Østrig
NytårsrejserStorbyferieKulturrejser
Flyrejser

Wien · Nytårsgalla

Fra 15.999,- pr. person

4 dage

  • 2026:
  • dec
  • Nytårsgalla på Wiens rådhus
  • Undervisning i wienervals
  • Nytårskoncert på Schönnbrunn Slot
  • Centralt beliggende 4-stjernet hotel

Fejr nytår i kejserlige omgivelser, hvor musik, traditioner og feststemning går op i en højere enhed. Du får nytårsgalla på Wiens ikoniske rådhus, undervisning i wienervals og en stemningsfuld nytårskoncert på Schönbrunn Slot. 

"Wien, Du stadt meiner Träume". Sådan lyder titlen på den berømte kærlighedssang, som mange forbinder med den smukke by.

Og der er noget om snakken, for hvem drømmer ikke om at gøre sin entré på Wiens legendariske rådhus og danse vals under store lysekroner til tonerne af Strauss?

På denne rejse venter der dig en flot nytårsgalla på rådhuset, danseundervisning i wienervals, byvandring i centrum af Wien samt et besøg på Schönbrunn Slot, hvor vi skal nyde en klassisk nytårskoncert.

Vi bor stilfuldt og rigtig godt på det 4-stjernede Mercure Grand Hotel Biedermeier, der ligger dejligt centralt og i nærheden af mange af byens imponerende seværdigheder.

Program

Sammen med vores rejseleder flyver vi direkte med Austrian Airways fra København til Wien, hvor vi ankommer sidst på formiddagen. Her holder vores egen bus klar til at køre os til vores hotel. 

Vi skal bo på det dejlige Mercure Grand Hotel Biedermeier. Hotellet ligger i centrum af Wien blot 600 meter fra Wiener Ring og byparken med den berømte Kursalon og 400 meter fra stationen Wien Mitte.

Vel ankommet tager vi på byvandring gennem den gamle bydel i selskab med en dansktalende lokalguide. Her får vi indblik i Wiens fascinerende historie og arkitektur, der spænder fra de smalle, hyggelige stræder til det enorme kompleks af bygninger fra kejsertiden og den himmelstræbende domkirke Stephansdom.

Efter byvandringen er resten af eftermiddagen på egen hånd.

Mulighederne og fristelserne i byen er mange, og kaffe og Sachertorte på en rigtig wienercafé er næsten et must. Derudover er her et rigt handelsliv og et væld af gode restauranter.

Om aftenen samles vi på en lokal restaurant, hvor vi spiser middag. 

Inkluderede måltider: Middag.

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Wien t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Wien på Hotel Mercure Grand Hotel Biedermeier****
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 2 x middag (1. og 3. dag)
  • 1 x nytårsgalla på Wiens rådhus, inkl. gallamenu, drikkevarer, koncert, nytårsbal, fyrværkeri og sekt
  • Byvandring i centrum af Wien med lokal dansktalende guide
  • Danseundervisning på Elmayer danseskole
  • Udflugt til Schloss Schönbrunn, inkl. entré
  • Nytårskoncert med Schloss Schönbrunn Orchester med billetter i kategori A
  • Bus transport t/r fra hotellet til danseskolen (2. dag)
  • Bus transport t/r fra hotellet til rådhuset (2. og 3. dag)
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Oestrig Wien Nytaar Nytaarsgalla Raadhuset
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.

Bemærkninger

Dresscode

Bemærk, at der er dresscode til nytårsgalla på Wiens rådhus. Der forventes aftenkjole og smoking.