her finder vi de himmelstræbende bjerge, som vi ikke har i Danmark, og overalt i de dybe dalstrøg ligger charmerende og blomsterprydede landsbyer som perler på en snor. Hver en landsby værner om sine egne gamle traditioner og året igennem arrangeres optog og folkefester, hvis rødder går mange hundrede år tilbage i tiden.

Vi har valgt den særdeles hyggelige by Westendorf som vores base i Tyrol, og på rejsen får du mulighed for at opleve en af områdets traditionelle folkefester: Almabtrieb.

Klingenberg Rejser - en del af Vitus Rejser

Klingenberg Rejser er blevet en del af Vitus Rejser, og fremover vil du derfor finde alle Klingenbergs velkendte rejser her på Vitus Rejsers hjemmeside. Rejsernes indhold, program og priser har vi dog ikke pillet ved, og du vil stadig blive mødt af Klingenberg Rejsers faste rejseledere og chauffører i bussen.

Du kan se alle Klingenberg Rejser her.

Klingenberg Rejser - en del af Vitus Rejser - program

Datoer og priser

Vent lidt, mens vi finder datoer og priser

Tillæg pr. person

Eneværelse
720,-

Inkluderet i prisen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 6 nætter på Hotel Briem i Westendorf
  • 8 x morgenmad
  • 8 x middag
  • 1 x sejltur på Achensee
  • 1 x billet til damptog
  • 1 x besøg ved Kaprun
  • 1 x let frokost
  • Færge Gedser-Rostock t/r
  • Alle udflugter ifølge program eks. ikke ovenfor angivne entréer
  • Rejseleder på hele rejsen

Opsamling på busrejser

Start din rejse på et af vores mange opsamlingssteder. Fold køreplanen ud for at se alle ruter og opsamlingstider.

Klingenberg Rejser · Rute 1

Udrejse Hjemrejse
05.20 Kalundborg 23.00
05.55 Gørlev 22.35
05.50 Korsør 22.30
06.00 Høng 22.20
06.15 Slagelse 22.05
06.40 Fuglebjerg 21.45
07.00 Næstved 21.25
07.30 Vordingborg 20.55
07.50 Farø 20.40
08.15 Nykøbing 20.15

Klingenberg Rejser · Rute 2

Udrejse Hjemrejse
05.20 Roskilde 22.50
05.40 Høje Taastrup 22.30
06.00 Glostrup 22.15
06.20 Valby 21.55
06.55 Ølby 21.20
07.20 Rønnede 20.55
07.25 Tappernøje 20.50
07.45 Stensved 20.30

Klingenberg Rejser · Rute 2A

Udrejse Hjemrejse
06.00 Lyngby 22.15
05.45 Holte 22.30
05.20 Hillerød 22.50
04.45 Helsingør 23.15

Klingenberg Rejser · Rute 3

Udrejse Hjemrejse
05.00 Holbæk 23.05
05.10 Ugerløse 22.50
05.15 St. Merløse 22.45
05.35 Ringsted 22.25
05.55 Sorø 22.05
Fold køreplanen ud Skjul køreplanen

Bemærkninger

Klingenberg Rejser - en del af Vitus Rejser

Klingenberg Rejser er blevet en del af Vitus Rejser, og fremover vil du derfor finde alle Klingenbergs velkendte rejser her på Vitus Rejsers hjemmeside. Rejsernes indhold, program og priser har vi dog ikke pillet, og du vil stadig blive mødt af Klingenberg Rejsers faste rejseledere og chauffører i bussen.

Du kan se alle Klingenberg Rejser her.

Dagsprogram

1. dag:

Udrejse via Gedser-Rostock. Overnatning i Tyskland.

2. dag:

Gennem Sydtyskland og ankomst til Westendorf.

3. til 7. dag: Udflugtsprogram fra Westendorf

- Damptog, sejltur på Achensee og glasbyen Rattenberg
- Kraftværket og søen ved Kaprun samt Zell am See
- Panoramatur med Wilder Kaiser-bjergene, besøg i Kufstein
- Lille byvandring i Westendorf og tur med den lokale svævebane
- Almabtrieb 

8. dag:

Afrejse fra Westendorf. Overnatning i Tyskland.

