Portugal
RejsenyhederKulturrejserMad- og vinrejser
Flyrejser

Portugal · Porto & Dourodalen

Fra 15.999,- pr. person

8 dage

  • 2026:
  • aug
  • okt
  • Livsnyderrejse kun med Vitus Rejser
  • Tre vingårdsbesøg med smagning
  • Sejltur på og togtur langs Douro-floden
  • Direkte fly København-Porto

Tag med på en rejse gennem Nordportugals kultur, natur og vintraditioner. Fra portvinsbyen Porto til Dourodalens idylliske vinmarker oplever vi historiske byer, fortryllende landskaber, og naturligvis besøger vi nogle af områdets mest ikoniske vindistrikter. En rejse fyldt med velsmag, god stemning og unikke oplevelser.  

Rejsen starter i Porto, hvor Douro-floden munder ud efter 900 kilometers løb fra Spanien.

Dalen, der er på UNESCOs Verdensarvsliste, er et af Europas smukkeste landskaber og verdens ældste vinområder. Her kombineres natur, historie og vin i en unik oplevelse.

I Porto, portvinens hovedstad, udforsker vi Ribeira-bydelen med farverige huse, smalle gader og caféer langs floden. Byen er fyldt med liv og kultur.

Turen går videre til Aveiro, kaldet Portugals Venedig, med kanaler og traditionelle både. Herefter venter en betagende togtur langs Douro-floden blandt vinmarker og klippeskråninger.

Vi tager også på en lille sejltur på floden, hvor vi får et andet perspektiv på dalens ro og skønhed. Vi besøger desuden tre vingårde, de såkaldte Quintas, hvor vi lærer om og smager vine med lokale specialiteter.

Opholdet i Peso da Régua, midt i dalen, byder på en atmosfære, hvor vin, kultur og historie mødes. Byen har været Douro-dalens centrum i århundreder.

Rejsen er planlagt i foråret og efteråret. Om foråret er dalen frodig og grøn, om efteråret gylden og malerisk. Uanset årstid vil du blive betaget af naturens pragt.

Program

Vi flyver med Norwegian direkte til Porto, Portugals næststørste by, hvor vi ankommer om morgenen. 

Fra lufthavnen kører vi først en panoramatur i portvinens by Porto, hvorefter vi bliver sat ved markedet Mercado do Bolhão, som ligger i en smuk Beaux-Arts-bygning. 

Markedet er genåbnet i september 2022 efter en omfattende renovering, og i de historiske rammer får vi et godt indblik i de lokales dagligdag. Du får tid på egen hånd til at nyde atmosfæren og gå på opdagelse blandt de mere end 80 boder, der sælger alt fra frisk fisk og kød til blomster og krydderier.

Udenfor findes flere butikker samt restauranter og caféer, hvor du eventuelt kan nyde rejsens første frokost på egen hånd. 

Når vi mødes igen, går vi sammen med rejselederen ned igennem Portos historiske bydel, hvor vi undervejs ser det berømte kirketårn  
Clérigos. Vi kommer også forbi Santa Clara-kirken fra 1457, som ses udefra. Kirken er klassificeret som et nationalmonument og er at finde på UNESCO's Verdensarvsliste. 

Vi fortsætter forbi Portos katedral gennem en labyrint af smalle gyder ned til Ribeira-pladsen, hvor vi skal nyde den unikke atmosfære langs Douro-floden. 

Herfra har vi udsigt til Portos ikoniske vartegn, broen Ponte de Dom Luís I, som forbinder Porto med Vila Nova de Gaia over Douro-floden. Broen blev åbnet i 1886 og vidner om datidens mageløse ingeniørbedrifter. 

Vi slutter eftermiddagens oplevelser ved det imponerende Bolsa-palads (Børsen) fra 1800-tallet, der er kendt for sit overdådigt udsmykkede arabiske værelse.

Her møder vi vores bus, der kører os de sidste få kilometer til vores charmerende hotel ved Douro-flodens bred. 

Aftenens middag nyder vi sammen i hotellets restaurant. 

Inkluderede måltider: Middag.

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København Porto t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 4 nætter på Hotel Vila Gale Porto Ribeira****
  • 3 nætter på Hotel Reuga Douro****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 4 x frokost (4.-7. dag)
  • 5 x middag (1. og 4.-7. dag)
  • Byrundtur i Porto i bus og til fods
  • Byvandring i Portos historiske bydel
  • Besøg i Aveiro - Portugals "Venedig"
  • Togtur langs Douro-floden fra Porto til Pocinho
  • Besøg i Côa-museet med palæolitisk klippekunst
  • Sejltur på Douro-floden
  • Besøg ved Pinhão togstation
  • Udflugt til Lamego med besøg i Santuário de Nossa Senhora dos Remédios inkl. entré
  • Besøg på Quinta da Pacheca inkl. vinsmagning og frokost (5. dag)
  • Besøg på Quinta da Avessada inkl. rundvisning og vinsmagning og frokost (6. dag)
  • Besøg på Quinta da Aveleda inkl. vinsmagning og let tapasfrokost (7. dag)
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.