Seinen · Vitus' All Inclusive
Fra 12.499,- pr. person
5 dage
- 2026:
- okt
- 2027:
- apr
- aug
- All Inclusive ombord
- Udflugt til Claude Monets Have
- Besøg på calvadosdestilleri
- 4-stjernet skib
Nyd livet på dette førsteklasses flodkrydstogt på Seinen fra Paris til Honfleur og Normandiets hovedstad, Rouen. Glæd dig også til at opleve Claude Monets fortryllende have. På denne rejse nyder vi Vitus’ All Inclusive, hvilket betyder, at alle udflugter og måltider med drikkevarer er inkluderet.

Der er simpelthen dømt fransk charme for alle pengene, når vi på denne fortryllende sejlads oplever grønne områder med hvide klinter og hyggelige byer med karakteristiske bindingsværkshuse.
Undervejs tager vi sammen på spændende udflugter, og det store udflugtsprogram byder både på besøg i Monets vidunderlige have i Giverny, en naturskøn køretur ad kyststrækningen Côte Fleurie samt besøg på et destilleri, der laver den karakteristiske æblebrændevin calvados.
I de mange charmerende byer og rundt på de spændende byrundture, sørger vores dansktalende rejseleder naturligvis for, at du får alle de gode historier med.

Vores krydstogt indledes i byernes by Paris, hvor vi kører den store byrundtur for at opleve den franske hovedstads magi.
Herefter er det tid til at læne sig tilbage og nyde den skønne udsigt fra soldækket på vores flotte skib, når vi sejler fra Paris gennem det naturskønne landskab til Mantes-la-Jolie, Normandiets hovedstad Rouen og kunstmalernes yndede havneby Honfleur. Til slut returnerer vi til Paris for at flyve hjem til København.
På denne rejse nyder vi Vitus' All Inclusive, hvilket betyder, at alle udflugter og måltider med drikkevarer er inkluderet, så du blot kan slappe af og nyde Frankrigs flotte natur og mange seværdigheder.

Vi indleder vores rejse med en morgen/formiddagsflyvning med Air France eller SAS direkte til Paris.
Her hentes vi af vores franske bus og kører ud på den store byrundtur i Frankrigs fascinerende hovedstad. Bemærk venligst, at på rejser, hvor vi benytter SAS, er der langt at gå fra flyet til terminalen, hvor transfer-bussen holder.
Vores dansktalende rejseleder guider os gennem byernes by, hvor vi blandt andet passerer Triumfbuen, Champs-Èlysées, Concorde-pladsen, Notre Dame, Pont Neuf og Eiffeltårnet.
Sidst på eftermiddagen kører vi til vores skib, som ligger for kaj på Seinen lige ved Eiffeltårnet. Efter at have fundet os til rette i vores kahytter, mødes vi i loungen til en velkomstdrink og præsentation af besætningen.
Vi nyder aftenens middag i restauranten, og efterfølgende underholder skibets musiker i loungen.
Inkluderede måltider: Middag.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Paris t/r, inkl. indchecket bagae
- Alle flyskatter og -afgifter
- Afr. 11/10 2026 og 19/8 2027: 4 nætter ombord på MS Botticelli****
- Afr. 25/4 2027: 4 nætter ombord på MS Seine Princess****
- 4 x morgenmad (2.-5. dag)
- 3 x frokost (2.-4. dag)
- 4 x middag (1.-4. dag)
- All Inclusive ombord: Skibets vin, øl, spiritus, juice, mineralvand, kaffe og te fra kl. 11.00-23.00
- Underholdning ombord
- Byrundtur i Paris
- Udflugt til Giverny med besøg i Monets Have
- Byvandring i Honfleur med besøg i stavkirken
- Udflugt langs Côte Fleurie
- Besøg på calvadosdestilleri med smagsprøver
- Byvandring i Rouen
- Alle passager- og havneafgifter
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi ca. kr. 175,-
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Datoer og priser
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Særligt vedrørende sejlplaner og udflugter
Sejlplaner:
På krydstogter må vi indordne os under vilkår, som fastsættes af skibets kaptajn og de lokale myndigheder.
Dette kan betyde ændringer uden for Vitus Rejsers indflydelse. Rejserne er afhængige af vejret. Ekstremt højvande eller lavvande i floder og søer kan desuden betyde ændret rejserute. Vi må derfor tage det særlige forbehold, at angivne tidsplaner, anløbssteder, udflugter m.v. kan blive ændret med kort varsel.
Udflugter:
På krydstogter med rederiet CroisiEurope benytter vi rederiets busser og lokalguider på busudflugter. I bussen kan der være gæster med andre nationaliteter end dansk, og derfor vil guidningen i bussen være på engelsk. På gående udflugter vil Vitus Rejsers rejseleder guide på dansk.
Kommende datoer
Du kan snart bestille plads på denne rejse med afrejse den 18/9 2027.
Ønsker du at få besked, når rejsen er klar til bestilling, så send os en mail på info@vitus-rejser.dk.
Er du nysgerrig efter mere?

Flodkrydstogter
Et flodkrydstogt er en rejseform for dig, der ønsker at kombinere natur, kultur og historie med komfort og afslapning. På vores flodkrydstogter sejler vi med 4- og 5-stjernede skibe ad nogle af Europas mest stemningsfulde vandveje og oplever byer, landskaber og seværdigheder i et roligt tempo.
Læs mere
Frankrig
Franskmændene er kendt som et stolt folkefærd, og det med god grund! Frankrig har nemlig det hele: god mad, fantastisk vin, smuk natur, charmerende byer, uovertruffen kultur og så selvfølgelig byernes by, Paris.
Læs mere

