Gardasøen & Garda
Fra 9.999,- pr. person
11 dage
- 2026:
- apr
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
- okt
- Sejltur på Gardasøen
- Udflugt til Verona
- Vingårdsbesøg med vinsmagning
- Det populære Hotel Palme & Suite
Garda ved Gardasøen er et ægte italiensk ferieparadis. Her er klimaet behageligt og byen er charmerende. Vi bor tæt ved den billedskønne Gardasø på det 3-stjernede Hotel Palme & Suite, der er et dejligt hotel med to poolområder og i passende gåafstand til den gamle bydel og Gardasøen.

Gardasøen og Garda er og bliver en sand italiensk klassiker. Gardasøen er Italiens største sø og et af landets mest populære rejsemål - og det er der rigtig gode grunde til.
De omkringliggende bjerge giver nemlig læ og et dejligt mildt klima, og naturen i området er betagende.
De mange gamle byer ved søens bred er hyggelige og atmosfærefyldte, og i Garda by er stemningen rolig og afslappet.
Her finder du snævre gader, en livlig og pittoresk søpromenade og masser af små listige steder, hvor du kan nyde en kølig øl eller en veltillavet cappuccino. Vores 3-stjernede hotel ligger kun 500 meter fra bymidten og den pittoreske søbred.

På rejsen er der inkluderet masser af gode oplevelser, og vi har inkluderet en righoldig halvpension samt nogle gode frokoster på rejsen.
Vi har inkluderet udflugter til flere af de omkringliggende byer ved søen samt til Romeo og Julies smukke hjemby, Verona, som emmer af kultur og romantik. Romeo og Julies balkon skal naturligvis opleves.
Vi besøger også Romeos anden by Mantova, som er en overset perle, der emmer af smukke bygninger og paladser.
Vi skal selvfølgelig også ud at sejle på den smukke Gardasø, og vi skal køre langs søen og nyde de hyggelige små byer og den smukke natur. Vi har også indlagt en fridag, hvor rejselederen gerne kommer med forslag til ture ud i det blå.
Inkluderet i rejsen
- 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi: 30/4, 4/6, 9/7,3/9 samt 24/9
- 5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi: 14/5, 27/8, 17/9 samt 1/10
- 2 overnatninger i Midttyskland
- 1 overnatning i Østrig
- 7 nætter i Garda på Hotel Palme & Suite***
- 10 x morgenmad (2.-11. dag)
- 3 x frokost (1. 2. og 10. dag)
- 10 x middag (1.-10. dag)
- Byvandring i Garda
- Udflugt til Malcesine og Riva del Garda med sejltur på Gardasøen
- Byvandring i Mantova
- Byvandring i Verona
- Besøg i Sirmione
- Besøg på vingård, inkl. vinsmagning
- Besøg på italiensk marked i Garda
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Datoer og priser
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- maj
- jun
- sep
- okt
Gardasøens bagland
Oplev nye sider og perspektiver af Gardasøens natur og kultur på denne busrejse til baglandet omkring den ikoniske sø. Her er masser af skjulte skatte og enestående oplevelser, som vi ser, hører om og smager på, når vi blandt andet besøger Verona, Mantova og Sirmione. Vi bor i smukke omgivelser i den lille bjerglandsby Spiazzi, hvor vi nyder udsigten, roen og den friske luft.
Fra 9.299,-

- 2026:
- maj
- jun
- sep
Ligurien · Hvor Italien møder Frankrig
Tag med til den smukke italienske kystregion, Ligurien, hvor vi oplever den azurblå kystlinje og dens væld af sanseindtryk. Området byder på masser af velsmag, og rejsen er sammensat, så der er god plads til, at du selv kan gå på opdagelse i det lokale og velsmagende køkken.
Fra 11.499,-

- 2025:
- dec
Rom · Julemarked
Stemningsfuld julemarkedsrejse til Rom, en af verdens mest ikoniske byer, hvor historiens vingesus vitterligt er allestedsnærværende. Vi bor centralt og har ubegrænset transport med metro, bus og sporvogn, så vi i fulde drag kan nyde den smukke og julepyntede by med besøg i Peterskirken og det skønne julemarked på Piazza Navona.
Fra 6.999,-

- 2025:
- okt
- 2026:
- feb
- mar
Sicilien & Taormina
Tag med på to ugers rejse til Sicilien, som ikke uden grund betragtes som en af de absolut dejligste øer i Middelhavet. Vores base er den højtliggende bjergby Taormina, og fra vores hotel kan vi nyde en mageløs udsigt over kysten. Vi har inkluderet halvpension og flere interessante udflugter.
Fra 12.999,-