Togrejse · Stockholm · Julemarked
Fra 4.499,- pr. person
4 dage
- 2024:
- nov
- dec
På denne rejse kører vi med tog til Stockholm og bor fire dage på et dejligt 4-stjernet hotel i centrum. Vi skal opleve magisk julestemning i Gamla Stan og besøge flere af Stockholms skønne julemarkeder. Vi får rundvisning på det imponerende Stadshus, og vi har også inkluderet en sporvognsbillet, så det er let at komme rundt til de fine, velduftende og hyggelige julemarkeder i Stockholm.
Findes der bedre måder at komme i julestemning på, end at gå rundt mellem velduftende boder med en julekage i den ene hånd og et glas dampende varm gløgg i den anden hånd? Netop derfor skal du tage med på denne skønne togrejse til et juleudsmykket Stockholm.
Når mørket falder på midt på eftermiddagen, tændes den hyggelige julebelysning i gaderne. De mange caféer og restauranter lokker os indenfor i stemningsfyldte og fint pyntede lokaler, med varme drikke og andre lækkerier.
Ved juletid fyldes Stockholms gader og torve med hyggelige julemarkeder, hvor du kan smage lokale delikatesser, finde smukke dekorationer og klassik svensk håndarbejde, måske du endda møder ”tomten,” det svenske svar på vores julenissen.
På en måde begynder optakten til julen i Stockholm officielt, når der i november, når der trykkes på knappen og gader og pladser lyses op med omkring en million lys, der danner former som rensdyr, engle og utallige andre julemotiver.
Et andet sikkert tegn på, at julen er på vej, er Nordiska Kompaniets juleskilt. Siden 1902 har det historiske stormagasin fyldt sine butiksvinduer med fantasifulde julelandskaber - hvert år med et nyt tema.
Skansen holder sit eget julemarked, og selvfølgelig skal vi også forbi det traditionsrige julemarked i Gamla Stan. I Stockholm finder du både traditionelle markeder og nogle med et moderne twist.
Mange restauranter i byen tilbyder klassisk svensk julebord eller særlige julemenuer, så der er noget for enhver smag.
Alt det og meget mere skal vi opleve på vores togrejse til Stockholms julemarkeder.
Inkluderet i rejsen
- Togrejse København-Malmø-Stockholm t/r
- 3 nætter i Stockholm på Elite Hotel Adlon ****
- 3 x morgenmad (2.-4. dag)
- 1 x middag (1. dag)
- Byvandring i Stockholm
- Sporvognsbillet til Djurgården
- Rundvisning på Stockholms Stadhus, inkl. entré
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Praktiske informationer
Generelt om togrejser
Togrejser er en behagelig og komfortabel rejseform, der bringer os direkte til hovedbanegårde og dermed centrum af de større byer og hovedstæder, som vi besøger.
Til mange rejsemål i for eksempel Sverige og Tyskland er togrejsen ofte lige så hurtig som flyet, fordi vi ikke skal bruge tid på transfer til og fra lufthavnene. Samtidig er der bedre benplads og mulighed for at bevæge sig omkring i toget under rejsen.
På de længere strækninger med højhastighedstog er der ofte også en bistro med ombord, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer og lette retter.
Mange praktiske forhold er dog anderledes på en togrejse end ved en fly- eller busrejse, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på følgende punkter:
Bagage
Man er selv ansvarlig for sin bagage på hele rejsen - også ved eventuelle skift undervejs. Der kan være trapper ved ind- og udstigningsdøre samt på stationerne, og det er derfor vigtigt ikke tage mere bagage med end man selv nemt kan løfte.
På de fleste af vores rejser med tog ligger hotellerne indenfor nogle hundrede meters afstand til stationen, og vi går derfor fra stationen og til hotellet, hvis ikke andet er anført.
Når der er skift undervejs, lægger vi som udgangspunkt god tid ind således, at et skift kan foregå i et behageligt tempo.
Pladser i toget
På alle længere strækninger er der selvfølgelig altid reserveret plads til os. Der kan dog være kortere strækninger med eksempelvis tilslutningstog eller regionaltog på en udflugt, hvor det ikke er muligt at reservere plads.
Pladserne i toget tildeles af togselskaberne, og der kan være pladser, som vender mod køreretningen, ligesom der kan være begrænset udsyn ved enkelte pladser, med mindre det specifikt er anført, at vi benytter panoramatog.
Køreplaner
Rejserne planlægges ud fra de på forhånd tilgængelige køreplaner, og vi lægger så vidt som muligt ekstra tid ind ved eventuelle skiftestationer, så en eventuel forsinkelse ikke påvirker den videre rejse. Der kan dog opstå uforudsete ændringer i køreplanerne ved for eksempel sporarbejde, og køreplanerne er derfor kun vejledende.
En til to uger før afrejse fremsendes oplysninger med den aktuelle køreplan for rejsen. Vitus Rejsers egen rejseleder er med på hele rejsen og holder sig løbende opdateret med eventuelle ændringer, der måtte opstå med kort varsel.
Er togrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- dec
Togrejse · Nürnberg · Julemarked
Nürnberg er en af Tysklands mest betagende og idylliske byer. Med bindingsværkshuse, middelalderkirker, tykke bymure og et kæmpe slot er byen indbegrebet af levende historie. Her mødes en næsten eventyrlig middelalderstemning med et moderne storbyliv krydret med et væld af seværdigheder, museer og ikke mindst Tysklands nok mest berømte julemarked - Christkindlesmarkt.
Fra 4.499,-
Togrejse · Kufstein & Inndalen
Omgivet af bjerge, gennemstrømmet af Innfloden og bevogtet af den gamle fæstning er Kufstein indbegrebet af østrigsk charme. Vi bor på det 4-stjernede Hotel Auracher Löchl med floden til den ene side og byens hyggeligste gade til den anden. Med tog kører vi på 1. klasse, og på vores udflugter besøger vi Innsbruck, kører med tandhjulsbane og sejler på den smukke alpesø Achensee.
Ingen aktuelle afgange
- 2024:
- sep
Togrejse · München & Salzburg
Spændende togrejse med både natur- og kulturoplevelser i verdensklasse. Vi bor i de gamle kulturbyer München og Salzburg, og desuden tager vi på flotte udflugter med tandhjulsbane i både Tysklands og Østrigs bjerglandskaber. Fra historiske byer til smukke søer og sneklædte bjergtinder - denne rejse rummer det hele.
Fra 8.799,-
Togrejse · Bremen
Den gamle hansestad Bremen er en af Tysklands mest charmerende byer. På denne togrejse har vi god tid til at opleve det helt specielle bymiljø med gamle fiskerhuse, palæer og fremragende shoppingmuligheder. På en spændende byvandring ser vi Bremens gamle bydel, og så tager vi på en eksklusiv udflugt med rundvisning på det enorme Meyer Werft, hvor nogle af verdens største krydstogtsskibe bliver bygget.
Ingen aktuelle afgange