Polen
Busrejser

Barlinek & Det Idylliske Polen

Fra 4.999,- pr. person

5 dage

  • 2026:
  • maj
  • jun
  • jul
  • aug
  • sep
  • okt
  • Sejltur på Barlinek Sø
  • Udflugt til Stettin
  • Hotel lige ned til søen
  • Danse- og musikaften på hotellet

Rejs med til det idylliske Polen, og glæd dig til at bo på hyggeligt hotel direkte ved søbredden og i smukke grønne omgivelser i den lille by Barlinek -  et fantastisk udgangspunkt for at nyde både områdets natur og spændende udflugter. Alle udflugter, halvpension, to frokoster, grillaften og danseaften er inkluderet i prisen. 

Kort og ruteplan på rejsen til Barlinek i Polen med Vitus Rejser.

Barlinek ligger blot 350 kilometer fra Rostock i et smukt naturområde med mere end 50 søer. Allerede i 1800-tallet var byen et yndet udflugtsmål for velhavere fra Berlin, der ville ud i naturen og nyde de smukke omgivelser.

Med vores hotels fremragende beliggenhed ved søen har vi også alle muligheder for at nyde landskabet, fuglelivet og de grønne omgivelser samtidig med, at byens centrum og torvet blot er 300 meter væk. 

Under opholdet byder hotellet både på en aften med musik, en danseopvisning med unge dansere fra byen og hvis vejret tillader det en grillaften i den hyggelige have ved søen. Derudover tager vi på spændende og hyggelige udflugter, der selvfølgelig er inkluderet i prisen.

Glæd dig blandt andet til en sejltur på søen, et besøg på et af områdets specialbryggerier og en udflugt til den altid livlige handelsby Stettin.

Her bliver der både tid til shopping og et besøg på byens flotte teknik- og transportmuseum. Kort sagt en rejse, der byder på masser af oplevelser i idylliske og smukke omgivelser. 

Både ud- og hjemrejsen er med Scandlines via Gedser og Rostock, så du får den mest behagelige rejserute til Polen - en selvfølge, når du rejser med Vitus. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • Færge Danmark-Tyskland t/r
  • 4 nætter på Hotel Barlinek***
  • 5 x morgenmad (1.-5. dag)
  • 2 x frokost (2. og 4. dag)
  • 4 x middag (1.-4. dag)
  • Danse- og musikaften på hotellet
  • Fri adgang til hotellets Spa & Wellness Center
  • Lille byvandring i Barlinek
  • Bryggeribesøg
  • Besøg i Gorzow
  • Byrundtur i Stettin og besøg på teknik- og transportmuseum, inkl. entré
  • Sejltur på Barlinek Sø
  • Udflugt til parken i Przelewice
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Polen Barlinek Hotel Soen.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.