Veneto · Nytår i Bassano del Grappa
6 dage
Tag med på en flot og festlig nytårsrejse til middelalderbyen Bassano del Grappa og den spændende region Veneto. Her holder vi en hyggelig nytårsaften med 7-retters festmiddag og levende musik, samt tager på interessante udflugter til Venedig og guldbyen Vicenza.

Den spændende norditalienske region Veneto strækker sig fra Dolomitterne i nord til Adriaterhavet i syd. Området prydes af flotte naturscenerier med bølgende bakkedrag, floder, kanaler og et væld af smukke landsbyer for ikke at glemme magiske Venedig.
I hjertet af Venetosletten finder vi den lille middelalderby Bassano del Grappa, navngivet efter det nærliggende bjerg Monte Grappa. Byen oser af atmosfære med en arkitektur, som er en blanding af bygninger og piazzaer i typisk Veneto-stil kombineret med et strejf af alpine træbalkoner, som vi kender dem fra Østrig.
Vi skal på opdagelse i byens charmerende gader og nyde den autentiske atmosfære samt se nærmere på byens vartegn, den gamle træbro Ponte Vecchio.

Rammerne for vores ophold er det familieejede og charmerende Hotel Belvedere, som har til huse i en historisk bygning fra 1500-tallet, og som ligger i gåafstand til den hyggelige gamle bydel.
Hotellet byder på hyggelige opholdsområder, og i restauranten B38 bliver vi forkælet med retter inspireret af venetianske traditioner og opskrifter.
Nytårsaften bliver vi forkælet med stor 7-retters festmiddag med tilhørende vine og vand. Efterfølgende er der underholdning med levende musik, hvor du har mulighed for at få dig en svingom.
Til midnat byder vi det nye år velkommen og hilser på hinanden med mousserende bobler og den klassiske italienske kage, Panettone. Vi tør godt love en festlig aften i skønne rammer.

Du kan også se frem til et spændende besøg i Italiens tredjerigeste by, Vicenza, der byder på en spændende historie og masser af interessant arkitektur. Vi skal i selskab med en lokalguide gå i den verdensberømte arkitekt Palladios fodspor og beundre nogle af hans utallige mesterværker.
Sidst men ikke mindst besøger vi naturligvis eventyrlige Venedig, der er Venetos hovedby. Her tager vi sammen på byvandring i selskab med den dansktalende lokalguide Christina, hvor vi blandt andet besøger den ikoniske Markusplads og ser byens vartegn, den kendte Rialtobro over Canal Grande.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til dejlige oplevelser og nytårshygge i Norditaliens spændende region.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Zürich-Venedig / Venedig-Brussel-København
- Alle skatter og afgifter, pt. ca. 682
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 5 nætter i Bassano del Grappa på Hotel Belvedere****
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 4 x middag (1.-2. dag og 4.-5. dag)
- 1 x 7-retters nytårsmenu inkl. vin (3. dag)
- 1 x eftermiddagskaffe med typiske italienske julespecialiteter
- Byvandring i Bassano del Grappa med lokalguide
- Besøg på Grappamuseet, inkl. grappasmagning
- Besøg i Vicenza, inkl. byvandring med lokalguide
- Besøg i Venedig, inkl. byvandring med dansktalende lokalguide
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er nytårsrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2025:
- dec
Costa Tropical & Almuñécar · Nytår
Byd nytåret velkommen på Sydspaniens tropiske kyst med ophold på et skønt 4-stjernet hotel ved den hyggelige by Almuñécar. Hver aften nyder vi en lækker buffetmiddag med vin, og nytåret fejrer vi med en flot gallamiddag. Rejsen byder desuden på spændende udflugter i charmerende Andalusien.
Fra 9.999,-

- 2025:
- dec
Berlin · Nytår på Hotel Estrel & Stars in Concert
På det flotte Hotel Estrel har vi de bedste rammer om et festligt nytår med gallamiddag, Las Vegas-agtigt show, liveband, dans, musik og selvfølgelig fyrværkeri til midnat. Nytårsdag er der mulighed for at opleve en festlig klassisk nytårskoncert.
Fra 6.799,-

- 2025:
- dec
Ribe · Nytår
Vil du med til en festlig nytårsaften i Danmarks ældste by og på Danmarks ældste hotel? Fejr årsskiftet i nostalgiske rammer, når vi inviterer indenfor til en flot nytårsaften på Hotel Dagmar i Ribe. Her venter os en 5-retters nytårsmenu med vinmenu, musik og dans med fri bar, bobler og fyrværkeri til midnat og meget mere.
Fra 5.799,-

- 2025:
- dec
Schwalenberg · Nytår
Tag med på en nytårsrejse med masser af charme og Gemütlichkeit på programmet. Vi bor på det hyggelige Hotel Schwalenberger Malkasten i idylliske Schwalenberg. På hotellet er gæstfriheden stor, og nytårsaften forkæles vi med 6-retters menu og efterfølgende festaften med musik og dans.
Fra 5.099,-