Sri Lanka
RundrejserRejsenyheder
Flyrejser

På opdagelse i Sri Lanka

Fra 20.499,- pr. person

13 dage

  • 2025:
  • okt
  • 2026:
  • feb
  • mar
  • Togtur med Højlandsekspressen
  • Besøg i teplantage
  • Fotosafari i Minneriya National Park
  • Fire nætter ved strandparadiset Bentota

Sri Lanka er et skatkammer af tropisk natur, gyldne strande og skjulte kulturskatte. På denne eksotiske rundrejse bor vi i en perlerække af forskelligartede byer på nøje udvalgte hoteller. Med et varieret udflugtsprogram har vi desuden sørget for, at du får et grundigt indblik i det fascinerende lands historie, natur og kultur. 

Kort og ruteplan til rejsen På opdagelse i Sri Lanka med Vitus Rejser.

I Sri Lanka varierer landskabet fra fladt lavland til frodigt højland, og en mangefacetteret natur der danner rammen om et helt utroligt og unikt dyreliv.

Landet er også velsignet med en rig kultur, hvilket vi vil erfare, når vi besøger de imponerende monumenter og templer fra den buddhistiske og hinduistiske verden.

Srilankanerne er en farverig og venlig befolkning, og alle steder bliver vi budt velkommen med et smil og et ”ayubowan”, som betyder ”må du leve længe”.

De er ærlige, stolte af deres land og glæder sig til at byde dig velkommen.

Dambullatemplet i Sri Lanka.

Vi indleder rejsen i Sri Lankas pulserende hovedstad Colombo, inden vi forlader kysten og kører ind i landet til en fredfyldt ferieoase beliggende ved bredden af Dambulla-søen.

Herfra tager vi på fotosafari i Minneriya National Park, hvis hovedattraktion er områdets mange elefanter. Vi besøger også den ikoniske Løveklippe, Sigiriya, som i det 5. århundrede var en imponerende kongelig by og fæstning.

Vi fortsætter til Sri Lankas hjerte og landets kulturelle hovedstad, Kandy, der er beliggende i frodige bjerge omgivet af teplantager. Byen er mest berømt for Sri Dalada Maligawa, Tandens Tempel, som siges at huse en af Buddhas tænder, hvorfor det er et af de helligste steder for buddhister over hele verden.

Teplantager på terrasser på skråningerne i Sri Lanka.

Vi skal selvfølgelig også opleve Sri Lankas højland med teplantager så langt øjet rækker. Vi kommer tæt på de flittige teplukkende kvinder og smager på den verdensberømte Ceylon-te, der er kendt for sin høje kvalitet og fyldige smag. 

Vi fortsætter til den charmerende bjergby Nuwara Eliya, som i folkemunde har tilnavnet Little England. Byen blev af briterne i kolonitiden brugt som et tilflugtssted fra lavlandets varme. 

Rejsen afslutter vi med et par afslappende dage på sydvestkysten i den idylliske by Bentota, hvor vi bl.a. besøger den gamle hollandske koloniby Galle, der oser af historie og charme. I Bentota vil der også være tid til afslapning og eventyr på egen hånd. 

To elefanter i solnedgangen på Sri Lanka.

Rejseforedrag

Ved køb af denne rejse er der inkluderet et inspirerende foredrag om rejsen, hvor du kan hilse på rejselederen og måske allerede her møde dine medrejsende.

Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med tid og sted ca. et par måneder før, du skal ud på din drømmerejse.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Colombo t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • 1 nat i Colombo på The Kingsbury****
  • 2 nætter i Dambulla på Amaya Lake****
  • 1 nat i Kandy på Amaya Hills****
  • 2025: 2 nætter i Nuwara Eliya på The Golden Ridge Hotel****
  • 2026: 2 nætter i Nuwara Eliya på Araliya Green Hills****
  • 4 nætter i Bentota på Hotel EKHO Surf***+
  • 1 nat i Negombo på Jetwing Sea****
  • 10 x morgenmad (3.-12. dag)
  • 1 x frokost (2. dag)
  • 10 x middag (3.-12. dag)
  • Panoramatur i Colombo
  • Fotosafari i jeeps i Minneriya National Park
  • Entré til Polannaruwa ruinby
  • Udflugt til Sigiriya-klippen
  • Besøg i Dambulla grottetempel
  • Besøg i Tandens Tempel i Kandy
  • Besøg i teplantage
  • Byrundtur i Nuwara Eliya
  • Byrundtur i Galle med besøg på Galle-fortet
  • Obligatoriske drikkepenge til lokalguide og chauffør, værdi ca. kr. 300,-
  • Rejseforedrag inden afrejse
  • Engelsktalende lokalguide på hele rejsen
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Vigtig information om din rejse til Sri Lanka

Bagage

På Qatar Airways må du medbringe 30 kg i indtjekket bagage samt 7 kg i håndbagage mål 50 x 37 x 25 cm (længde + bredde + dybde).

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge i Sri Lanka. Typisk giver man LKR 100, hvis man får hjælp til sin kuffert og på restauranter cirka LKR 200. Det er en privat sag, om man ønsker at give drikkepenge. Der er inkluderet drikkepenge på rundrejsen til chauffør og lokalguide.

Elektricitet

220 V. Stikkene er anderledes end i Danmark. Vi anbefaler, at man medbringer adapter.

Flyselskab

På denne rejse flyver vi med Emirates med mellemlanding i Dubai. Dubai lufthavn er stor og flot. Man kan med fordel gøre gode indkøb her, blandt andet smykker.

Indkøb

Der kan med fordel købes kunsthåndværk, silke, ædelsten, tøj, krydderier og urtemedicin.

Klima

Colombo: Ca. 27 ­°C.
Sigiriya: Ca. 31 ­°C.
Kandy: Ca. 28 ­°C.
Nuwara Eliaya: Ca. 23 ­°C. 
Bentota: Ca. 29 ­°C.

Pas

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomsten. Ligeledes skal der være 2 blanke sider i dit pas overfor hinanden. 

Telefon

Mobilen virker i Sri Lanka.

Tempelbesøg

Fodtøj stilles uden for templerne. I tempelområder og i selve templerne går man på bare fødder uden strømper. Medbring derfor gerne sandaler, som er lette at få af og på. Kvinder skal have tildækket skuldre.

Tidsforskel

I vores sommertid er Sri Lanka 3,5 time foran os (+3,5) og i vores vintertid 4,5 time (+4,5).

Vaccinationer

Der kræves ingen. Statens Seruminstitut og Rejseklinikken anbefaler dog visse vaccinationer. Se eventuelt www.rejseklinikken.dk eller www.vaccination.dk. 

Vi anbefaler, at egen læge kontaktes ca. 6 uger før afrejse for nærmere information. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation.

Valuta

Sri Lankanske Rupee (LKR). 100 LKR = 2,43 DKK (december 2024). Langt de fleste internationale kreditkort kan anvendes. Dog anbefales det, at man har nogle kontanter på sig til brug ved taxi kørsel, evt. drikkepenge og til indkøb i mindre butikker.

Visum

For danske statsborgere er der visumpligt til Sri Lanka. Visum koster USD 50 per person. Du skal søge forhåndsregistrering via https://www.eta.gov.lk/slvisa/

Du skal også medbringe et vellignende foto af dig selv (pasfoto) ved indrejse til Sri Lanka.

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.