Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik er fastlagt af Vitus Rejser (samlet betegnet ”Vitus Rejser, ”vi”, ”os” eller ”vores” i denne privatlivspolitik) og gælder for alle vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

1. Om Vitus Rejser

Vitus Rejser arrangerer rejser for aktive og sociale voksne, som har lyst til at lære nye steder og mennesker at kende. Vores rejser spænder vidt geografisk, men har alle fokus på det kulturelle, historiske, gastronomiske og sociale indhold. 
  
Vi tilbyder grupperejser med dansktalende rejseledere, og udbuddet er stort. Du finder alt fra busrejser, flyrejser, krydstogter, vandreferier og langtidsrejser i Europa samt store rundrejser til både kendte og mere ukendte rejsemål i det meste af verden. 

Som led i vores virksomhed indsamler og behandler Vitus Rejser personoplysninger med henblik på opfyldelse af de formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik. Vitus Rejser er dataansvarlig i forhold til behandlingen af personoplysningerne til disse formål.

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte os her:

Vitus Rejser
Skelbækgade 2, 4. tv.
1717  København V
Email: info@vitus-rejser.dk

2. Datasikkerhed er vigtig for os

For os er ansvarlig omgang med personoplysninger, der indsamles som led i driften af vores virksomhed, afgørende for vores forretningsmål og omdømme. I denne privatlivspolitik gøres der rede for, hvordan dine personoplysninger indsamles og anvendes, når du er kunde, leverandør eller samarbejdspartner hos Vitus Rejser, og hvordan du kan få indsigt i dine egne personoplysninger.

Vær opmærksom på at der på vores hjemmeside er links til andre hjemmesider, der kan have en anden privatlivspolitik end Vitus Rejser. Sæt dig altid ind i den pågældende hjemmesides privatlivspolitik, inden du afgiver personoplysninger. Det gælder også, hvis du besøger Vitus Rejsers profil på sociale medier.

3. Hvad er personoplysninger?

Personoplysninger er enhver oplysning om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved en identificerbar fysisk person forstås en person, som direkte eller indirekte kan identificeres, blandt andet ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for en given persons identitet.

4. Hvilken type persondata behandler vi om dig og hvorfor?

De oplysninger, som vi indsamler om dig, vil blive anvendt til forskellige formål i forbindelse med dit kundeforhold og driften af Vitus Rejsers virksomhed. De indsamlede oplysninger kan variere, alt efter om du er kunde, leverandør eller samarbejdspartner, men generelt vil det være oplysninger vedrørende kundeadministration, leverandøradministration samt oplysninger vedrørende Vitus Rejsers rettigheder og forpligtelser.

Manglende afgivelse af personoplysninger fra din side kan betyde, at Vitus Rejser vil være ude af stand til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med dit kunde- eller leverandørforhold. F.eks. muligheden for at kunne levere din rejse.

Vitus Rejser indsamler og behandler som udgangspunkt alene almindelige personoplysninger. Det kan dog i konkrete tilfælde i forbindelse med bestilling af en rejse være nødvendigt for os i et begrænset omfang at behandle følsomme personoplysninger (f.eks. oplysninger om specialmenuer på din rejse eller oplysninger om behov for speciel assistance på din rejse) samt oplysninger om CPR-nummer (f.eks. i forbindelse med indhentelse af en paskopi til brug for en visumansøgning) for at kunne levere den ønskede rejse til dig.

Vitus Rejser vil typisk indsamle følgende oplysninger:

4.1. Oplysninger vedrørende vores kunder 

Oplysninger, som du giver os, når du henvender dig til Vitus Rejser. Det kan f.eks. være for at bestille en rejse hos os (enten online via hjemmesiden, på telefon eller personligt i vores butik), ved at besøge vores hjemmeside, bestille et rejsekatalog, ved at være inde på vores profil på sociale medier, ved at svare på et af vores spørgeskemaer eller ved at kontakte vores rejsekonsulenter, herunder kontaktoplysninger (fornavn, mellemnavn(e), efternavn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og evt. stilling), køn, fødselsdato, IP-nummer, CPR-nummer (til brug for visumansøgninger m.v.), pasnummer, bankoplysninger, betalingskortoplysninger, oplysninger, som du giver os i forhold til dine særlige præferencer på rejsen (f.eks. oplysninger om specialkost, behov for speciel assistance i forbindelse med handicap eller anden sygdom mv.), helbredsoplysninger (f.eks. til brug for behandlingsrejser), oplysninger om højde, vægt, tøj- og skostørrelse (til brug for bestilling af udstyr på rejser, hvor det er relevant), formålet med rejsen, oplysning om, hvilke sprog du taler, statsborger-skab/nationalitet, medlemskab af vores samarbejdspartneres foreninger, kaution (i forbindelse med f.eks. behandlingsrejser), oplysninger, som du giver os omkring dine præferencer i forhold til markedsføring eller kommunikation, samt oplysninger, som du giver os, hvis du kontakter os med et spørgsmål for at indberette et problem, eller når du i øvrigt henvender dig til os i forbindelse med dit kundeforhold hos os. De oplysninger, som vi behandler og/eller opbevarer afhænger af formålet med din henvendelse (se også punkt 5 – Hvad bruger vi dine personoplysninger til).

Vitus Rejser kan anvende personoplysninger fra andre kilder for at kunne give dig en god kundeoplevelse eller på anden måde optimere vores relation. Det kan f.eks. være for at opdatere dine adresseoplysninger  (se også punkt 7  – Personoplysninger fra andre kilder)

Hvis du bestiller en rejse på vegne af andre eller på anden måde videregiver andres personoplysninger til Vitus Rejser, skal du sikre dig at de har givet dig lov til at videregive dine personoplysninger, og til at Vitus Rejser opbevarer og behandler disse personoplysninger.

4.2. Oplysninger vedrørende vores leverandører og samarbejdspartnere 

Oplysninger, som du giver os i forbindelse med indgåelse af en leverance- eller samarbejdsaftale, herunder kontaktoplysninger (arbejde, jobtitel, fornavn, mellemnavn(e), efternavn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse), oplysninger, som du giver os omkring dine præferencer i forhold til markedsføring eller kommunikation, samt oplysninger, som du giver os, hvis du kontakter os med et spørgsmål, for at indberette et problem, eller når du i øvrigt henvender dig til os som led i vores samarbejde.

5. Hvad bruger vi dine personoplysninger til?

Vitus Rejser behandler dine personoplysninger til opfyldelse af de formål, der er anført nedenfor. Bemærk, at ikke samtlige de angivne formål, kategorier af oplysninger, modtagere af oplysninger eller typer af behandling af oplysninger gælder for dig i alle tilfælde. 

Vitus Rejser behandler udelukkende dine personoplysninger, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med dit kunde-, leverandør- eller samarbejdsforhold (idet der i hvert enkelt tilfælde tages højde for eventuelle interesser) eller i henhold til gældende ret.

5.1. Kundeadministration

Vitus Rejser behandler dine personoplysninger i forbindelse med oprettelse og løbende administration af dit kundeforhold med Vitus Rejser som led i driften af vores virksomhed, herunder bestilling af rejser og levering af vores øvrige produkter (som f.eks. visumansøgninger, rejseforsikringer m.v.), opretholdelse af vores kunderegistre, fakturering, inkasso, markedsføring, statistik m.v.

Med det formål at udvikle vores produkter og rejseudbud, udarbejdes der statistikker og analyser til internt brug i Vitus Rejser. Vitus Rejser videresælger ikke dine personoplysninger.

5.2. Administration af leverandør- og samarbejdsforhold

Vitus Rejser behandler dine personoplysninger i forbindelse med administration af leverandør- og/eller samarbejdsforhold, hvor du er leverandør eller samarbejdspartner eller er kontaktperson hos en leverandør eller en samarbejdspartner, som Vitus Rejser arbejder sammen med som led i driften af vores virksomhed. 

5.3. Overholdelse af gældende love og regler

Vitus Rejser behandler dine personoplysninger i forbindelse med overholdelse af love og regler, som Vitus Rejser er underlagt i forbindelse med driften af virksomheden eller til opfyldelse af forskellige indberetnings- eller oplysningsforpligtelser i henhold til gældende love og regler. 

