Spanien
All Inclusive-rejser
Krydstogter Flyrejser

Krydstogt ved De Kanariske Øer · All Inclusive

Fra 24.999,- pr. person

8 dage

  • 2026:
  • feb
  • Krydstogt med All Inclusive
  • Besøg på seks kanariske øer
  • Stort udflugtsprogram
  • Vi sejler med Croisi Europe - kendt for sit franske køkken

Læg vinteren bag dig og sæt kursen mod de populære Kanarieøer, hvor vi på et krydstogt i Atlanterhavet besøger Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria, La Palma, La Gomera og Tenerife. Rejsen inkluderer alle udflugter og helpension med All Inclusive på det komfortable skib fra det franske rederi Croisi Europe.

Kort og ruteplan over Krydstogt ved De Kanariske Øer med Vitus Rejser.

Læg den kolde danske vinter bag dig med et herligt krydstogt i Atlanterhavet, hvor vi under sydlige lune himmelstrøg besøger hele seks af de kanariske øer, som hver især byder på deres helt egne kontraster. 

Lanzarote er kendt for sit dramatiske vulkanske landskab, som ligner noget fra en anden planet. Fuerteventura er Atlanterhavets varme oase, og med sine endeløse sandstrande et sandt paradis for strandelskere.

Gran Canaria er et miniaturekontinent med strande, frodige skove, livlige byer og dramatiske bjerglandskaber.

Paradisfugleblomst på øen La Palma.

La Palma kaldes La Isla Bonita (den smukke ø), og den er et paradis for naturelskere. La Gomera er kendt for sin uspolerede natur og rolige atmosfære. Sidst men ikke mindst er der Tenerife, som er den største af øerne med den imponerende vulkan Teide, der troner midt på øen. 

Glæd dig til at besøge de seks øer, der hver især er så særegne. 

Vi har inkluderet et spændende udflugtsprogram, hvor du oplever øernes særlige karakteristika. 

Ombord på vores gode skib fra rederiet Croisi Europe bliver vi forkælet med All Inclusive, hvilket betyder, at du kan nyde helpension i skibets restaurant samt øl, vin, spiritus og vand fra skibet hver dag fra kl. 11.00 til 23.00.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Lanzarote/Tenerife-København inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • Transfer i bus fra lufthavn til skib t/r
  • 7 nætter ombord på MV La Belle des Océans****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 6 x frokost (2.-7. dag)
  • 7 x middag (1.–7. dag)
  • All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00
  • Besøg i Arrecife
  • Udflugt til Timanfaya Nationalpark
  • Udflugt Mirador del Rio
  • Besøg i César Manrique-museet inkl. entré
  • Besøg på Finca Torres inkl. ostesmagning
  • Udflugt til landsbyen Tiscamanita inkl. besøg hos en aloe vera-producent
  • Besøg i Betancuria, Fuerteventuras første hovedstad
  • Udflugt til Las Palmas og vulkankrateret Bandama Caldera
  • Udflugt til Arucas med besøg i den tropiske have La Marquesa de Arucas
  • Udflugt til Caldera de Taburiente
  • Udflugt på La Palma til gård fra det 17. århundrede inkl. snack
  • Udflugt til Teide Nationalpark
  • Udflugt til Puerto de la Cruz og besøg i orkidéhave inkl. entré
  • Besøg i Candelaria
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, kr. 525,-
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Nationalparken Caldera de Taburiente på La Palma, en af De Kanariske Øer.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Særligt vedrørende sejlplaner og udflugter

Sejlplaner:
På krydstogter må vi indordne os under vilkår, som fastsættes af skibets kaptajn og de lokale myndigheder. 

Sejlplaner, udflugter og anløbssteder kan blive ændret med kort varsel, hvorfor de enkelte anløbssteder og udflugter ikke nødvendigvis vil blive gennemført i den rækkefølge programmet på vores hjemmeside angiver. 

Udflugter:
På krydstogter med rederiet CroisiEurope benytter vi rederiets busser og lokalguider på busudflugter. I bussen kan der være gæster med andre nationaliteter end dansk, og derfor vil guidningen i bussen være på engelsk. På gående udflugter vil Vitus Rejsers rejseleder guide på dansk. 

Praktiske informationer

Værd at vide om dit krydstogt i De Kanariske Øer

Bagage

På Lufthansa må medbringes 1 stk indchecket bagage ialt 23 kg samt 1 stk. håndbage på ialt 8 kg med et samlet mål på 158 cm (H x L x B). På Norwegian må medbringes ialt 2 stk indtjekket bagage samt 1 stk håndbagage på 7 kg mål 55 x 40 x 23. 