9. dag:

Hjemrejse via Rostock-Gedser.

Oplevelser på rejsen

Westendorf

I Kitzbühler-alperne tæt på de imponerende Wilder Kaiser-bjerge ligger Westendorf, der byder på alt det, som en østrigsk landsby er kendt for. Her er flotte huse med smukke træudskæringer og blomsterudsmykning, hyggelige små cafeer og restauranter, butikker og den gamle fine kirke kronet med løgkuppel. Her vil rejselederen selvfølgelig vise rundt i byen og også arrangere en tur med svævebanen op i 1700 meters højde, hvor vi for alvor oplever de frodige bjerge, der omkranser os til alle sider.

Westendorf er også et perfekt udgangspunkt for spændende udflugter.

Damptog, sejltur på Achensee og glasbyen Rattenberg

Med Europas ældste dampdrevne tandhjulsbane kører vi fra Inndalen op til den smukke bjergsø Achensee. Her tager vi på en sejltur rundt på søens rolige vand, der er omkranset af stejle bjerge og fantastisk natur.

Vi besøger også Østrigs mindste by Rattenberg, der trods sine kun 400 indbyggere er kendt for sin hyggelige gågade og ikke mindst er berømt for sin fantastiske glaskunst. Her bliver der god tid til at nyde byen og dens mange fristelser.

Bemærk: Turen med damptog samt sejltur på Achensee er inkluderet i rejsens pris.

Kraftværket ved Kaprun og Zell am See

Østrig er ikke blot rig på naturlige søer – også store, opdæmmede søer er blevet anlagt til at forsyne landet med ren energi. Ved Kaprun smelter natur og teknik sammen og skaber en bjergsø, der forgrener sig som turkisfarvede fjordarme ind mellem Østrigs højeste bjergtinder. Her kan vi spadsere på de enorme dæmninger, se den lille udstilling om bygningen af kraftværket og imponeres over menneskets opfindsomhed og tekniske kunnen. For at komme op til søen, benytter vi os af lokale busser, der kører os gennem tunneller til den helt specielle ”Schrägaufzug”, der bedst kan betegnes som en kæmpe platform, der kører på skinner op ad bjergsiden.

På vejen tilbage mod Westendorf kører vi omkring byen Zell am See, hvor vi tager os tid til at nyde den flotte søpromenade og kan gå på opdagelse i gågaderne i den hyggelige gamle bydel.

Bemærk: Besøget ved Kaprun inkl. lokalbus og ”Schrägaufzug” er inkluderet i rejsens pris.

Kaiserbjergene og Kufstein

En flot panoramatur, hvor vi først kører til Kufstein tæt på Westendorf. Kufstein er en gammel fæstningsby, der ligger ved Inn-floden i Østrigs største og længste dal. Vi tager på en lille rundtur i byen og ser bl.a. den gamle gade, ”Römergasse”, der er berømt for sine mange gamle huse. Der bliver selvfølgelig også tid til selv at gå på opdagelse og måske finde nogle gode tilbud i byens mange butikker.

På vej tilbage mod Westendorf kører vi langs foden af de stejle og forrevne kalkbjerge ”Wilder Kaiser”, så vi kan opleve det kendte bjergmassiv på nærmeste hold. Hvis vejret tillader det, kan der måske arrangeres frokost på en hyggelig Alm (sæter).

Almabtrieb 

En af årets store, traditionelle fester er Almabtrieb i september, hvor bønderne bringer dyrene ned fra bjergene inden vinteren sætter ind.

I år vil vi tage til en lille by i nærheden af Westendorf for at opleve Almabtrieb i en lille landsby, hvor indbyggerne selv står for hele arrangementet. Her samles man i et farverigt optog, hvor dyrene er smykket med blomster, klokker og billeder. Hele optoget tager et par timer og herefter er der mulighed for at købe mad og drikkevarer, der serveres af landsbyens beboere. Der er selvfølgelig også levende musik, der bidrager til den festlige stemning på denne specielle dag.

Hotelinformation

Hotel Briem, Westendorf
VisSkjul