Island rundt · Krydstogt med Celebrity Cruises
Fra 22.499,- pr. person
8 dage
- 2026:
- jul
- aug
- 4-stjernet skib
- Helpension og drikkepakke ombord
- Alle udflugter er inkluderet
Dette enestående eventyr til søs er fyldt med uforglemmelige oplevelser langs Islands fortryllende kyster. Krydstogterne ligger om sommeren i juli og august, hvor der er særligt mange lyse timer til at nyde den smukke sejlads.

Forestil dig et krydstogt rundt om Island, hvor skibet Celebrity Silhouette fungerer som dit flydende luksushotel.
Dette krydstogt byder på en uforglemmelig ekspedition i Islands fascinerende landskaber, hvor naturens kræfter og skønhed er i centrum.
Vi stævner ud fra Reykjavik, Islands hovedstad, hvor moderne kultur og gamle sagaer mødes i et unikt samspil. Kursen er sat mod Seyðisfjörður, en charmerende perle af en by mellem stejle fjelde og berømt for sin kunstneriske atmosfære.
Dernæst venter Akureyri, hvor der er fuld bonus for de eventyrlystne sjæle, når vi besøger Islands spektakulære naturområde Mývatn, kendt for sine vulkanske landskaber og søen, der er omgivet af dramatiske kratere, boblende mudderpøle og dampende varme kilder.
På vej tilbage til skibet ser vi Goðafoss, Gudernes Vandfald, som er et af Islands mest imponerende af sin slags.

Vi fortsætter mod Isafjörður, Vestfjordenes hjerte, hvor dramatiske klipper og idylliske fiskerlandsbyer skaber en autentisk islandsk oplevelse.
Togtet slutter i Reykjavik, og La Grande Finale når vi skal på Islands mest populære udflugt, Den Gyldne Cirkel. Vi besøger UNESCO-verdensarvsstedet Thingvellir Nationalpark og Geysir, det geotermiske område, hvor vi oplever gejsere sende kraftfulde kogende vandsøjler op i luften. Dagens sidste store oplevelse er det majestætiske Gullfoss-vandfald, som er et af Islands smukkeste.
Om bord på Celebrity Silhouette venter en verden af komfort og forkælelse for enhver smag, såsom gastronomiske oplevelser i restauranterne eller afslapning i skibets spaområde.
Gør dig klar til at opleve det bedste af Island til lands og til vands. Vi har inkluderet helpension, drikkepakke, drikkepenge, WiFi og alle udflugter i rejsens pris.