Vitus Rejser anvender ikke dine personoplysninger til at træffe afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering.

Vitus Rejser tilstræber at sikre, at alle personoplysninger, vi behandler, er korrekte og opdaterede. Vi beder dig derfor om altid at underrette os om eventuelle ændringer i dine personlige forhold (f.eks. ændring af adresse, mailadresse eller telefonnummer), således at vi kan sikre, at dine personoplysninger altid er korrekte og ajourførte.

5.4. For at kunne levere markedsføring og tilpasset markedsføring til dig

Vi bruger dine personlige oplysninger til at kunne levere rejseinformation og markedsføring. For at gøre dette, kan vi anvende dine personoplysninger ved at se på dine tidligere køb, browservaner og søgeindstillinger, når du besøger vores hjemmeside og sociale medier. Ud fra de personoplysninger du giver os, når du blandt andet afgiver samtykke til nyhedsbreve, tilpasser vi desuden vores markedsføring gennem segmentering, så du kan få tilbud, der er relevante for netop dig.

Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføring fra os, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at benytte det link, der findes i samtlige tilbud, vi sender til dig via e-mail eller ved at kontakte os via kontaktoplysningerne under punkt 10. Det er selvfølgelig helt dit valg, men hvis du gør opmærksom på, at du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra os, så vil du heller ikke modtage informationer om gode tilbud, rabatter samt rejsekataloger.

Du kan læse mere om, hvordan vi indsamler information via din webbrowser i vores cookiepolitik. 

Du vil stadig modtage vigtig information fra os, der relaterer sig til købet af din rejse. Det kan f.eks. dreje sig om bekræftelser af bestillinger, som du har foretaget hos os, information om rejseplaner samt andre vigtige informationer, som er nødvendige for rejsens gennemførsel. 

6. Juridisk grundlag for behandling af dine personoplysninger

Vitus Rejser behandler som udgangspunkt oplysningerne om dig på et af følgende grundlag:
(1) Dit samtykke, (2) indgåelse eller opfyldelse af din kontrakt med Vitus Rejser, (3) hensynet til  Vitus Rejsers legitime interesser, dvs. de formål, der er be-skrevet ovenfor, (4) opfyldelse af en retlig forpligtelse, som Vitus Rejser er pålagt, (5) beskyttelse af dine eller en anden fysisk persons vitale interesser, (6) behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, og (7) behandlingen er nødvendig for at overholde  Vitus Rejsers eller dine arbejds-, sundheds- og socialretlige forpligtelser, der følger af national ret eller af EU-retten. Der kan desuden være situationer, hvor vi behandler dine personoplysninger af hensyn til tredjemands legitime interesser med hensyn til de formål, der er beskrevet ovenfor, medmindre hensynet til dine interesser vejer tungere.

7. Deling af personoplysninger

Vitus Rejser videregiver alene oplysningerne, i det omfang det er nødvendigt som led i driften af vores virksomhed. Herunder for at kunne levere din rejse samt de øvrige produkter, du har købt hos os i forbindelse dermed, kontakte dig med tilbud om evaluering af din rejse, sende dig nyhedsmails samt kataloger, tilpasse vores markedsføring samt udvikle på vores IT-systemer og forbedre din brugeroplevelse.

Vitus Rejser videresælger ikke dine personoplysninger. 

Vitus Rejser vil typisk videregive personoplysninger til følgende modtagere i forbindelse med bestilling af en rejse og dermed relaterede produkter:

7.1. Globale Distributions Systemer (GDS)

Et GDS er et it-netværkssystem, der ejes eller drives af et firma, der muliggør transaktioner mellem rejsebranchens tjenesteudbydere, hovedsageligt flyselskaber, hoteller, biludlejningsfirmaer og rejsebureauer. Et GDS forbinder tjenester, priser og bookning ved at konsolidere produkter på tværs af de tre rejsesektorer, dvs. flyreservationer, hotelreservationer og biludlejning. 

Vitus Rejser bruger følgende GDS’er som led i vores virksomhed: Amadeus.

