Den italienske riviera · Fra Ligurien til Monaco
Fra 11.999,- pr. person
8 dage
- 2027:
- maj
- jun
- Hotel direkte ved stranden
- Udflugt til Monaco
- Vingårdsbesøg med vinsmagning
- Plads til madoplevelser på egen hånd
Tag med til den smukke italienske kystregion, Ligurien, hvor vi oplever den azurblå kystlinje og dens væld af sanseindtryk. Området byder på masser af velsmag, og rejsen er sammensat, så der er god plads til, at du selv kan gå på opdagelse i det lokale og velsmagende køkken.

Med base i den hyggelige ferieby Diano Marina på den italienske riviera oplever vi nogle af kystens smukkeste byer på både den franske og den italienske side.
Diano Marina byder på en charmerende gammel bydel med broslagte gader, farverige huse og en hyggelig strandpromenade. Byen har et godt udvalg af butikker, caféer og restauranter, og hotellets private strandafsnit giver direkte adgang til havet.
Vi bor på det familieejede Hotel Jasmin, som ligger roligt kun en kilometer fra byens centrum. Her kan du starte dagen med en morgendukkert og slappe af på stranden med udsigt til Middelhavet.

Rejsen inkluderer fire middage, så der er også tid til at udforske Liguriens kulinariske perler eller spise à la carte på hotellets restaurant med havudsigt.
Udflugtsprogrammet byder på både sofistikerede kystbyer som Nice og Monaco og mindre kendte skatte som Alassio, en eftertragtet ferieby, og den middelalderlige by Finalborgo, der med sin unikke atmosfære føles som en tidslomme.
Vi besøger også en lokal olivenolieproducent og en vingård og smager naturligvis på områdets berømte olie og vine.
Glæd dig til en rejse, hvor kystens højdepunkter går hånd i hånd med kultur, historie og afslapning.

Vi flyver med Norwegian direkte til Nice. Fra lufthavnen kører vi i bus til den charmerende bjerglandsby Èze, der ligger spektakulært på en klippeside ca. 430 meter over Middelhavet.
Her nyder vi den hyggelige, brostensbelagte by og besøger også Parfumerie Fragonard, hvor vi på en rundvisning får et godt indblik i parfumefremstillingens verden, der gennem tiden har været tæt forbundet med Frankrig.
Efter besøget sætter vi kurs mod den italienske grænse og feriebyen Diano Marina, hvor vi skal bo på det hyggelige Hotel Jasmin, der ligger i første række til Middelhavet.
Om aftenen mødes vi i hotellets restaurant, hvor vi sammen nyder feriens første middag.
Inkluderede måltider: Middag.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Nice t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 nætter i Diano Marina på Hotel Jasmin***+
- Hotelskat ca. kr. 105,-
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 1 x frokost (4. dag)
- 4 x middag (1., 3., 5. og 7. dag)
- Besøg i Èze med rundvisning i Parfumerie Fragonard
- Byvandring i Diano Marina
- Udflugt til Monaco, inkl. byrundtur med turisttog
- Besøg i Prince Palace, inkl. entré
- Besøg i Alassio
- Besøg på Agriturismo Torre Pernice, inkl. vinsmagning
- Udflugt til middelalderbyen Finalborgo
- Besøg på olivenmuseet i Imperia, inkl. entré
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Kommende datoer
Du kan også snart bestille plads på denne rejse med afrejse i 2027 den 14/9, 21/9, 28/9 og 5/10.
Ønsker du at få besked, når rejsen er klar til bestilling, så send os en mail på info@vitus-rejser.dk.
Er du nysgerrig efter mere?

Frankrig
Franskmændene er kendt som et stolt folkefærd, og det med god grund! Frankrig har nemlig det hele: god mad, fantastisk vin, smuk natur, charmerende byer, uovertruffen kultur og så selvfølgelig byernes by, Paris.
Læs mere
Italien
Vi elsker Italien og tilbyder en lang række spændende rejser til støvlelandet, der har alt det, man kan ønske sig – og mere til.
Læs mere




