Irland
Rundrejser
Flyrejser

Irland & Nordirland

Irland og Nordirland byder på smuk natur, spektakulære kyster, spændende byer og en dramatisk historie. Glæd dig til at opleve basaltsøjlerne ved Giant's Causeway, de tårnhøje klipper ved Sliabh Leag, den maleriske halvø Connemara, det spændende Titanicmuseum i Belfast samt de hyggelige byer Galway og Dublin. Denne rejse kombinerer det hele.

Både på Irlands vestkyst og i Nordirland oplever vi dramatiske landskaber.

Her venter stejle skrænter og klipper, strande, hyggelige fiskerlejer, moser, snoede veje, endeløse kløverenge og det brusende Atlanterhav. Her er så billedskønt, at man til tider må knibe sig i armen for at forstå, at den irske skønhed er virkelig.

Naturskønne Irland og Nordirland har en lang og til tider blodig historie, men forskellen på de to lande bliver hele tiden mindre og mindre. Som urolighederne er blevet historie, har Nordirland oplevet en sand opblomstring, og landets traditionsrige pubber er igen fyldt med liv og musik.

Vi tager dig med på en eventyrlig rejse fra det vilde og frodige Connemara i Vestirland til Nordirlands spektakulære kyst, der kulminerer med forunderlige Giant's Causeway.

Nordirlands nyere historie finder vi blandt andet i nogle af de nye, spændende bydele i hovedstaden Belfast, der syder af liv, og hvor optimismen for alvor er genfødt.

Her besøger vi det interessante Titanic Belfast-museum, der levende fortæller om den ulykkesramte luksusliners første og eneste rejse. Museet ligger lige der, hvor skibet i sin tid blev bygget.

Vi oplever også den berømte by Derry/Londonderry, hvor vi går på den fantastiske bymur, som er en af Europas bedst bevarede.

Lyden af klirrende glas på de traditionsrige pubber og tonerne af den irske folkemusik udgør essensen af øens sociale hjerte. Overalt møder vi den gæstfrie befolkning, der har en helt særlig sans for ironi og humor.

Når vi krydser grænsen mellem Nordirland og Irland er forskellene subtile: Accenten skifter, afstande måles i henholdsvis kilometer og miles, og så betaler man med euro i Irland, mens du skal have engelske pund op af lommen i Nordirland.

Derudover opdager man næsten ikke, at der er to lande på denne grønne ø!

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Dublin t/r
  • Alle skatter og afgifter, pt. kr. 370
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i Galway-området
  • 1 nat i Sligo/Donegal-området på 3- eller 4-stjernet hotel
  • 1 nat i Derry på 3- eller 4-stjernet hotel
  • 2 nætter i Belfast på 3- eller 4-stjernet hotel
  • 1 nat i Dublin-området på 3- eller 4-stjernet hotel
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 5 x middag (1.-5. dag)
  • 1 x irsk aften med middag
  • Byrundtur i Galway
  • Udflugt til Connemara, inkl. besøg på Kylemore Abbey
  • Besøg på Dan O'Hara's Homestead, inkl. entré
  • Besøg på The National Famine Museum inkl. entré
  • Besøg ved klipperne Sliabh Liag, inkl. Shuttlebus
  • Besøg i Glenveagh Nationalpark
  • Byrundtur i Derry, inkl. besøg i The Guildhall
  • Besøg ved Giants Causeway, inkl. entré til besøgscentret
  • Byrundtur i Belfast
  • Besøg på Titanicmuseet, inkl. entré
  • Byrundtur i Dublin
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Datoer og priser

Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.

Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.

Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Elektronisk formular til indrejse i Storbritannien 

Gældende fra den 2. april 2025 skal alle rejsende til Storbritannien forhåndsgodkendes med en såkaldt ETA (Electronic Travel Authorisation) inden indrejse eller transit i England, Wales, Skotland og Nordirland.

Kravet om forhåndsregistrering gælder for alle nationaliteter, der er fritaget for at søge visum, heriblandt EU-borgere.

Det er ikke muligt for rejsebureauer at lave registreringen på vegne af kunder, da godkendelsen er personlig og bl.a. inkluderer scanning af eget pas.

EU-borgere, herunder danskere, kan søge om et britisk ETA fra den 5. marts, og prisen er 10 GBP, knap 90 DKK.

Vitus Rejser informerer naturligvis alle berørte gæster i god tid, så snart vi ved præcist hvordan, man skal søge ETA.

De britiske myndigheders hjemmeside om ETA-reglerne for indrejse kan ses her.

Strømstik - Husk adapter ved rejse i Storbritannien og Irland

Stikkontakter i Storbritannien og Irland er anderledes end i det øvrige Europa. Husk derfor adapter, da det ikke er alle hoteller, som tilbyder udlån af disse. 

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.