7.2. Flyselskaber

Vitus Rejser videregiver personoplysninger til flyselskaber i forbindelse med bestilling af din rejse. Til brug for bestilling af din flyrejse vil vi typisk videregive oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, køn, afrejselufthavn, destination, dato og klokkeslæt for ud- og hjemrejse, billetnummer, specielle ønsker i forbindelse med din rejse, herunder ønsker om specialmenuer under flyvningen og evt. behov for speciel assistance på flyet eller i lufthavnen til det valgte flyselskab.

I forbindelse med rejse til specielle destinationer kan vi desuden videregive oplysninger om din fødselsdato og -år, nationalitet, bopælsland, pasudstedelses-land, pasudløbsdato og dit pasnummer til flyselskabet.

7.3. Hoteller

Vitus Rejser videregiver personoplysninger til de hoteller, som du skal benytte på din rejse. Til brug for bestilling af dine hotelovernatninger vil vi typisk videregive oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, køn, destination, dato for ankomst og afrejse, værelseskategori, billetnummer, fødselsdato og -år, specielle ønsker i forbindelse med din rejse, herunder ønsker om specialkost under hotelopholdet og evt. behov for speciel assistance under hotelopholdet i forbindelse med handicap eller sygdom. 

7.4. Biludlejningsfirmaer

Vitus Rejser videregiver personoplysninger til biludlejningsfirmaer, hvis du skal have et køretøj til rådighed under din rejse. Til brug for bestilling af din lejebil vil vi typisk videregive oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, afhentnings-sted, lejeperiode, køretøjskategori, specielle ønsker i forbindelse med lejen af køretøjet, herunder specielle foranstaltninger i forbindelse med handicap eller sygdom, børnesæder mv. 

7.5. Busselskaber

Vitus Rejser videregiver personoplysninger til busselskaber, hvis din rejse er med bus som primær rejseform, eller du skal på busrejse som led i din rejse (f.eks. i forbindelse med dagsture til kendte turistattraktioner m.v). Til brug for bestilling af din busrejse vil vi typisk videregive oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, køn, telefonnummer, billetnummer, opsamlingssted/afhentningssted, dato og tidspunkt for busrejsen, destination samt specielle ønsker i forbindelse med busrejsen, herunder ønsker om specialmenuer under busrejsen og evt. behov for speciel assistance  på grund af handicap eller sygdom.

7.6. Rederier

Vitus Rejser videregiver personoplysninger til rederier, hvis din rejse er med skib som primær rejseform, eller du skal på skibsrejse som led i din rejse (f.eks. i forbindelse med dagsture til kendte turistattraktioner, krydstogt m.v). Til brug for bestilling af din skibsrejse, vil vi typisk videregive oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, køn, billetnummer, destination, fødselsdato og -år, køn, rejserute, dato og tidspunkt for af- og hjemrejse samt specielle ønsker i forbindelse med skibsrejsen, herunder ønsker om specialmenuer under sejladsen og evt. behov for special assistance under sejladsen som følge af handicap eller sygdom.

7.7. Bedbanks

En bedbank er et it-netværkssystem, der ejes eller drives af et firma, der muliggør transaktioner mellem rejsebranchens tjenesteudbydere, hovedsageligt hoteller og rejsebureauer eller slutkunden. Vitus Rejser kan videregive personoplysninger til bedbanks for at bestille de hoteller, som du skal benytte på din rejse. Til brug for bestilling af dine hotelovernatninger gennem en bedbank vil vi typisk videregive oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, fødselsdato og -år, køn, destination, dato for ankomst og afrejse, værelseskategori, specielle ønsker i forbindelse med din rejse, herunder ønsker om specialkost under hotelopholdet og evt. behov for speciel assistance under hotelopholdet i forbindelse med handicap eller sygdom.

7.8. Lokale agenter/lokale samarbejdspartnere

Hvis du som led i din rejse skal bo på hotel eller skib, deltage i udflugter eller har behov for transfer, kan Vitus Rejser videregive personoplysninger til lokale agenter/samarbejdspartnere. Den lokale agent/samarbejdspartner har til opgave at arrangere den pågældende ydelse f.eks. ophold på hotel eller skib, udflugt eller transfer ved bestilling af de ønskede ydelser hos lokale leverandører på destinationen. Til brug for bestilling af dine udflugter, transfers m.v. videregiver vi typisk oplysninger om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, køn, telefonnummer, billetnummer, fødselsdato og -år,dato og tidspunkt for ankomst og/eller afrejse, type af køretøj, destination samt specielle ønsker i forbindelse med transferen eller udflugten, herunder ønsker om specialmenuer og evt. behov for specialassistance på grund af handicap eller sygdom. 

