Krakow & Zakopane
7 dage
På denne rejse oplever vi det bedste af Polen med de flotteste bjerglandskaber og den smukkeste storby. Vi bor ved foden af de storslåede Tatrabjerge, sejler med tømmerflåder gennem kløften Dunajec, besøger træbyen Chocholow, ser de enestående saltminer i Wieliczka og går på opdagelse i Krakows historiske gamle gader.
Det sydlige Polen er en sand skatkiste af oplevelser, der byder på storslåede bjerge, hyggelige landsbyer, brusende floder og en rig kulturarv, der skinner igennem overalt.
Tatrabjergenes højeste tinder når op i over 2.500 meters højde, og hele området er i dag en beskyttet nationalpark med mere end 300 bjergtinder og 200 søer, der er rester af istidens gletsjere.
Vi bor de første fire nætter i en af de frodige grønne dale tæt på områdets største by Zakopane og lige ved foden af de højeste bjerge. Herfra tager vi på opdagelse i Tatrabjergene, sejler gennem den smukke Dunajeckløft på traditionelle tømmerflåder, besøger den helt specielle trælandsby Chocholow, og desuden får vi mulighed for at tage med svævebane til de bedste udsigtspunkter eller vandre i de smukkeste dale.
Rejsen runder vi af med to nætter i den gamle kongeby Krakow, der har undgået krigens ødelæggelser og står helt intakt som et stykke unik og levende historie. Vi bor tæt på Oskar Schindlers fabrik og helt centralt i forhold til byens største attraktioner. Vi besøger selvfølgelig Wawel-højen, med det historiske slot, og vi besøger selvfølgelig også den store katedral og tager på byvandring i de gamle gader. På rejsens sidste aften spiser vi middag i det charmerende jødiske kvarter Kazimierz og stifter samtidig bekendtskab med den traditionelle klezmermusik, som bruges som dansemusik til festlige lejligheder.
En rejse, der kort sagt byder på det bedste af Polens natur og historie.
Program
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Krakow t/r
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 359,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 4 nætter i Zakopane på Hotel Zakopane Wellness & Spa***
- 2 nætter i Krakow på Aparthotel Lwowska 1****
- 6 x morgenmad (2.-7. dag)
- 2 x frokost (1. og 5. dag)
- 4 x middag (1. - 4. dag)
- 1 x jødisk middag, inkl. klezmermusik (6. dag)
- Besøg i Chocholow, inkl. ostesmagning
- Panoramatur med tandhjulsbane til Gubalowka, inkl. entre og lokalbus t/r
- Udflugt til Dunajec og Szczawnica
- Sejltur på Dunajec-floden i traditionelle tømmerflåder
- Rundvisning med lokalguide i Saltminerne i Wieliczka, inkl. entré
- Byvandring i Krakow, inkl. besøg i Wavel-katedralen
- Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er rejser til Polen noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- sep
- okt
- 2025:
- maj
Krakow · Storbyferie
Krakow er Polens smukkeste storby og en af Europas bedst bevarede middelalderbyer. Vi bor centralt i den gamle by, hvor vi blandt andet skal opleve katedralen, den storslåede markedsplads, den jødiske bydel og selvfølgelig Oskar Schindlers fabrik. Vi tager også på udflugt til Auschwitz.
Fra 4.599,-
- 2024:
- dec
Krakow · Julemarked
Indled den søde juletid med en julemarkedstur til Polens måske smukkeste by. Vi bor tæt på det hele i nærheden af Krakows charmerende og flotte gamle bydel.
Fra 4.599,-
- 2024:
- dec
Barlinek · Juleshopping
Populær og hyggelig juleshopping-rejse til den lille by Barlinek i Polen. Vi bor ved søbredden på vores gode Hotel Barlinek. Her er en hyggelig stemning, og sammen nyder vi den gode mad og juleshopper til fordelagtige priser.
Fra 3.899,-
- 2024:
- sep
- okt
Barlinek & Det Idylliske Polen
Rejs med til det idylliske Polen, og glæd dig til at bo på hyggeligt hotel direkte ved søbredden og i smukke grønne omgivelser i den lille by Barlinek - et fantastisk udgangspunkt for at nyde både områdets natur og spændende udflugter. Alle udflugter, halvpension, to frokoster, grillaften og danseaften er inkluderet i prisen.
Fra 4.699,-