Thailand
LangtidsrejserRejsenyheder
Flyrejser

Hua Hin og Bangkok · Langtidsrejse i Thailand

Fra 27.999,- pr. person

21 dage

  • 2025:
  • nov
  • 2026:
  • mar
  • Hotel direkte ved stranden
  • 15 nætter i Hua Hin
  • 3 nætter i Bangkok
  • Mange spændende udflugter

Tag med væk fra det kolde, våde og blæsende danske vejr, og få ladet batterierne op i godt selskab under solen. Det tropiske klima i Thailand byder velkommen til en enestående langtidsferie i Hua Hin, hvor vi bor i de smukkeste omgivelser direkte ved stranden. Vi har også tre nætter i Bangkok, hvor vi oplever den spændende storbys fascinerende puls.

Kort over ruteplan for Thailand Langtidsrejse med Vitus Rejser.

Tag med til Thailand, hvor vi har tre overnatninger i landets spændende hovedstad Bangkok, inden vi fortsætter sydpå til den charmerende kystby Hua Hin.

Oprindeligt var Hua Hin en stille og rolig fiskerlandsby, der tilbage i 1920'erne blev forvandlet til en kongelig feriedestination, da den thailandske kongefamilie byggede deres sommerresidens her. 

Den royale historie kan stadig mærkes i byens atmosfære og i de velholdte omgivelser, og modsat de mere hektiske destinationer som Phuket og Pattaya er Hua Hin mere rolig. Byen byder på en god kombination af thailandsk lokalstemning og afslappet ferievibe. 

Her kan du nyde de lækre, lange sandstrande, gå på hyggelige markeder, spise lækre måltider på de lokale restauranter, spille golf på baner i verdensklasse eller forkæle dig selv med et væld af gode wellnessmuligheder. 

Nærbillede af en figur, der forestiller en dæmon på Grand Palace i Bangkok i Thailand.

Vi lægger ud med tre overnatninger i Bangkok på et centralt beliggende hotel.

Vi oplever byens store attraktioner såsom de ikoniske templer Grand Palace og Wat Arun, ligesom vi byder på en sjov tuk-tuk-tur gennem den gamle historiske bydel og en hyggelig spadseretur i det farverige og travle Chinatown.

På vej til Hua Hin oplever vi det berømte flydende marked, Damnoen Saduak, med de smalle kanaler fyldt med små både, der fungerer som flydende handelsboder.

Vi besøger også Maeklong-markedet, som bogstaveligt talt ligger direkte på nogle togskinner. Flere gange om dagen triller et tog igennem, og sælgerne pakker det hele sammen på få sekunder for derefter igen at stille alt op som om ingenting var hændt. 

I Hua Hin kan du se frem til 15 overnatninger i Nong Kae, som er den sydlige del af Hua Hin.

Det charmerende område er roligt og afslappende og byder på en god balance mellem den lokale livsstil og turisme. Bydelen strækker sig langs kysten og rummer hoteller og resorts, hyggelige lokale restauranter, frugtstande, templer og små butikker.

Vi har valgt Wora Bura Hua Hin Resort & Spa, der er opført som en autentisk thailandsk kolonial oase med direkte adgang til stranden. Resortet oser af stemning og atmosfære. Her vil du med garanti hurtigt føle dig hjemme. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Doha-Bangkok t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • 3 nætter i Bangkok på The Twin Tower Hotel****
  • 15 nætter i Hua Hin på Wora Bura Hua Hin Resort & Spa****
  • 18 x morgenmad (3.-20. dag)
  • 4 x frokost (3.-5. og 9. dag)
  • 18 x middag (2.-19. dag)
  • Tidlig check-in på The Twin Tower Hotel (Afr. 8/3 2026)
  • Transfer fra Bangkok lufthavn til hotel t/r
  • Udflugt: En dag i Bangkoks farverige kultur og historie
  • Besøg på Or Tor Kor-markedet
  • Besøg ved Wat Arun-templet
  • Besøg i Grand Palace
  • Besøg i Jim Thompsons hus inkl. entré
  • Tuk-tuk-tur i Bangkoks historiske bydel
  • Byvandring i Chinatown
  • Pak Khlong Talad - Bangkoks blomstermarked
  • Besøg ved Maeklong Railway marked
  • Besøg ved Damnoen Saduak flydende marked
  • Spadseretur i nærområdet ved Hotel Wora Bura Resort & Spa
  • Udflugt til Petchaburi-provinsen
  • Besøg i Rama IV's sommerpalads inkl. entré
  • Eftermiddagsudflugt til vingården Monsoon Valley Vineyard
  • Rundvisning og vinsmagning på vingården Monsoon Valley Vineyard
  • Obligatoriske drikkepenge til lokalguide og chauffør, værdi ca. kr. 209,-
  • Engelsktalende lokalguide på alle udflugter
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Vigtig information om din rejse til Thailand 

Bagage

På Qatar Airways må du medbringe 30 kg i indchecket bagage samt 7 kg i håndbagage mål 50 x 37 x 25 cm (længde + bredde + dybde).