Drikkepenge

Drikkepenge til skibets besætning er inkluderet i rejsens pris. Det er kutyme at give drikkepenge, og det er en del af hverdagen og landenes kultur.  Vi understreger dog, at drikkepenge til lokalguider og chauffører naturligvis er ganske frivilligt.

Drikkevand

Det anbefales at købe mineralvand på flasker, som kan købes overalt.

Fysisk form

Det er en forudsætning for at deltage i Vitus Rejsers krydstogter, at man er 100% selvhjulpen og kan klare sig selv på trapper – også med bagage samt på udflugter til fods. Man skal være almindeligt godt gående. Er du dårligt gående, eller kan du ikke følge med gruppen, har rejselederen lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke).

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.

Klima

Lanzarote: Februar ca. 21-23°C
Fuerteventura: Februar ca. 21-22°C
Gran Canaria: Februar ca. 22-23°C
La Gomera: Februar ca. 21-22°C
La Palma: Februar ca. 21-22°C
Tenerife: Februar ca. 20-21°C

Yderligere oplysninger fås på www.dmi.dk

Pas

Gyldigt dansk pas skal medbringes. Passet skal være gyldigt under opholdet. Der er ikke krav om gyldighed ud over opholdet.

Rejseplan

Cirka en uge før afrejsen vil du modtage rejseplan og de sidste praktiske oplysninger i forbindelse med rejsen. 

Rygning

Rygning er som i Danmark mindre velset, og der er rygeforbud de fleste steder. Ligeledes er det ikke tilladt at ryge i lufthavne eller under al transport. Der er dog ofte dedikerede rygeområder – forhør dig om mulighederne. 

Tidsforskel 

- 1 time

Inkluderede udflugter

Vi gør opmærksom på, at udflugterne gennemføres i samarbejde med rederiet Croisi Europe, hvor der benyttes engelsktalende lokalguider.

På udflugterne kan der deltage gæster af anden nationalitet end dansk, og derfor vil guidningen være på engelsk. I det omgang det er muligt, vil Vitus Rejsers rejseleder oversætte eller guide på dansk. 

Udflugter købt på skibet

Udflugter købt på skibet: Vær opmærksom på at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene, og at guiden som oftest taler engelsk.

Valuta

Der anvendes Euro på rejsen. € 1 = ca. DKK 7,5 

Værd at vide om krydstogter med Croisi Europe 

Alkohol

Det er ikke tilladt at medbringe alkohol ombord. Toldfrie varer, som er købt i land eller måske på skibet, skal afleveres og bliver opbevaret af skibet indtil den sidste dag, hvor det kan afhentes. 

I rejsens pris er inkluderet All Inclusive med drikkevarer til frokoster og middage. Når du befinder dig på skibet er drikkevarer i baren også inkluderet. Der vil være tillæg for specialvine og særlige drinks og cocktails. 
 
Aldersgrænsen for at drikke øl og vin m.v. er 18 år.

Betaling ombord 

Valutaen om bord er euro (EUR). 

Dagens program

Hver aften vil du modtage et program i din kahyt, så du kan se, hvilke aktiviteter der finder sted på skibet. Her kan du også orientere dig om næste dags anløbssted og udflugtsdetaljerne. 

Drikkepenge

Drikkepenge til skibets besætning er inkluderet i rejsens pris. Drikkepenge i forbindelse med de inkluderede udflugter er ikke medregnet i rejsens pris.

Fitnesscenter

Børn under 16 år må ikke komme i fitnesscentret. 

Middag 

Gruppen er booket til at spise sammen. Rejselederen oplyser om tid og sted.  

Veksling

I skibets reception kan du veksle valuta i et begrænset beløb. 

Prisen inkluderer ikke

Forsikringer, øvrige måltider samt personlige udgifter. 

Påklædning på skib 

Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt om bord. Afslappet påklædning om dagen og lidt pænere tøj til om aftenen. Der findes ikke strygejern i kahytterne (af sikkerhedshensyn). Det er ikke tilladt at medbringe rejsestrygejern på skibet. Jeans, shorts, t-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Du får selvfølgelig egne badehåndklæder til brug i poolområderne.            

Rygning

Er ikke tilladt indendørs eller i kahytterne. Rygning er tilladt ganske få steder udendørs. 

Sikkerhedsøvelse

Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse ca. 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget. 

Venligst bemærk 

Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol, strygejern, saks, knive, vinåbner, hårtørrer, ulovlige rusmidler, stearinlys, kaffemaskine/elkedel, brandbare væsker, sprængstoffer (såsom fyrværkeri), hockey-stave, skateboards/surfboards.

Ændring i rejserute

Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed. 

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.