Grækenland · Peloponnes & Skønne Tolo
Fra 9.499,- pr. person
8 dage
- 2026:
- aug
- okt
- Kulturhistorie, natur og velsmag
- Stort udflugtsprogram
- Halvpension og to frokoster
Rejs med til Grækenland, og hold ferie under varme himmelstrøg i den lille fiskerby Tolo, hvor du kan nyde det gode liv i et stille og roligt tempo. Her kan du komme tæt på de lokale, gå på opdagelse i det græske køkken og nyde de populære retter såsom tzatziki, moussaka og souvlaki. Stedet er autentisk, charmerende og helt perfekt til en afslappende ferie.

Tag med os på en dejlig rejse til halvøen Peloponnes i Grækenland, hvor vi skal bo i den lille charmerende fiskerby Tolo, der oser af den hyggeligste græske stemning.
Vores base er det hyggelige og familiedrevne Hotel John & George, der ligger i gåafstand til den ældre bydel i Tolo. I den indbydende bugt lokker det lune vand med en svømmetur eller to.
Vi har inkluderet et spændende udflugtsprogram, hvor vi blandt andet ser nogle af Athens store højdepunkter og oplever den unikke Korinthkanal.
Vi skal også på udflugt til nogle af Grækenlands største arkæologiske attraktioner såsom det antikke teater i Epidaurus og den unikke oldtidsby Mykene. Vi besøger også Grækenlands gamle hovedstad Nafplio og skal på en hyggelig sejltur i Tolobugten.

Undervejs kommer vi tæt på lokalbefolkningen, og måske lærer vi hemmeligheden bag nationaldrikken ouzo samt hører om, hvorfor netop den græske olivenolie er noget ganske særligt.
Sidst men ikke mindst får vi et kursus af en lokal kok, hvor du kan blive klogere på fremstillingen af de kendte græske retter.
En skøn ferie fyldt med kulturelle højdepunkter, afslapning og masser af smagfulde lokale godbidder.

Vi flyver fra København direkte til Athen med SAS eller Norwegian.
Når vi har fået vores bagage, bliver vi mødt af vores rejseleder i ankomsthallen, og i bus kører vi en panoramatur igennem Athens centrum så du lige får et kig til byens kendte attraktioner.
Fra bussen kan du nyde udsigten til Akropolis, som ligger og troner på en høj ovenfor byen. Det smukke Parthenontempel vidner om en svunden tid, hvor stedet fungerede som administrativt og religiøst centrum.
Vi runder også lige Syntagmepladsen med parlamentsbygningen, hvor Den Ukendte Soldat er stedt til hvile. Her går der vagter, klædt i traditionelle dragter med kvast på skosnuderne, rundt døgnet rundt.
Vores lokalguide fortæller de gamle historier undervejs i bussen, inden vi sætter kurs mod den græske halvø Peloponnes og fiskerbyen Tolo.
På vores vej mod Peloponnes passerer vi den cirka 6,3 kilometer brede landtange, Korinthtangen, der forbinder halvøen med fastlandet. Vi laver et kort stop for at se Korinthkanalen, som gennemskærer den smalle tange og forbinder Korinthbugten med Det Ægæiske Hav.
Kanalen blev bygget i 1893 og var dengang et teknologisk gennembrud, idet den sparer de mindre skibe for den cirka 400 kilometer lange rejse rundt om Peloponnes.
Kanalen er kun 25 meter bred, så den er for smal til de store fragt- og krydstogtskibe, hvorfor den hovedsageligt benyttes af turistskibe og mindre fragtskibe.
Efter vi har holdt pause med Korinthkanalen, fortsætter vi til Tolo, som ligger ud til en dejlig bugt med sandstrand og klart vand. Byen er hyggelig og har en autentisk gammel bydel, hvor man finder utallige charmerende tavernaer, der emmer af autentisk græsk stemning.
Vi bor midt i byen blot 200 meter fra den indbydende bugt og de skønne strande. Når vi har fundet os til rette på vores værelser, mødes vi i hotellets restaurant til en middag.
Afr. 24/8: Vi flyver med Norwegians tidlige morgenfly til Athen, hvor vi ankommer om formiddagen.
Inkluderede måltider: Middag.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Athen t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- Turistskat på hotellet
- 7 nætter i Tolo på Hotel John & George***
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 7 x middag (1.-7. dag)
- 2 x frokost (3. og 6. dag)
- Byrundtur i Athen
- Byrundtur i Nafplio
- Besøg på et lokalt ouzodestilleri, inkl. smagsprøver
- Bådtur i Tolobugten
- Besøg på det lokale marked i Argos
- Besøg ved Epidaurus, inkl. entré til teater og museum
- Besøg på olivenoliefabrik
- Græsk madlavningskursus
- Besøg på lokal citrusplantage
- Udflugt til Mykene, inkl. rundvisning med lokalguide
- Dansktalende rejseleder på rejsemålet

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Er rejser til Grækenland noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- aug
- sep
- okt
- 2027:
- maj
Kulturrejse i Grækenland
Rejs med gennem historien på denne storslåede kulturrejse i det klassiske Grækenland, hvor de mange inkluderede oplevelser står i kø i blandt andet Tolo, Mykene, Nafplion, Olympia, Delfi, Meteora og Athen.
Fra 12.999,-

- 2026:
- okt
- nov
- 2027:
- mar
- apr
- maj
Grækenland · Peloponnes · Vandreferie
Tag med Vitus Rejser på dejlig vandreferie i hjertet af det sydlige Grækenland på den smukke halvø Peloponnes. Det bliver en flot og indholdsrig rejse, hvor vi vandrer i smukke landskaber og mærker historiens vingesus!
Fra 10.999,-

- 2026:
- okt
- nov
- 2027:
- mar
Grækenland · Peloponnes & Tolo · Langtidsrejse
Tag med os på en herlig langtidsferie til Grækenland og Peloponnes-halvøens østkyst, hvor vi bor på vores kendte familiedrevne Hotel John & George i feriebyen Tolo. Vi har inkluderet halvpension og et spændende udflugtsprogram til lands og vands, hvor vi kommer tæt på den hyggelige græske befolkning og deres lokale skikke.
Fra 14.999,-

- 2026:
- okt
- nov
Peloponnes & Tolo · Smag på Grækenland
Vi danskere elsker vidunderlige græske retter som tzatziki, moussaka, stifado og souvlaki. Vi nyder de smagfulde græske vine, den gyldne olivenolie, de saftige tomater og den fede feta, og så går vi sjældent af vejen for et glas ouzo eller Metaxa, som det sig hør og bør i Grækenland. Tag med på en rejse ind i det græske køkken, når vi sætter kursen sydpå og smager på Peloponnes.
Fra 9.999,-