7.9. Forsikringsselskaber

Som led i bestillingen af din rejse hos os har du mulighed for at tilkøbe en rejse- og/eller en afbestillingsforsikring. Hvis du ønsker at tilkøbe en sådan forsikring, vil vi videregive personoplysninger til forsikringsselskabet til brug for deres indtegning af forsikringen hos dem. Til brug for tegning af en rejse- og/eller en afbestillingsforsikring videregiver vi typisk oplysninger til forsikringsselskabet om fornavn, mellemnavn(e), efternavn, e-mailadresse, billetnummer, destination, dato for af- og hjemrejse samt rejsetype og den valgte forsikringstype.

Vitus Rejser samarbejder med følgende forsikringsselskaber som led i vores virksomhed: Gouda Rejseforsikring.

7.10. Markedsføringspartnere 

For at udvikle vores virksomhed og kunne give dig mere målrettede informationer, tjenester og tilbud, benytter vi os af samarbejdspartnere, der arbejder med informationsindsamling, markedsanalyser, markedsundersøgelser og marketing. For at kunne styre vores virksomhed, benytter vi os af forskellige IT-tjenester og IT-systemer. I nogle af disse lagres og behandles personoplysningerne. I de systemer, der er installeret lokalt hos os, behandles oplysningerne kun af vores personale. For de tjenester, der er installeret hos vores leverandører, eller som består af en ”sky-tjeneste”, overfører vi personoplysninger til leverandøren, men data behandles af Vitus Rejser. Hvis vi overfører personoplysninger til en markedsføringspartner, vil det altid ske på baggrund af et formål og af lovpligtige aftaler. Vi skal understrege, at vi ikke videresælger dine personlige oplysninger. 

7.11. Specielt ved tilbud på samlede grupper

Vitus Rejser kan lave et tilbud på en rejse til samlede grupper på minimum 25-35 personer (afhængig af rejseform). Det kan være/er i den forbindelse være nødvendigt at opbevare, behandle, videregive og gemme persondata.

Hvis du ønsker tilbud/bestiller en rejse på vegne af andre eller på anden måde vide-regiver andres personoplysninger til Vitus Rejser, skal du sikre dig, at de har givet dig lov til at videregive dine personoplysninger og til at Vitus Rejser opbevarer og behandler disse personoplysninger.

7. 12. Specielt ved køb af rejser gennem en salgsagent

For at kunne yde dig den bedst mulige service i dit nærmiljø er det muligt at bestille en rejse med Vitus Rejser gennem en lokal salgsagent. Her gør vi opmærksom på, at du afgiver dine personlige oplysninger til den lokale salgsagent og derfor bør læse salgsagentens privatlivspolitik. Da Vitus Rejser er teknisk arrangør af rejsen, afgiver du samtidig dine personoplysninger til Vitus Rejser, og du er dermed også omfattet af vores privatlivspolitik.

7.13. Andre (tilsyns-) myndigheder

Det kan være et krav fra myndigheder i andre lande, at de får oplysninger om og behandler persondata, for at du kan rejse i/til det pågældende land/destination. Det kan f.eks. være paskontrol eller visum for at rejse til landet. Vitus Rejser bruger i nogle tilfælde et visumbureau, der kan hjælpe dig med at få visum, hvis det kræves på din rejse. I disse tilfælde vil du altid modtage tydelig skriftlig information om fremgangsmåde, samt om hvilke personoplysninger der er nødvendige for, at Vitus Rejser på dine vegne kan søge om visum. I mange tilfælde kræver en visumansøgning en kopi af billedsiden i dit pas. Vi gør derfor opmærksom på, at du ved visumansøgninger ofte vil skulle udlevere dit CPR-nummer, da det fremgår af dit pas.

