Danmark
JulerejserRejsenyheder
Busrejser

Store Restrup Slotshotel · Juleforkælelse

Fra 8.999,- pr. person

4 dage

  • 2026:
  • dec
  • Eventyrlig jul i unikke rammer
  • Rundvisning på slotshotellet
  • Hyggelig udflugt til Aalborg
  • Frokost på Jelling Kro og Kryb i Ly Kro

Hold juleaften på stemningsfulde Store Restrup Slotshotel i Nordjylland, hvor historiske rammer, elegant julepynt og hyggeligt samvær sætter tonen. Vi nyder julemiddag i Riddersalen, rundvisning på slottet, udflugt til Aalborg og masser af dansk julestemning i godt selskab.

Kort over rejsen Store Restrup Slotshotel · Juleforkælelse med Vitus Rejser.

Drømmer du om at holde juleaften på et ægte slotshotel, så er Store Restrup Slotshotel lige noget for dig. Glæd dig til et stemningsfyldt juleophold med alt, hvad et dansk julehjerte begærer.

Store Restrup Slotshotel ligger i naturskønne omgivelser, som du kan nyde på afslappende gåture i området.

Slottets historie strækker sig mere end 1.000 år tilbage, og den gamle hovedbygning oser af historie. Slottet er gennem tiden blevet renoveret, men sjælen er bevaret med knirkende trægulve og herskabelig atmosfære. Læg dertil den elegante julepynt, og du har opskriften på en magisk juleferie.

Smukt pyntede juletræer i stuerne på Store Restrup Slotshotel ved Nibe.

Juleaften bliver vi forkælet med en herlig julemiddag efterfulgt af hyggeligt samvær over kaffe og julegodter.

Vi skal også på en lille udflugt med bus til Aalborg, hvor vi blandt andet oplever "De Syngende Træer", en park fyldt med 100 træer plantet af kendte musikere. Det første træ blev plantet i 1987 af Sir Cliff Richard. I juletiden spilles der julemusik ved 56 af træerne, en sjov og stemningsfuld oplevelse i Aalborgs grønne hjerte.

Naturligvis skal vi desuden på en rundvisning på Store Restrup Slotshotel, hvor vi hører om stedets spændende historie og bliver klogere på Den Grå Mand, Den Hvide Dame og Den Onde Greve, der angiveligt huserer på slottet.

Glæd dig til nogle dejlige dage i godt selskab tilsat en god mængde hygge og julestemning.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 3 nætter på Store Restrup Slotshotel***
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 2 x frokost (1 og 4. dag)
  • 1 x to-retters middag (1. dag)
  • 1 x tre-retters julemenu inkl. velkomstdrink (2. dag)
  • 1 x tre-retters middag (3. dag)
  • Kaffe, te eller gløgg med æbleskiver eller kage samt juleknas (1.-3. dag)
  • Friskbagte boller (2. og 3. dag)
  • Rundvisning på Store Restrup Slotshotel
  • Udflugt til Aalborg med byvandring i den gamle bydel
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Julepyntede gange på Store Restrup Slotshotel ved Nibe.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.