Frankrig
Rejsenyheder
Flyrejser

Den Franske Riviera · Cannes

Fra 10.999,- pr. person

10 dage

  • 2026:
  • okt
  • 2027:
  • feb
  • mar
  • Oplev Rivieraen når den er mest autentisk
  • Exceptionelt godt beliggende hotel
  • Udflugter med tog til Nice, Monaco og Antibes
  • Plads til oplevelser på egen hånd

Oplev den populære Franske Riviera uden for højsæsonen, hvor klimaet stadig er mildt, byerne fredelige og kysten oser af autentisk sydfransk stemning. Uanset om du vil nyde luksus, kunst og kultur eller slentre langs den berømte La Croisette-strandpromenade, så står oplevelserne i kø. 

Rutekort over Frankrig og rejsen til den franske riviera og Cannes med Vitus Rejser.

Den Franske Riviera, den azurblå kyststrækning, der på fransk kaldes La Côte d'Azur, er et af Frankrigs mest eftertragtede ferieområder. Her findes et væld af kulturelle oplevelser, eksklusiv shopping samt kunst og kultur i overflod. 

De pittoreske middelalderbyer ligger strøet ud langs den billedskønne kyst, og hele området emmer af livsnyderi.

Det er ikke svært at forestille sig selv nyde livet fra en fortovscafé med en café au lait og en friskbagt croissant, mens det lokale liv langsomt driver forbi.

Croisette-stranden ved Cannes i Frankrig.

Vi har inkluderet en vifte af interessante udflugter, der byder på byvandring i lokalområdet samt udflugter med tog til Rivieraens dronning, Nice, det verdenskendte fyrstedømme Monaco og ikke mindst en af kystens ældste byer, charmerende Antibes. 

Vores base er det hyggelige hotel Nehô Suites Cannes Croisette, som ligger blot 100 meter fra den berømte strandpromenade La Croisette, hvor man hvert år ruller den røde løber ud ved byens ikoniske festivalbygning, når der er filmfestival i Cannes. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Nice t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 9 nætter i Cannes på Nehô Suits Cannes Croisette****
  • Hotelskat i Cannes ca. kr. 199,-
  • 9 x morgenmad (2.-10. dag)
  • 4 x middag (1., 3., 5. og 9. dag)
  • Udflugt til Nice inklusiv togbillet t/r
  • Udflugt til Antibes inkl. togbillet t/r
  • Udflugt til Monaco inkl. togbillet t/r
  • Dagsbillet til Hop-on-Hop-Off-bus i Monaco
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Cannes skilt i den franske by Cannes.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.

Info

Kommende datoer 

Du kan snart bestille plads på denne rejse med afrejse den 12/4 2027. 

Ønsker du at få besked, når rejsen er klar til bestilling, så send os en mail på info@vitus-rejser.dk.