Rabat- og prispolitik

Prispolitik

Hos Vitus Rejser gør vi meget ud af, at vores rejser udbydes til en fair pris. Vores rejser er for alle, og derfor har vi fokus på at tilbyde et bredt udvalg af rejsemål i alle prisklasser.

Uanset om du bestiller en kortere rejse til et par tusinde kroner eller den helt store rundrejse, kan du være sikker på, at der altid vil være sammenhæng mellem pris og kvalitet. Nogle rejser kan, ved første øjekast, virke dyre, men vi vælger på vores rejser ofte at inkludere så meget i prisen, at du bare kan læne sig tilbage, nyde rejsen og fokusere på at få så mange mindeværdige øjeblikke med hjem i bagagen som muligt. Du får med andre ord meget for pengene. På vores rejser tilstræber vi en gennemtænkt, gennemført og gennemsigtig kvalitet, og du kan altid under "Inkluderet i prisen" se, hvad der er inkluderet på din rejse. 

Vitus Rejser er en erhvervsdrivende fond, som er sat i verden for at gøre en forskel. Vi har ingen private ejere, aktionærer eller lignende, og det er derfor ikke hos os, du vil støde på ågerpriser. Vi skal selvfølgelig tjene penge for at kunne betale vores personale og husleje, men det ligger dybt i vores virksomheds-DNA, at vi skal opføre os ordentligt. Derfor benyttes et eventuelt overskud i Vitus Rejser også i Albert Olsens Rejsefond. Her ydes der tilskud til specielle rejser for fysisk og psykisk handi­cappede samt mindrebe­midlede pensionister.

Når du vælger Vitus Rejser som din rejsearrangør, vælger du samtidig at give en hjælpende hånd til dine medmennesker.

Eneværelsestillæg

Vi får tit spørgsmålet: "Hvorfor skal det være dyrere at rejse alene?" Det er et rigtig godt spørgsmål, som vi gerne vil give et ærligt svar på:

Hotellernes grundpriser er som udgangspunkt altid baseret på, at der bor to personer i værelserne, og det er ud fra denne præmis, at hotellerne beregner deres indtjening og omkostninger. Når der kun skal bo én person i et værelse, betyder det manglende indtjening for hotellerne, og de opkræver derfor et tillæg til grundprisen. 

For at have mulighed for at tilbyde rejser til dig, der rejser alene, er vi nødt til at acceptere hotellernes krav om tillæg for eneværelser. Hos Vitus Rejser forsøger vi dog altid at forhandle den bedst mulige pris for eneværelsestillæg, og vi pålægger aldrig tillægget avance. Vi fokuserer altid på, at få den bedst mulige aftale i stand på vores gæsters vegne, og på enkelte rejsemål betales der slet ikke eneværelsestillæg.

Her kan du se en oversigt over de rejser, hvor eneværelsestillægget er 0 kroner.

Rabatpolitik

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, kan du stole på, at rejsen koster det, den bør koste. Vi har ikke kalkuleret med hverken gode eller dårlige tider, da det i bund og grund hverken er fair for virksomheden, der f.eks. skal forvente en lavere indtjening eller den trofaste gæst, der f.eks. skal "straffes" for at bestille sin rejse i god tid.

Hos Vitus Rejser ønsker vi at belønne loyalitet, og vi sænker og hæver derfor ikke priserne for at imødekomme en lav efterspørgsel - eller lukrere på en høj. Engang imellem får vi alligevel mulighed for at rabattere en rejse eller en enkelt afrejsedato. Har du allerede købt og betalt samme rejse på samme rejsedato, vil du få tilbudt samme rabat. Du går derfor aldrig glip af et godt tilbud og kan trygt bestille din rejse i god tid. 

Har du nogen øvrige spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 33 14 65 66 eller kontakte os her.