Costa Tropical & Almuñécar · Jul
Fra 8.999,- pr. person
8 dage · 15 dage
- 2026:
- dec
- Jul i Sydspanien
- 4-stjernet hotel
- Heldagsudflugt til Granada
- Forlæng opholdet og fejr nytåret med
Vi kan varmt anbefale at fejre spansk jul på Costa Tropical. December er en dejlig tid i Sydspanien, og her nyder vi juledagene ved den charmerende by Almuñécar på et skønt 4-stjernet hotel, hvor vi har inkluderet halvpension med vin.

Forkæl dig selv med en juleferie under varmere himmelstrøg på Sydspaniens tropiske kyst, hvor temperaturen typisk ligger omkring 15 grader.
Julemåneden i Spanien er traditionsrig; gaderne er udsmykket med julepynt, og rundt omkring findes små, hyggelige julemarkeder, krybbespil og meget mere.
I Spanien varer julen længe, for her slutter højtiden faktisk først på Helligtrekongersdag den 6. januar, hvor de tre vise mænd kommer med gaver til alle artige børn.
Den smukke kyststrækning Costa Tropical er indgangsporten til mange af Andalusiens maleriske, hvide byer. Vi bor ved den idylliske by Almuñécar, som rummer mere end 3.000 års historie og ligger beskyttet af bjergkæder med udsigt til det azurblå Middelhav.
Nyd livet på byens hyggelige torv, eller gå en tur gennem de stejle, krogede gader forbi hvidkalkede huse med blomsterdekorerede balkoner.

Vi bor skønt på det 4-stjernede Hotel Bahía Tropical i værelser med balkon, hvor du kan slappe af og nyde de lune decembertemperaturer.
Juleaften bliver der arrangeret gallamiddag for os, og juledag nyder vi en traditionel, spansk julefrokost på en hyggelig lokal restaurant i Granada.
Derudover har vi sammensat et spændende udflugtsprogram, hvor vi oplever områdets natur og stemningsfulde byer.
Foretrækker du at tilbringe både jul og nytår på Costa Tropical, er der mulighed for at forlænge opholdet.
God jul - Feliz Navidad!
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Málaga t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 eller 14 nætter på Hotel Bahía Tropical****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag) eller 14x morgenmad (2.-15. dag)
- 1 x frokost (5. dag)
- 7 x middag, inkl. 1/2 fl. vin og vand (1.-7. dag) eller 13 x middag (1.-10. dag og 12.-14. dag)
- Kun 15-dages-rejsen: 1 x nytårsgallamiddag, inkl. vin og vand samt fri bar fra kl. 00.00-03.00 (11. dag)
- 1 x entré til hotellets spa
- Byvandring i Almuñécar
- Udflugt til bjergområdet Las Alpujarras
- Besøg på skinketørreri
- Heldagsudflugt til Granada
- Udflugt til Nerja og den hvide landsby Frigiliana
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er julerejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- dec
Guadalquivir · Julekrydstogt i Andalusien · All Inclusive
Oplev det populære og fascinerende Andalusien på en anderledes måde, når vi stævner ud på et magisk julekrydstogt på Spaniens næstlængste flod Guadalquivir. På dette skønne togt oplever vi Sydspaniens berømte byer, der er fyldt med historie og fascinerende monumenter, og krydrer rejsen med smuk julepynt og duften af ristede kastanjer i de gamle hyggelige gader.
Fra 14.499,-

- 2026:
- dec
Seinen · Julekrydstogt
Oplev en fortryllende jul på Seinen på et stemningsfuldt krydstogt, fyldt med historie og festlige traditioner. Flodkrydstogtet bringer os fra Paris til Les Andelys og Honfleur, og juleaften tilbringer vi i Normandiets historiske hovedstad, katedralbyen Rouen. Ombord på vores flotte skib MS Renoir nyder vi all inclusive, hyggelig julestemning og hinandens gode selskab.
Fra 13.499,-












