Jul på Alsik Hotel & Spa · Sønderborg
Fra 7.999,- pr. person
3 dage
- 2026:
- dec
- Julestemning på Alsik
- Flensborgs hyggelige julemarked
- Festlige middage med vin
- Besøg i Odense
Tag med på en dejlig juletur til hjertet af Sønderborg på Alsik Hotel & Spa, der er et af Danmarks mest markante og eksklusive hoteller. Her skal vi hygge os ved Sønderborgs havnefront i smukke omgivelser, mens vi bliver forkælet med lækre måltider, der har fokus på lokale sønderjyske råvarer.

Julehyggen indfinder sig lige så snart, vi sætter os til rette i bussen på dit valgte opsamlingssted. Midt på dagen er vi fremme ved Sønderborgs havnefront, hvor det dejlige Alsik Hotel & Spa venter på os. Hotellet er pyntet hyggeligt og elegant op med levende lys og smukke dekorationer, så vi kan se frem til nogle dejlige juledage.
Hotellet emmer af stemning, hygge og elegant nordisk design, som går igen i hele hotellets indretning og materialevalg.
Vi skal nyde lækre middage fra hotellets køkken, som er særlig kendt for sine retter, der er baseret på lokale sønderjyske råvarer som fundament, kombineret med teknikker og smage fra hele verden. Så du kan glæde dig til retter, du kender, der får et tvist og løftes i kvalitet og præsentation.

Juleaften nyder vi en julemiddag inkl. vinmenu efterfulgt af hyggeligt samvær over kaffe og julegodter. Hotellets morgenbuffet er en oplevelse, som man ikke bør gå glip af. Vi skal naturligvis heller ikke snydes for en lille julefrokost, som vi nyder på hjemvejen på den stemningsfyldte Gamle Kro i Odense.
Du har også mulighed for at forkæle dig selv med en tur i hotellets spa ved at tilkøbe tre timers adgang hertil i løbet af dit ophold. Adgangen gælder til Alsik Spa Pool og skal bestilles sammen med rejsen.
Vi har selvfølgelig også indlagt hyggelige udflugter såsom en byvandring i Sønderborg og et besøg på Point of View, der er hotellets udsigtsplatform på 16. etage.
Du kan også glæde dig til at opleve det hyggelige julemarked i Flensborg (husk passet!) og besøget i Odense, H.C. Andersens hjemby.
Glæd dig til nogle dejlige dage i godt selskab tilsat en god mængde hygge og julestemning.

Med vores gode chauffør bag rattet krydser vi Sjælland og Fyn, og vi har sat kurs direkte mod Sønderborg, som vi når først på eftermiddagen. Vi holder ikke frokost undervejs, så tag eventuelt lidt snacks med til køreturen.
Vi kører ind til centrum af Sønderborg, som er pyntet med julelys i gågaderne. Her får du lidt tid på egen hånd til at nyde en lille frokost i en af byens caféer eller restauranter. Alle butikker er åbne, og byen oser af klassisk julestemning og sønderjysk charme.
Om eftermiddagen kører vi til hotellet, hvor vi bliver taget godt imod på det julepyntede Alsik Hotel & Spa. Vi tjekker ind på vores værelser og mødes igen kl. 15.30 for at hygge os sammen over gløgg og æbleskiver, en herlig dansk juletradition.
Inden middagen skal vi lige en tur højt til vejrs, når vi mødes i receptionen og tager elevatoren til Point of View. Her på hotellets 16. etage er der lavet en udsigtsplatform, hvorfra vi kan beundre den enestående udsigt over Sønderborg og Als Sund.
Om aftenen får vi serveret en toretters menu med en genstand (en øl, et glas vin eller vand) i hotellets restaurant, og efter middagen er der mulighed for hyggeligt samvær på hotellet.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
- 2 nætter i Sønderborg på Alsik Hotel & Spa****
- 2 x morgenmad (2.-3. dag)
- 1 x juleplanke inkl. en genstand (3. dag)
- 1 x to-retters middag inkl. en genstand (1. dag)
- 1 x tre-retters julemiddag, inkl. vinmenu (2. dag)
- 1 x gløgg og æbleskiver (1. dag)
- 1 x gløgg og julekage (2. dag)
- Besøg i Sønderborg
- Besøg på julemarked i Flensborg
- Besøg i Odense
- Rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Er julerejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- dec
Ribe · Jul
I Danmarks ældste by og på Danmarks ældste hotel er du sikret en god gammeldags dansk jul i hyggelige omgivelser. På Hotel Dagmar i Ribe bliver vi forkælet med gode middage i stemningsfulde rammer, og sammen tager vi på flotte udflugter i området.
Fra 8.999,-

- 2026:
- dec
Store Restrup Slotshotel · Juleforkælelse
Hold juleaften på stemningsfulde Store Restrup Slotshotel i Nordjylland, hvor historiske rammer, elegant julepynt og hyggeligt samvær sætter tonen. Vi nyder julemiddag i Riddersalen, rundvisning på slottet, udflugt til Aalborg og masser af dansk julestemning i godt selskab.
Fra 8.999,-

- 2026:
- dec
Madeira · Jul på Atlanterhavets blomsterø
Oplev en stemningsfuld jul på frodige Madeira, hvor behagelige temperaturer, gamle traditioner og festligt pyntede gader i Funchal skaber en helt særlig julestemning. Vi nyder skønne juleoplevelser, hyggelige udflugter i øens storslåede natur og et dejligt ophold på et 4-stjernet hotel tæt på byliv, julebelysning og julehygge.
Fra 12.999,-

- 2026:
- dec
Hurtigruten · Jul · Fra Bergen til Kirkenes
Sejl med Hurtigruten fra Bergen langs Norges snedækkede kyst til Lofoten, Nordkap og Kirkenes, og oplev en stemningsfuld jul med norsk julebuffet, juletraditioner og måske dansende nordlys over fjelde og fjorde. Undervejs venter spændende udflugter, mens vi følger livet langs en af verdens smukkeste kyster.
Fra 17.999,-