Bemærk!
På krydstogtet Island rundt med Celebrity Cruises er der begrænset antal pladser til rådighed.
Rejserne sælges i en begrænset periode frem til den 7/1 2026, hvorefter usolgte kahytter gives tilbage til rederiet.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Reykjavik t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-skib t/r
- 7 nætter på Celebrity Silhouette****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 5 x frokost (2.-6. dag)
- 1 x frokost ekskl. drikkevarer (7. dag)
- 7 x middag (1.-7. dag)
- Classic-drikkepakke ombord
- Gratis WiFi ombord
- Byrundtur i Reykjavik
- Byvandring i Seyðisfjörður
- Udflugt til Mývatn og Godafoss
- Byvandring i Isafjörður
- Heldagsudflugt The Golden Circle inkl. frokost (7. dag)
- Alle passager- og havneafgifter kr. 3.837,-
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning, værdi kr. 852,-
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Udflugter organiseret af Celebrity Cruises
Vær opmærksom på, at udflugterne organiseret af Celebrity Cruises har et begrænset deltagerantal og sandsynligvis vil blive udsolgt. Derfor anbefaler vi, at de eventuelt bookes hjemmefra inden afrejse på Celebrity Cruises' hjemmeside.
Praktiske informationer
Værd at vide om rejsen Island rundt · Krydstogt med Celebrity Cruises
Bagage
På Icelandair må du medbringe 1 stk. indchecket bagage på op til 23 kg samt 1 stk. håndbagage på i alt 10 kg.
Forplejning på flyet er for egen regning.
Dårligt gående
Det er en forudsætning for at deltage i Vitus Rejsers krydstogter, at man er 100% selvhjulpen og kan klare sig selv på trapper - også med bagage samt på udflugter til fods. Man skal være almindeligt godt gående.
Er du dårligt gående, eller kan du ikke følge med gruppen, har rejselederen lov til at bede dig afstå fra en udflugt eller et arrangement (pengene refunderes ikke). Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge.
Klima
Gennemsnitstemperaturer:
Reykjavik: Juli og august ca. 9-13 grader
Akureyri: Juli og august ca. 8-15 grader
Påklædning
Vejret på Island er omskifteligt, så vi anbefaler at have praktisk tøj på efter princippet lag-på-lag. Det vil sige åndbart undertøj, åndbart mellemlag som eksempelvis en fleecetrøje, og regn- eller vindtæt overtøj samt en hue og måske et par handsker. Dertil et par gode vandresko eller støvler.
De fleste danskere er vant til vejrskift, og det er ikke ualmindeligt, at man på en og samme dag kan opleve sol og varme samt kulde og regn.
Solopgang og solnedgange
Om sommeren er nætterne lyse overalt i Island.
Solopgange og solnedgange:
Afr. 11/7: Solen står op ca. kl. 03.30 og går ned ca. kl. 23.35
Afr. 1/8: Solen står op ca. kl. 04.35 og går ned ca. kl. 22.31
Afr. 15/8: Solen står op ca. kl. 05.20 og går ned ca. kl. 21.43
Midnatssol opleves bedst på den nordlige del af øen fra maj til midt i juli.
Sprog
På Island er lokalsproget islandsk. Der undervises i dansk i skolerne, men de fleste foretrækker at tale engelsk til turisterne.
Toldregler
Island er ikke medlem af EU, så du kan med fordel handle toldfrie varer i Reykjavik Lufthavn. I både ankomst- og afgangsområdet er der en taxfree-butik, hvor du kan købe varer som alkohol, tobak, parfume, kosmetik, slik og souvenirs til toldfrie priser. Husk at tjekke toldreglerne for, hvad du må medbringe til Danmark.
Tidsforskel
Island har GMT hele året og bruger ikke sommertid. Tidsforskellen til Danmark er normalt 1 time bagud. Ved sommertid i Danmark er tidsforskellen 2 timer bagud.
Valuta
Den islandske møntfod hedder ISK, islandske krònur. Valuta kan hæves i lufthavnen og fra pengeautomater rundt omkring i landet. Visa og Mastercard er gangbare overalt i Island.
Værd at vide om krydstogter med Celebrity Cruises
Alkohol ombord
Aldersgrænsen for nydelse af alkohol om bord er 21 år. Aldersgrænsen på skibets diskotek er 18 år.
Betaling ombord
Valutaen ombord er USD, amerikanske dollars. Skibet har et kontantfrit system kaldet Sea Pass. På krydstogtets første dag opretter man en "Sea Pass-konto”, der giver mulighed for at kvittere for alt, der købes om bord. Kontoen skal oprettes med et kreditkort eller ved indbetaling af kontant depositum. American Express, Visa og Mastercard/Eurocard accepteres som betalingskort. Man kan følge forbruget via tv i kahytten. På krydstogtets sidste dag får man udleveret en opgørelse over alle køb på kontoen. Har man ikke nogen indvendinger til opgørelsen, bliver beløbet automatisk debiteret kortet. Der findes hæveautomater om bord.
Drikkepakke
Classic drikkepakke er inkluderet uanset kahytstype.
Drikkepakken består af lokale drikkevarer i restauranter og barer ombord (øl, vand, husets vin og lokal spiritus). Ønsker man kendte mærker, specialøl og årgangsvine, kan opgradering tilkøbes ombord.
Drikkepenge
Obligatoriske drikkepenge på skibet er inkluderet, men et servicetillæg på 18% tilføjes alle regninger på drikkevarer og skønhedsbehandlinger m.m. bestilt på skibet. Får du brug for vejledning angående drikkepenge undervejs på rejsen, kan du altid bede rejselederen om hjælp.
Elektricitet
Der er stikkontakt i kahytten (110/220 volt). I alle kahytter er der hårtørrer. Det vil være en god idé at medbringe adapter til brug på hotellerne.
Faciliteter
Ombord findes flere sportsfaciliteter, som fitnesscenter, løbebane m.m. Endvidere findes der specialrestauranter, biograf, teater, kasino, spa og frisør. For yderligere oplysninger og priser for respektive faciliteter se celebritycruises.dk.
Fitnesscenter
Børn under 16 år må ikke komme i fitnesscentret.
Internet og telefoni
Gratis WiFi ombord er inkluderet i rejsens pris. Prisen for at være koblet op kan være forholdsvis høj. I kahytten kobles du op via telefonsystemet, eller du kan koble dig op ved de trådløse hotspots, som findes rundt omkring på skibet.
Telefoni: I land gælder reglerne fra dit eget teleselskab. Vær dog opmærksom på, at telefonsamtaler til og fra skibene er dyre. Du kan også benytte din mobiltelefon de fleste steder, men også her skal du være opmærksom på prisen.
Kasino
For at spille på kasino skal man være fyldt 18 år.
Læge
På skibet findes et lægecenter, hvor man mod betaling kan blive tilset og behandlet for lettere sygdomstilfælde. Husk at gemme eventuelle kvitteringer, da forsikringsselskaber behøver dette som dokumentation for at kunne refundere udlæg. Sværere sygdomstilfælde bliver behandlet i næste havn. Ved alvorlig sygdoms- og/eller ulykkestilfælde vil patienten blive hentet med helikopter.
Husk, det er vigtigt, at der inden afrejsen er tegnet en rejseforsikring, enten gennem et privat forsikringsselskab eller Vitus Rejser.
Middag
Gruppen er booket til at spise på samme tid på skibet. Rejselederen oplyser om tid og sted.
Ombordstigning på skib
Der er en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal være i orden før afrejsen. For at gøre ombordstigningen så enkel og hurtig som mulig, skal der foretages en forhåndsregistrering online. Du skal foretage denne registrering, efter du har modtaget din rejseplan fra os ca. 30 dage før afrejse, og senest 10 dage før afrejsen fra Danmark. Rejseplanen vil være påført et Booking ID, som skal bruges ved registreringen. Dette gøres på Celebrity Cruises hjemmeside: www.celebritycruises.com
Her kan man også se de udflugter, skibet tilbyder, købe drikkepakke, foretage reservationer til skønhedsbehandlinger og specialrestauranter m.m.
Prisen inkluderer ikke
Forsikringer, øvrige måltider, skibets specialrestauranter, drikkevarer, personlige udgifter samt skibets egne udflugter.
Påklædning på skib
Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt ombord. Medbring afslappet påklædning om dagen og lidt pænere tøj til om aftenen. Skibet afholder to såkaldte formelle aftener. Hvis man ønsker at deltage i disse, forventes det, at man klæder sig ekstra pænt på (for herrerne jakkesæt og for damerne smart/elegant). Der findes ikke strygejern i kahytterne (af sikkerhedshensyn). Det er ikke tilladt at medbringe rejsestrygejern på skibet. Man kan mod betaling få vasket og strøget tøj ombord. Jeans, shorts, t-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Hvis du ønsker at træne ombord, er mulighederne mange, så husk at medbringe træningstøj. Der udleveres håndklæder til brug ved poolområderne.
Sikkerhedsøvelse på skibet
Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse ca. 30 minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget.
Spa/Solarium
For at benytte Aqua Spa skal man være fyldt 18 år, for solarium er aldersgrænsen 16 år.
Sprog ombord
Der tales engelsk ombord, og al information, underholdning mv. er på engelsk.
Rygning
Er ikke tilladt indendørs, i kahytterne eller på disses balkoner. Rygning er tilladt ganske få steder udendørs.
Udflugter købt på skibet
Vær opmærksom på, at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene, og at guiden som oftest taler engelsk. Udflugter kan bestilles og betales enten ved indcheckningen eller ombord.
Bemærk venligst
Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: alkohol (kun 2 flasker vin ved indtjekning), strygejern, saks, knive, proptrækker, stearinlys, kaffemaskine/elkedel, elektriske transformere, brandbare væsker m.m.
Vitus Rejsers rejseleder
På krydstogter deltager en rejseleder fra Vitus Rejser, som vil sørge for alle de praktiske ting på din rejse. Det er rejselederens opgave at være det koordinerende led ved f.eks. flyskift og under de forskellige udflugter ved anløbsstederne. Rejselederen sørger for, at du får vigtige informationer på dansk og sørger også for oversættelse på udflugter beskrevet i dagsprogrammet. Ombord på skibet vil rejselederen dagligt kunne træffes på et nærmere anvist sted og tidspunkt. Her er man altid velkommen til at henvende sig, såfremt man har brug for hjælp, information eller blot ønsker at sludre lidt.
Yderligere informationer
Kan findes på Celebrity Cruises hjemmeside celebritycruises.com.
Ændring i rejserute
Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute, sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed.
Er rundrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- feb
Krydstogt ved De Kanariske Øer · All Inclusive
Læg vinteren bag dig og sæt kursen mod de populære Kanarieøer, hvor vi på et krydstogt i Atlanterhavet besøger Lanzarote, Fuerteventura, Gran Canaria, La Palma, La Gomera og Tenerife. Rejsen inkluderer alle udflugter og helpension med All Inclusive på det komfortable skib fra det franske rederi Croisi Europe.
Fra 24.999,-