Den Danske Ambassade i Bangkok

10 Soi Atthakan Prasit, Thung Maha Mek, Sathon,
Bangkok 10120, Thailand
Tlf.: 0066 02 343 1100

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge i Thailand. Typisk giver man ca. THB 100 per person per dag til f.eks. en lokalguide. Tager du en taxa runder man beløbet op til nærmeste THB 5 eller 10. Besøger du lokale restauranter lægger man ca. 10.15% i drikkepenge med mindre det allerede er inkluderet i din regning.

Ønsker du at honorere stuepigen, der har rengjort dit værelse lægger man mellem THB 20-40 per værelse per dag. Det er frivilligt og en privat sag, om man ønsker at give drikkepenge. Drikkepenge til chauffører og lokalguider på rejsens inkluderede udflugter er inkluderet i salgsprisen. 

Elektricitet

220 V. Stikkene er anderledes end i Danmark. Vi anbefaler, at man medbringer adapter.

Flyselskab

På denne rejse flyver vi med Qatar Airways med mellemlanding i Doha. Doha lufthavn er stor og flot. Man kan med fordel gøre gode indkøb her, blandt andet smykker.

Indkøb

Der kan med fordel købes kunsthåndværk, silke, ædelsten, tøj, krydderier og urtemedicin.

Klima

Thailand er begunstiget af et varmt tropisk klima med gennemsnitstemperatur på omkring 30 grader året rundt.

Bangkok: November ca. 24-31°C, Marts ca. 25-34°C.
Hua Hin: November ca. 24-30°C, Marts ca. 24-33°C.

Myg

Hua Hin er et tropisk område, og der findes myg som især er aktive ved solopgang og solnedgang. Myggespray skal du først købe når du er i Thailand idet de sælger nogle effektive myggespray der indeholder stoffet DEED. 

Pas

Der kræves ikke visum for danske statsborgere for ophold under 60 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejse i Thailand. Ligeledes skal der være 2 blanke sider i dit pas overfor hinanden. 

Skik følge eller land fly

Thailand er et kongedømme, og såvel kongen som resten af familien er populær og højt respekteret af lokalbefolkningen. Det er strafbart at udtale sig kritisk om kongefamilien. Man må heller ikke træde på deres mønter eller pengesedler, da det også er respektløst overfor kongefamilien, der er portrætteret på disse.

Vær opmærksom på passende beklædning i templer og andre religiøse steder. Vis respekt for de lokale og deres kultur, og vær åben for at forstå og respektere de lokales liv og vaner.  

Rejseforsikring

Ved rejser udenfor EU er du ikke dækket af Det Gule Sygesikringskort. Vitus Rejser tilbyder Gouda Rejseforsikring – kontakt os for priser. Du skal som minimum have en forsikring der dækker sygdom og hjemtransport. Kontakt evt. dit eget forsikringsselskab og undersøg priser og muligheder. 

Telefoni & Internet

Mobilen virker i Thailand. Tjek priserne med din lokale udbyder. De fleste steder i Thailand tilbyder man gratis WiFi. 

Tempelbesøg

Ved et besøg i et tempel i Thailand er det vigtig at respektere de lokale traditioner og regler. Generelt skal du dække dine skuldre og knæ. Det betyder, at du ikke skal være iført shorts, tank tops eller for korte kjoler. Fodtøj stilles uden for templerne. I tempelområder og i selve templerne går man på bare fødder med strømper. Medbring derfor gerne sandaler, som er lette at få af og på. Kvinder skal have tildækket skuldre.

Thailand Digital Travel Card

Per 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand forhåndsregistrere sig online senest 3 dage før ankomsten til Thailand. Det gøres via dette link: 

https://tdac.immigration.go.th/arrival-card/#/tac/arrival-card/add

Du kan evt. se guide for proceduren her:

https://tdac.immigration.go.th/manual/en/index.html

Husk at medbringe din registrering i papirform – den skal vises sammen med dit pas når du ankommer til Bangkok!

Tidsforskel

I vores sommertid er Thailand 5 timer foran os (+5) og i vores vintertid 6 timer (+6).

Vand

Drik ikke vandet fra hanen og brug det heller ikke til at børste tænder i. Vand købes på flasker og i Thailand skal du sørge for at drikke rigeligt af det – gerne ca. 5 liter om dagen. 

Vaccinationer

Der kræves ingen. Statens Seruminstitut og Rejseklinikken anbefaler dog visse vaccinationer. Se eventuelt www.rejseklinikken.dk eller www.vaccination.dk

Vi anbefaler, at egen læge kontaktes ca. 6 uger før afrejse for nærmere information. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.

Valuta

Thailandske Bath (THB). 100 THB = dkk 20,11 (maj 2025). Langt de fleste internationale kreditkort kan anvendes. Dog anbefales det, at man har nogle kontanter på sig til brug ved taxikørsel, drikkepenge og indkøb i mindre butikker / markeder. Du kan hæve penge på dit kreditkort i ATM pengeautomaterne, der findes overalt. 

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.