Alsace & Vinruten
Fra 7.999,- pr. person
7 dage
- 2026:
- aug
- 2027:
- jun
- aug
- sep
- Danskernes foretrukne vinområde
- Tre besøg med vinsmagning
- Mulighed for at købe vin
- Plads i bussens bagagerum
På denne busrejse til Alsace kan du glæde dig til at opleve de klassiske franske byer, som blandt andet Colmar, Riquewihr, Kaysersberg og Strasbourg. Vi skal nyde det fortryllende landskab langs Route des Vins, og udsigten fra Mont Saint Odile og så skal vi naturligvis smage på områdets liflige vine ved tre forskellige vinsmagninger.

Alsace er med god grund danskernes foretrukne franske område.
Ikke bare er det den region i Frankrig, der ligger tættest på Danmark, men her er god mad og vin i rigelige mængder tilsat maleriske landskaber og eventyrlige byer med brostensbelagte gader og smukke bindingsværkshuse med blomsterpyntede balkoner.
På denne rejses udflugter kommer vi både op i højderne på Mont Saint Odile og ind i dalene blandt vinmarker og landsbyer. Her er idylliske småbyer, hvor næsten hvert et vindue og gadehjørne er pyntet med de skønneste blomster.
Glæd dig blandt andet til at besøge byerne Obernai, Riquewihr, Strasbourg og Colmar.

Basen for vores oplevelser er den hyggelige by Ribeauvillé, der byder på ægte Alsace-idyl med smalle brostensgader, farverige bindingsværkshuse og hyggelige torve. Det danner den perfekte ramme om en skøn rejse krydret med kultur, kunsthåndværk, vin og god mad.
Vi kommer selvfølgelig heller ikke udenom vinen, når nu vi er omgivet af vinranker, så langt øjet rækker. Alsace er berømt for at lave især hvidvin i absolut verdensklasse.
Ad den idylliske rute Route des Vins kører vi en smuk tur, og undervejs besøger vi flere vinbønder for at smage på deres liflige dråber. Der vil være mulighed for at gøre gode køb, og vores chauffør skal nok sørge for, at der er plads i bussens bagagerum.
På denne rejse kan du vælge mellem følgende opsamlings- og afsætningssteder:
Hovedbus:
Valby, Køge, Tappernøje, Stensved, Nørre Aslev, Maribo og Rødby.
Opsamlingsbus:
Gilleleje, Helsingør, Hillerød, Holte og Lyngby (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Valby).
Opsamlingsbus:
Holbæk, Roskilde og Høje Taastrup (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Valby).
Opsamlingsbus:
Kalundborg, Høng, Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved (der skiftes fra opsamlingsbus til hovedbus i Tappernøje).
Når alle gæster har sat sig godt til rette i hovedbussen, går rejsen den direkte vej sydpå med færgen fra Rødby til Puttgarden.
Du kan se mere information om opsamlingssteder og tidspunkter ved at trykke på "Se detaljer" under Datoer og priser.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. WiFi og gratis pladsreservation.
- Færge Danmark-Tyskland t/r
- 2 overnatninger i Midttyskland
- 4 nætter i Ribeauvillé på Hotel Le Ménestrel***
- 6 x morgenmad (2.-7. dag)
- 2 x frokost (1. og 7. dag)
- 3 x middag (1., 2. og 6. dag)
- Besøg i Obernai
- Besøg og tur med minitog i Colmar
- Udflugt ad Route des Vins med besøg i Riquewihr og Kaysersberg
- Besøg hos Domaine Jean Becker i Zellenberg, inkl. vinsmagning
- Besøg hos Humbrecht-Trapp i Gueberschwihr , inkl. vinsmagning
- Vinsmagning hos Cave de Ribeauvillé
- Udflugt til Mont Saint Odile
- Byvandring i Strasbourg
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Er rejser til Frankrig noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- okt
Côtes du Rhône · Vin og kultur
Kom med på en unik rejse til Frankrigs gastronomiske hjerte. Vi skal smage og nyde os gennem vindistriktet Côtes-du-Rhône. Vi bor mellem vinmarkerne med de berømte Hermitage- og Saint-Joseph-vine. Vi besøger Lyon, Frankrigs gastronomiske hovedstad, med sin herlige mad og enestående gamle by.
Fra 9.799,-

- 2026:
- sep
- 2027:
- jun
- jul
- sep
Bretagne & Normandiet
Kom tæt på den nordfranske sjæl, og mærk kontrasten mellem Bretagnes vilde, ubændige natur og Normandiets fredelige, historiske charme. På denne indholdsrige rundrejse oplever vi blandt andet piratbyen Saint-Malo, klosterøen Mont Saint-Michel, Jeanne d'Arcs historiske Rouen og Monets have.
Fra 12.499,-

- 2026:
- okt
- 2027:
- feb
- mar
- apr
Den Franske Riviera · Cannes
Oplev den populære Franske Riviera uden for højsæsonen, hvor klimaet stadig er mildt, byerne fredelige og kysten oser af autentisk sydfransk stemning. Uanset om du vil nyde luksus, kunst og kultur eller slentre langs den berømte La Croisette-strandpromenade, så står oplevelserne i kø.
Fra 10.999,-

- 2026:
- aug
- okt
- 2027:
- apr
Seinen · Vitus' All Inclusive
Nyd livet på dette førsteklasses flodkrydstogt på Seinen, hvor vi sejler gennem en perlerække af franske byer og bliver forkælet med Vitus' All Inclusive.
Fra 12.499,-