- 2025:
- okt
- nov
- 2026:
- jan
- feb
Egypten · Cairo & Krydstogt på Nilen
Egypten er magisk, mystisk og dragende. Templer, pyramider og kulturskatte vidner om faraoernes rige ved Nilen, hvis historiske betydning og rigdom er intet mindre end enestående. Vi oplever Cairo og sejler med et lækkert 5-stjernet skib op og ned ad Nilen, mens vi undervejs dykker ned i landets fantastiske historie og kultur.
Fra 17.999,-

- 2025:
- okt
- 2026:
- feb
- mar
På opdagelse i Sri Lanka
Sri Lanka er et skatkammer af tropisk natur, gyldne strande og skjulte kulturskatte. På denne eksotiske rundrejse bor vi i en perlerække af forskelligartede byer på nøje udvalgte hoteller. Med et varieret udflugtsprogram har vi desuden sørget for, at du får et grundigt indblik i det fascinerende lands historie, natur og kultur.
Fra 20.499,-

- 2025:
- nov
- 2026:
- jan
- feb
- mar
På opdagelse i De Forenede Arabiske Emirater
Forkæl dig selv med et uforglemmeligt arabisk eventyr når vi tager på opdagelse i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. På denne rundrejse venter store oplevelser i Doha, Sharjah, Dubai og Abu Dhabi, hvor du møder arabisk gæstfrihed i en verdensdel fyldt med uovertruffen luksus.
Fra 20.999,-