Gardasøen & Limone
8 dage
Limone er en skøn perle ved den nordvestlige del af Gardasøen. Her er klimaet behageligt, og byen er charmerende med stejle gader og maleriske huse. Vi bor på et dejligt 3-stjernet hotel, hvorfra vi har den mest betagende udsigt over Gardasøen.
Gardasøen og Limone er gennem tiden besøgt af mange danskere, som er faldet for byen, dens charme og hyggelige atmosfære.
I Limone finder du snævre gader, små torve med caféer og restauranter, hvor du kan nyde en kølig øl eller en veltillavet cappuccino. Alt sammen bundet sammen af en pittoresk søpromenade.
Fra byen er der den mest fantastiske udsigt over Gardasøen, og du kan også se over på de mange små byer, der ligger som perler på snor omkranset af bjergene på den anden side af søen.
Mange steder i Limone kan man også se de mange citronhuse, som er et levn fra 1700-tallet, hvor citronproduktion var den vigtigste indtægtskilde for byen.
Fra vores 3-stjernede hotel er der en smuk og lidt stejl spadseretur på ca. 1 kilometer ad cykel- og gangsti ned til centrum af Limone.
På rejsen er der inkluderet masser af gode oplevelser og et spændende udflugtsprogram.
Vi skal se Bolzano samt museet med mumien Ötzi, køre langs søen op i bjergene og se brusende vandfald og ikke mindst smage på nogle af de gode vine, som produceres i området. Vi skal selvfølgelig også ud at sejle på den smukke Gardasø.
På de indlagte fridage kommer rejselederen gerne med forslag til ture ud i det blå eller til en vandretur i de smukke omgivelser.
Vi har inkluderet halvpension på hotellet, så der er rig mulighed for at på egen hånd udforske Italiens velsmagende køkken til frokost.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Venedig t/r
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 557,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 nætter i Limone på Limonaia Hotel & Residence***
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 1 x frokost (3. dag)
- 7 x middage (1.-7. dag)
- Byvandring i Limone
- Besøg på museet Limonaia del Castèl
- Besøg ved Parco Grotta Cascata Varone, inkl. entré
- Besøg på vingård, inkl. vin- og olivenoliesmagning
- Sejltur til- og byvandring i Malcesine
- Byvandring i Bolzano og besøg på Ötzi-museet (Det Arkæologiske Museum)
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
- Bagageservice ved ankomst og afrejse til hotellet
Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi datoerne med vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- dec
Rom · Jul
Nyd de traditionsrige juledage fyldt med julelys og stemning i Rom, der er en af verdens smukkeste byer. Her venter et dejligt hotel, et mildt klima og spændende italienske juletraditioner.
Fra 10.599,-
- 2025:
- maj
- jun
- sep
Toscana & Middelhavet
Med base i den italienske badeby Marina di Pietrasanta oplever vi på denne rejse nogle af Toscanas absolutte højdepunkter. Vi har inkluderet halvpension, flere spændende udflugter samt tid til afslapning eller egne oplevelser.
Fra 9.999,-
- 2025:
- apr
- maj
- jun
- aug
Amalfikysten & Maiori
Mange superlativer er velfortjent blevet brugt om Amalfikysten gennem tiden. Et besøg ved den betagende italienske kyststrækning er da også noget, alle bør unde sig selv mindst én gang i livet. Fra vores hotel i charmerende Maiori kan du nyde udsigten til Middelhavet.
Fra 10.999,-
- 2025:
- maj
- jun
Ligurien · Hvor Italien møder Frankrig
Tag med til den smukke italienske kystregion, Ligurien, hvor vi oplever den azurblå kystlinje og dens væld af sanseindtryk. Området byder på masser af velsmag, og rejsen er sammensat, så der er god plads til, at du selv kan gå på opdagelse i det lokale og velsmagende køkken.
Fra 10.599,-