7.14. Øvrige samarbejdspartnere    

Vitus Rejser kan desuden videregive og/eller overlade dine personoplysninger til andre leverandører og/eller serviceudbydere i forbindelse med den almindelige drift af vores virksomhed, f.eks. i forbindelse med ekstern administration af vores IT-systemer, analyseopgaver, markedsføringsopgaver, inkasso, kreditvurdering, revision, juridisk bistand m.v. 

Vitus Rejser tilstræber at begrænse videregivelse af personoplysninger i personhenførbart format i videst muligt omfang for derved at begrænse de tilfælde, hvor der videregives oplysninger, som kan henføres til dig personligt. 

Vitus Rejser videregiver ikke dine personoplysninger, medmindre dette er nødvendigt for at kunne udføre vores virksomhed eller opfylde dine behov. 

Vitus Rejser videresælger ikke dine personoplysninger.

7. 15. Personoplysninger fra andre kilder

Vi kan også anvende personoplysninger fra andre kilder. For at holde dine personoplysninger korrekte og opdaterede, kan vi indsamle supplerende og opdaterede oplysninger, som f.eks. adresser, fra private eller offentlige registre.

Dit forsikringsselskab, dets assurandører og lægefaglige personale kan udveksle personoplysninger og særlige kategorier af personoplysninger med os i situationer, hvor vi/de skal handle på dine vegne eller af hensyn til andre kunder eller i en nødsituation.

Hvis du logger ind med adgangskode på sociale netværk og andre steder for at tilgå vores profiler på f.eks. Facebook, Google, Instagram og Trustpilot, accepterer du at dele dine brugeroplysninger med os. Det kan være dit navn, din e-mailadresse, din fødselsdato, dit køn, din placering og andre oplysninger, som du vælger at dele med os. Vær opmærksom på at der på vores hjemmeside er links til andre hjemmesider, der kan have en anden privatlivspolitik end Vitus Rejser. Sæt dig ind i altid ind i den pågældende hjemmesides privatlivspolitik, inden du afgiver personoplysninger. Det gælder også, hvis du besøger Vitus Rejsers profil på sociale medier.

8. Internationale overførsler af dine personoplysninger

Grundet naturen af  Vitus Rejsers virksomhed vil dine personoplysninger kunne overføres til lande uden for EU/EØS i forbindelse med bestilling af en rejse hos os. For at kunne levere vores ydelser til dig, er vi nødt til i visse tilfælde at anvende samarbejdspartnere og leverandører uden for EU/EØS.

Uden muligheden for at overføre dine oplysninger til modtagere uden for EU/EØS vil Vitus Rejser være ude af stand til at levere den ønskede rejse til dig. Dette gælder, hvis bestilling af din rejse forudsætter, at der overføres oplysninger til modtagere uden for EU/EØS, f.eks. for at kunne booke flyrejse, hoteller m.v. på din rejsedestination.  Det betyder f.eks., at hvis du bestiller en rejse til et land uden for EU/EØS-området, vil dine personoplysninger blive overført til et land uden for EU/EØS-området – ellers kan din rejse ikke gennemføres.

Databeskyttelseslovgivningen i disse lande kan være lempeligere, end den er i Danmark og i det øvrige EU/EØS, da der i størstedelen af tilfældene vil være tale om lande, hvor EU-Kommissionen har vurderet, at databeskyttelsesniveauet ikke er på højde med databeskyttelsesniveauet inden for EU/EØS. 

I det tilfælde hvor det er praktisk muligt for os, vil overførsel af dine personoplysninger ske på baggrund af de af EU-Kommissionen udarbejdede standardoverførselskontrakter, der er specielt udarbejdet til dette formål. For så vidt angår overførsler til USA vil disse for så vidt muligt ske på baggrund af Privacy Shield. Privacy Shield er en aftale mellem EU og USA, der blandt andet fastsætter et stærkt sæt af databeskyttelsesregler og sikkerhedsforanstaltninger, som de amerikanske virksomheder, der tilslutter sig ordningen, er forpligtede til at overholde, når de behandler personoplysninger.

