Polen
StorbyferieKulturrejser
Flyrejser

Krakow · Storbyferie

Fra 5.999,- pr. person

5 dage

  • 2026:
  • aug
  • sep
  • okt
  • Godt beliggende hotel
  • Udflugt til Auschwitz-Birkenau
  • Luft i programmet og tid på egen hånd

Krakow er Polens smukkeste storby og en af Europas bedst bevarede middelalderbyer. Vi bor centralt og skal blandt andet  opleve Wawel-katedralen, den storslåede markedsplads, den jødiske bydel og selvfølgelig Oskar Schindlers fabrik. Vi tager også på en tankevækkende udflugt til koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau.

Brolagte gader, charmerende byhuse, en storslået markedsplads og et gammelt slot, der rejser sig på en stejl klippe ved den snoede flod.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Krakow har det hele og meget mere til. Byen blev skånet under 2. verdenskrig og er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer.

Omkring den gamle bykerne er de historiske befæstninger omdannet til grønne parker, og i de flotte historiske købmandspalæer frister i dag et væld af caféer, restauranter og små specialbutikker.

Vi bor centralt i forhold til byens største seværdigheder, som blandt andet den gamle bydel og jødiske bydel. 

Du kan glæde dig til et spændende udflugtsprogram, hvor vi blandt meget andet ser slotshøjen, besøger Wawel-katedralen, går på opdagelse i de gamle gader og ser nærmere på den storslåede markedsplads, hvor den centrale markedshal, udsøgte restauranter, fortovscaféer og hestevogne sørger for en altid livlig og helt unik atmosfære.

I den jødiske bydel Kazimierz besøger vi Krakows ældste synagoge og ser, hvordan området i dag er blomstret op og byder på en helt unik blanding af gammelt og nyt.

Her smelter historien sammen med nutiden i trendy butikker og udsøgte spisesteder med jødiske specialiteter. Det var også her, at Oskar Schindler havde sin emaljefabrik, og hvor en del af filmen Schindlers Liste er optaget. 

Vi besøger Schindlers fabrik og får en rundvisning i de historiske omgivelser, der på en og samme tid fortæller om et dystert kapitel af verdenshistorien og om håb med historien om Oskar Schindlers handlinger.

På en tankevækkende udflugt besøger vi også koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau lidt udenfor byen.

Som et ekstra tilbud har du mulighed for at tage med på udflugt til de helt unikke saltminer i Wieliczka, der ofte omtales som verdens største underjordiske kunstmuseum. Her har minearbejder i århundreder skabt skulpturer, monumenter og sågar en helt kirkerum formet i salt.  

Krakow er på alle måder byen, hvor historien og en blomstrende nutid smelter sammen og skaber en unik atmosfære sprudlende af liv.

Program

Vi flyver med Norwegian eller SAS fra København og ankommer til Krakow om formiddagen. I lufthavnen bliver vi hentet af vores bus, der kører os til hotellet.

Vi på et moderne hotel beliggende ca. 600 meter fra Oskar Schindlers fabrik og blot ca. en kilometer i gåafstand fra den jødiske bydel.

Vores værelser er først klar om eftermiddagen, så vi stiller bagagen i et aflåst rum på hotellet og begiver os herefter på opdagelse for at lære omgivelserne at kende.

Fra hotellet tager vi sporvognen til Wawelhøjen, hvor det gamle slot var residens for de polske konger i mere end 500 år. Hele området emmer af historie, og midt i slotsområdet besøger vi den imponerende Wawel-katedral, der var de polske kongers gravkirke. Fra højen kan vi også nyde den smukke udsigt over Wislafloden og den gamle by, der breder sig for foden af slottet. 

Vi fortsætter ad den gamle kongevej og begiver os gennem Krakows historiske gader med de smukke og velbevarede palæer og borgerhuse, himmelstræbende kirker og et levende bymiljø med specialbutikker og et rigt udvalg af spisesteder og caféer.

Byens absolutte samlingspunkt er den store og smukke markedsplads Rynek, hvor markedshallen stadig i dag bugner af fristelser, mens Mariakirkens knejser mod himlen med sine to tårne og imponerende facade.  

Om eftermiddagen er der god tid på egen hånd til at fortsætte oplevelserne i byen eller måske nyde en stille stund på hotellet, inden vi om aftenen mødes og spiser middag på en restaurant.  

Inkluderede måltider: Middag.

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Krakow t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter i Krakow på Aparthotel Lwowska 1****
  • 4 x morgenmad (2.-5. dag)
  • 1 x frokost (3. dag)
  • 1 x middag (1. dag)
  • Byvandring i Krakow
  • Besøg i Wavel-katedralen, inkl. entré og sporvognsbillet
  • Byvandring i det jødiske kvarter
  • Besøg i synagoge, inkl. entré
  • Besøg og rundvisning på Schindlers fabrik, inkl. entré og sporvognsbillet
  • Udflugt til Auschwitz og Birkenau, inkl. rundvisning
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Fortovsrestaurant på markedspladsen i Krakow i Polen.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 20 deltagere).