Østrig
RejsenyhederI ro og mag
Busrejser

Tyrol · Fulpmes · I ro og mag

Fra 9.999,- pr. person

9 dage

  • 2026:
  • jun
  • jul
  • aug
  • Nyd en "jausen" hver eftermiddag
  • Indendørs pool med panorama udsigt
  • Besøg i Italien

Ny I ro og mag-rejse til Tyrol og den charmerende alpeby Fulpmes i Stubaital-dalen. Her er vi omgivet af høje bjerge og smuk natur. Vi bor på Hotel Das Posthaus stubai & smart, hvor vi hygger os og slapper af og bliver forkælet med dejlig mad og masser af Gemütlichkeit. Denne rejse passer godt til dig, der er dårligt gående.

Rutekort over Østrig og Vitus Rejsers I ro og mag rejse til Fulpmes.

Midt i den smukke østrigske dal Stubaital ligger den lille by Fulpmes, omgivet af grønne enge, skove og majestætiske bjergtoppe. Her nyder vi naturen og den varme tyrolske gæstfrihed.

I løbet af opholdet tager vi på udflugter i det skønne Stubaital. Vi kører med svævebane til et udsigtspunkt med panorama over Alperne, besøger Stertzing i Italien og vi nyder naturen tæt på, når vi tager med et lille traktortog på tur.

Der er også god tid til bare sidde på en bænk og lade blikket glide mod bjergene. Du kan selvfølgelig også nyde et glas vin, en kølig øl eller et lækkert stykke kage på den lokale café.

Hotel Das Posthaus stubai & smart i Fulpmes om sommeren.

På det hyggelige Hotel Das Posthaus stubai & smart venter der os masser af afslappende stunder og hygge i haven eller på terrassen udenfor Alpin Resort Stubaierhof, som er søsterhotel til vores. 

Hotellet har eksisteret siden 1525 og er drevet af familien Deutschmann og deres søde personale, der sørger for at forkæle os under vores ophold. 

Ud over en dejlig halvpension, bliver der hver eftermiddag serveret en lille ”jausen”, som er er en snack bestående af salte eller søde lækkerier.

Glæd dig til at opleve hyggelige Fulpmes, der er indbegrebet af Tyrol.
Med høje bjerge og grønne bakker har vi sat de smukkeste rammer for en dejlig ferie.

Tag med på en seniorrejse i godt selskab. Hos Vitus Rejser kalder vi det for en I ro og mag-rejse.

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser?

Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med.

Læs mere om I ro og mag her

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 overnatninger i Midttyskland
  • 6 nætter i Fulpmes på Hotel Das Posthaus stubai & smart***
  • 8 x morgenmad (2.-9. dag)
  • 3 x frokost (1., 4. og 8. dag)
  • 8 x middag (1.-8. dag)
  • 6 x jausen (eftermiddags-snack)
  • Lille byvandring i Fulpmes
  • Besøg på Smedemuseet i Fulpmes
  • Med gondolen Kreuzjochbahn til tops til udsigtsplatformen Stubaier Blik
  • Byvandring i Sterzing
  • Byvandring i Rattenberg
  • Tur med traktortoget Serleszug
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Hund på bænk i Fulpmes gader omgivet af blomster.

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned:

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med. Læs mere om, hvad det betyder at rejse "I ro og mag" samt om kravene til din fysiske form under "Praktiske oplysninger" her på siden.

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder  ”I ro og mag”-rejser her.

Info

Udflugtsprogram

Der tages forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne. 

Praktiske informationer

Vigtig information om "I ro og mag"-rejser

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-rejse. Her skruer vi tempoet ned og tager ekstra hensyn. Vores koncept ”I ro og mag” finder du på enkelte datoer på udvalgte rejsemål.

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder  ”I ro og mag”-rejser her.

Tilpasset udflugtsprogram

På afgange med ”I ro og mag” har vi foretaget justeringer i programmet, så det passer bedre til dig, der ikke længere er så godt til bens. Vi holder eksempelvis lidt flere pauser på udflugterne og går i et roligt tempo, så alle kan være med. Hvor det er muligt, kører vi desuden med små turisttog gennem byerne i stedet for at tage på byvandring, ligesom at udflugtsmål kan blive ændret til et alternativ, hvis programmet er for strabadserende. Du skal dog kunne gå 500 meter uden pauser samt være forberedt på, at vi i løbet af en dag går 2-3 kilometer med pauser undervejs.

Udvalgte hoteller og skibe

De hoteller og skibe, vi benytter, er som udgangspunkt ikke handicapvenlige, men vi  har sørget for, at hovedparten ikke har for mange trapper samt har elevator og en god beliggenhed. 

En ekstra hjælpende hånd

Som en ekstra service vil der altid være to rejseledere med på vores ”I ro og mag”-rejser, så der er en ekstra hjælpende hånd. Du skal selvfølgelig stadig være selvhjulpen for at deltage på rejserne. 

Værd at vide om de forskellige rejseformer, når du rejser "I ro og mag"

Busrejser:

Vi gør opmærksom på, at du skal ind og ud af bussen flere gange i løbet af en dag, hvor der er 4-5 høje trin. På vores færgeoverfarter til blandt andet Tyskland er der elevator fra hvert dæk, men det er ikke muligt at få en eventuel medbragt rollator ud af bussens bagagerum og med op på passagerdækkene. Det er ikke tilladt at blive siddende i bussen under overfarten.

Flodkrydstogter:

Mange skibe har elevator, men på flere skibe går elevatoren ikke til soldækket. Her findes enten en trappe eller en trappe med dertilhørende stolelift. Dette fremgår under skibsbeskrivelsen på den enkelte rejse.
Når skibet lægger til kaj, kan det forekomme, at vi ligger uden på andre skibe i anden eller tredje række. Det betyder, at du skal gå over de andre skibe for at komme i land. Dette kan ikke altid undgås, samt at det ikke altid kan undgås, at man skal over soldækket for at komme i land.

Flyrejser:

Lufthavne kan være store, og der kan være langt at gå ud til gaten, ligesom at vi kan have mellemlandinger, hvor det er nødvendigt at gå gennem endnu en lufthavn. Vi anbefaler som altid at ankomme i god tid, så man uden for meget stress og jag, kan komme gennem check-in og sikkerhedskontrollen.

Har du spørgsmål til, om en given rejse passer til din fysiske form, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.