I visse tilfælde vil det imidlertid ikke være praktisk muligt for Vitus Rejser at indgå en standardoverførselskontrakt eller anvende Privacy Shield som juridisk overførselsgrundlag. I sådanne tilfælde vil overførslen af oplysningerne ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 49, 1 (b), da overførslen af dine personoplysninger til det pågældende land er nødvendig af hensyn til opfyldelse af kontrakten mellem dig og Vitus Rejser (bestillingen af din rejse) eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (f.eks. som nævnt i afsnit 7 om tilbud til samlede grupper). 

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at overførsel af dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS i forbindelse med bestilling af en rejse hos Vitus Rejser betyder, at dine personoplysninger ikke vil nyde den samme beskyttelse som efter danske eller EU-retslige regler. 

Der er i forbindelse med overførslen af oplysningerne en nærliggende risiko for, at der i det pågældende land ikke er klare, præcise og tilgængelige regler om landets myndigheders adgang til brug af dine personoplysninger; at der ikke er regler om at landets myndigheders adgang til dine oplysninger skal være nødvendig og proportional; at landet ikke har en uafhængig og effektiv tilsynsmyndighed, samt at landet ikke har tilgængelige og effektive retsmidler for de registrerede.

Hvis du ikke ønsker, at Vitus Rejser i forbindelse med bestilling af din(e) rejse(r) sender dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS, bedes du oplyse os derom senest i forbindelse med bestillingen af din rejse. Dette vil dog medføre, at vi må afvise dit køb, da vi ikke kan levere og gennemføre din rejse til et land uden for EU/EØS, hvis vi ikke må videregive dine oplysninger til lande uden for EU/EØS.

Vitus Rejser videregiver ikke i noget tilfælde dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS uden at anvende Privacy Shield, medmindre dette er nødvendigt for at kunne udføre vores virksomhed og opfylde dine behov ved f.eks. at levere den ønskede rejse til dig. 

9. Dataintegritet og -sikkerhed

Personoplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt for at opfylde det formål, hvortil de er indsamlet, medmindre opbevaringen er nødvendig for at opfylde nationale lovkrav, herunder lovpligtige opbevaringsperioder i forbindelse med bogføring m.v. 

Det er Vitus Rejsers politik at beskytte personoplysninger ved at træffe tilstrækkelige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Når der ikke længere er behov for dine personoplysninger, vil vi sikre, at de slettes eller anonymiseres på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

10. Dine rettigheder

Du har til enhver tid ret til at gøre dine rettigheder efter den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning gældende. Du kan blandt andet anmode om indsigt i de personoplysninger, som Vitus Rejser er i besiddelse af, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne, herunder gøre indsigelse mod automatiserede afgørelser og profilering eller mod anvendelse af dine personoplysninger til direkte markedsføring. Endvidere kan du anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, tilbagetrække et samtykke til behandling af dine personoplysninger samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. 

Du har til enhver tid mulighed for at få slettet dine personoplysninger med den virkning, at Vitus Rejser herefter ikke vil kunne behandle dine personoplysninger. Sletningen berører ikke lovligheden af den behandling af dine personoplysninger, der er sket forud for henvendelsen omkring sletning. Vær opmærksom på, at du ikke kan rejse med Vitus Rejser, hvis vi ikke må behandle og opbevare og videregive dine personoplysninger.

Hvis du ønsker at gøre én eller flere af dine rettigheder gældende, bedes du kontakte os skriftligt. Din henvendelse skal som minimum indeholde dit fulde navn og adresse og gerne dit telefonnummer og e-mailadresse:

Du kan sende din henvendelse til Vitus Rejser på: 
email: info@vitus-rejser.dk

Eller ved at sende et brev til:
Vitus Rejser
Skelbækgade 2, 4. tv.
1717  København V

Din anmodning vil blive behandlet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

Klage over Vitus Rejsers behandling af dine personoplysninger kan ske til:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
E-mail: dt@datatilsynet.dk

11. Opdateringer

Vitus Rejser evaluerer og opdaterer løbende denne privatlivspolitik. Du bør derfor regelmæssigt tjekke denne privatlivspolitik for eventuelle ændringer, som kan have betydning for vores behandling af dine personoplysninger.

Senest opdateret, 1. december 2019.