På opdagelse i Andalusien
Fra 12.999,- pr. person
10 dage
- 2026:
- okt
- Klassisk rundrejse
- 4-stjernede hoteller
- Alhambra inkl. entré
- En hel dags afslapning ved havet
Tag med på opdagelse i Andalusien, hvor vi dykker ned i regionens sjæl, livsglæde, kunst og arkitektur i byerne Granada, Úbeda, Baeza, Córdoba, Sevilla og Ronda. Glæd dig til en spændende rundrejse, med blandt andet besøg på Alhambra, ophold på hulehotel og tid til afslapning ved Middelhavet.

Bienvenido - velkommen til et ægte spansk eventyr! Spanien er muligvis en turistmagnet, men landet er også et af Europas mest betydningsfulde kulturlande med en rig og fascinerende historie.
Andalusien udgør en broget mosaik med bidrag fra grækere, fønikere, romere, gotere, maurere og sigøjnere, der alle har påvirket den lokale, spanske kultur.
Her finder vi idylliske hvidkalkede landsbyer strøet ud over det billedskønne landskab, og der venter os kulturrige storbyer, velsmagende vine og et skønt sydspansk køkken.

På denne spændende rundrejse oplever vi ældgamle traditioner, afvekslende skønhed, besøg ved nogle af Spaniens største seværdigheder, og så besøger vi også den spændende huleby Guadix.
På rejsen er der ligeledes tid til fordybelse og afslapning på et dejligt 4-stjernet hotel ved havet på Costa Tropical.
Velkommen til denne populære og inspirerende rundrejse til smukke og mangefacetterede Andalusien!

Vi flyver om morgenen med SAS eller Norwegian fra København til Málaga, hvor vi modtages af vores lokale, dansktalende rejseleder.
Med bus kører vi til foden af bjergkæden Sierra Nevada til vidunderlige Granada, hvor vi skal bo de tre første nætter.
Efter indkvartering er der lidt tid på egen hånd inden vi mødes igen til fælles middag i hotellets restaurant.
Inkluderede måltider: Middag.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Málaga t/r, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 3 nætter i Granada på Hotel Los Ángeles****
- 1 nat i Guadix på hulehotellet Cuevas Pedro Antonio de Alarcón
- 1 nat i Baeza på Hotel TRH Baeza****
- 2 nætter i Sevilla på Hotel Sevilla Macarena****
- 2 nætter på Costa Tropical på Hotel Bahia Tropical****
- 9 x morgenmad (2.-10. dag)
- 1 x frokost (6. dag)
- 5 x middag , inkl. ¼ fl. vin og vand (1., 4., 5., 8. og 9. dag)
- Byvandring i Granada
- Besøg på Alhambra og Generalife, inkl. entré
- Besøg i hulemuseet i Guadix, inkl. entré
- Byvandringer i Úbeda og Baeza
- Besøg i olivenoliemølle inkl. entré
- Besøg i moskéen La Mezquita, inkl. entré
- Byvandring i Córdoba
- Byrundtur i Sevilla
- Byvandring i Ronda
- Engelsktalende lokalguide i Granada, Ubeda, Baeza, Sevilla, Cordoba og Ronda
- Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er i almindelig god fysisk form, selvhjulpen og godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo svarende til ca. 4 kilometer på 1 time.
Undervejs på rejsen og på udflugterne kan der både være trapper, små bakker, op- og nedstigninger, brosten eller på anden vis ujævnt eller glat underlag.
Af hensyn til gennemførelsen af rejsens program med udflugter og besøg på rejsemålet, samt ikke mindst af hensyn til medrejsende, er det derfor vigtigt at være selvhjulpen og i stand til at holde trit med rejsens tempo.
I ro og mag
Er du mindre godt gående, har du brug for hyppige pauser, eller har du på anden vis nedsat mobilitet, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”.
Her er programmet stadig fyldt med gode oplevelser, men tilpasset dig, der ikke er så godt til bens, ligesom du på disse rejser kan medbringe f.eks. rollator eller andre hjælpemidler, så du kan få en god rejseoplevelse.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan deltage på en given rejse, er du altid velkommen til at ringe og spørge os.
Ekstraarrangementer
Ekstraarrangementet skal bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).
Er du nysgerrig efter mere?

Rundrejser
På en rundrejse med Vitus Rejser kommer du tæt på andre kulturer, store oplevelser og lokale smagsindtryk. Du besøger og overnatter flere forskellige steder undervejs og får dermed et mere varieret indblik i det land, du rejser i. Det gør rundrejser til et oplagt valg for dig, der gerne vil opleve mere på én og samme ferie.
Læs mere
Kulturrejser
Vitus Rejser har over 50 års erfaring i at tilbyde grupperejser, hvor fællesskabet danner grundlag for den gode rejseoplevelse. Få store kulturoplevelser på vores rejser, hvor du altid får spændende udflugter, gode hoteller og dansktalende rejseleder.
Læs mere






