Norge
Rejsenyheder
Flyrejser

Molde · Det bedste af Fjordnorge

Fra 10.499,- pr. person

6 dage

  • 2024:
  • jun
  • jul
  • aug

Den norske kyst er en sand billedbog af verdens smukkeste naturoplevelser. Tænk blot på Atlanterhavsvejen, Trollstigen, jugendstilsbyen Ålesund, Romsdalen og ikke mindst den betagende Geirangerfjord. På denne rejse får du det hele med og det endda uden at skifte hotel undervejs. Glæd dig til seks dage på et af Norges mest ikoniske hoteller i rosernes by Molde.

Midt i det storslåede norske fjordlandskab ligger Molde, kaldet rosernes by, direkte ud til Moldefjorden og med udsigt til ikke mindre end 222 fjeldtinder på rad og række.

Her bor vi på det ikoniske Hotel Seilet, der er formet som et sejl og delvist bygget på pæle i fjorden. Hver aften sejler Kystrutens skibe forbi hotellet og spejler sig i de flotte glasfacader.

Som et af rejsens absolutte højdepunkter sejler vi selv en dag med Kystruten gennem den berømte Geirangerfjord, Storfjorden og Moldefjorden.

Undervejs spiser vi middag ombord og kan nyde skibets gode køkken, der er kendt for at benytte lokale råvarer fra den norske kyst.

På udflugterne fra Molde oplever vi også en perlerække af Fjordnorges største seværdigheder. Lige nord for Molde tager vi ud på den imponerende Atlanterhavsvej, der er bygget mellem klippeskær og småøer, hvor kyst og hav mødes.

Syd for Molde oplever vi Trollstigen, Ørnevejen og ikke mindst den charmerende lille fjordby Geiranger. Ved kysten vest for Molde besøger vi jugendstilsbyen Ålesund, og i Åndalsnes tager vi på tur med en af Norges mest fascinerende jernbaner, Raumabanen, der snor sig gennem den storslåede Romsdalen.

Her er der også mulighed for at komme til tops i den smukke fjeldverden med Norges nyeste og mest imponerende svævebane Romsdalsgondolen.

Kort sagt er her en rejse, hvor du får det bedste af Fjordnorge og ophold på et af landets mest kendte hoteller.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København - Molde t/r
  • Alle skatter og afgifter, ca. kr. 462,-
  • Transfer til og fra lufthavnen i Molde
  • 5 nætter i Molde på Hotel Scandic Seilet ****
  • 5 x morgenmad
  • 4 x middag (på afr. 6/6: 3 x middag)
  • Udflugt til Atlanterhavsvejen og udsigtspunktet Varden
  • Udflugt til Trollstigen, Ørnevejen og Geiranger
  • Sejltur med Havila Kystruten fra Geiranger til Molde
  • Udflugt til jugendstilsbyen Ålesund
  • Entre til Jugendstilscentret KUBE
  • Udflugt til Åndalsnes og Trollveggen
  • Togtur med Raumabanen fra Åndalsnes til Bjorli
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.