Portugal
RejsenyhederSinglerejserLangtidsrejser
Flyrejser

Algarvekysten & Portimão · Singlerejse

Fra 15.999,- pr. person

15 dage

  • 2027:
  • jan
  • feb
  • To ugers ferie
  • Smukt beliggende hotel
  • Stort udflugtsprogram
  • Halvpension

Tag med på en skøn singlerejse til Algarvekysten, som regnes blandt Portugals smukkeste og mest varierede kystområder. Vores base er Portimão, hvor vi bor tæt på Atlanterhavet med udsigt over kystlandskabet. Vi har inkluderet halvpension og flere spændende udflugter.

Kort over Portugal og singlerejse til Algarvekysten og Portimão med Vitus Rejser.

Algarve er i sandhed et historisk og kulturelt smeltepunkt. Gennem årtusinder har romere, maurere, kristne kongedømmer og søfartsnationer sat deres præg på regionen, der strategisk har været et knudepunkt mellem Middelhavet, Atlanterhavet og Nordafrika.

Den fremmede indflydelse ses overalt i arkitekturen, bystrukturen, håndværket, landbruget og de lokale traditioner. Sporene går helt tilbage til romertiden og den mauriske epoke, hvor Algarve var en del af Al-Andalus.

Glæd dig til at opleve romerske ruiner, middelalderbyer, hvide landsbyer, historiske fæstninger og kystbyer med tydelige spor af opdagelsestidens søfartshistorie, alt sammen indrammet af et enestående landskab med klippekyster, sandstrande, floddale og bakkede landskaber.

Strand nær Portimão i Portugal.

Vi bor i Portimão ved Algarvekysten, tæt på Praia da Rocha, som regnes blandt de smukkeste kyststrækninger i hele Portugal.

Byen byder på en afslappet sydlandsk stemning med hyggelige gader, restauranter, caféer, promenader og maritime miljøer. Turim Presidente Hotel danner en behagelig ramme om opholdet med gode muligheder for ro, afslapning og udsigt til Atlanterhavet.

I rejsen er der inkluderet et varieret udflugtsprogram, som giver indblik i Algarves natur, kultur og historie.

Har du lyst til endnu flere oplevelser, er der også mulighed for at tilkøbe ekstraarrangementer, som åbner for endnu flere sider af regionen, fra kulturbyer og historiske monumenter til vilde naturoplevelser og autentiske lokale traditioner.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Faro t/r, inkl. indchecket bagage
  • Alle flyskatter og -afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 14 nætter i Portimão på Turim Presidente Hotel****
  • 14 x morgenmad (2.-15. dag)
  • 1 x frokost (13. dag)
  • 14 x middag (1.-14. dag)
  • Byvandring i Portimão
  • Udflugt til Faro inkl. entré til katedralen med lokalguide
  • Udflugt til Olhão med lokalguide
  • Udflugt til Tavira med lokalguide
  • Udflugt til Silves med lokalguide
  • Udflugt til Lagos inkl. entré til Santo Antionio-kirken med lokalguide
  • Udflugt til Sagres inkl. entré til fortet med lokalguide
  • Besøg på keramikværksted i Porches
  • Vinsmagning på lokal vingård
  • Besøg på korkfabrik
  • Besøg på traditionelt bageri
  • Besøg på folkemuseet Museu de Traje São Bras
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Kulørte huse ved Portimão i Portugal.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.

Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.

Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.

I ro og mag

Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.

Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.

Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.

Bemærkninger

Der tages forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 10 deltagere).

Kommende datoer

Du kan snart bestille plads på denne rejse med afrejse den 13/3 2027. 

Ønsker du at få besked, når rejsen er klar til bestilling, så send os en mail på info@vitus-rejser.dk.