Transalpin Ekspressen · Fra Zürich til Wien
Fra 15.999,- pr. person
7 dage
- 2026:
- jun
- sep
- Unik togrejse gennem alperne
- Oplev både Zürich og Wien på samme tur
- En opvisning i alpernes smukke natur
- Gode hoteller nær hovedbanegårdene
Tag med på en spændende og anderledes togtur. Her rejser vi med Transalpin Ekspressen fra Zürich i Schweiz til Wien i Østrig. Turen fører os gennem bjergtagende landskaber, langs floder og til smukke byer som Innsbruck, Salzburg og Zell am See. Oplev Alpernes smukke natur glide forbi fra et togvindue.

Dyk ned i Alpernes hjerte med den ikoniske togrejse fra Zürich til Wien. Den legendariske Transalpin Ekspressen tager os på en betagende rejse gennem Schweiz’ og Østrigs mest spektakulære landskaber.
Fra det øjeblik toget forlader Zürich, åbner et panorama af krystalklare søer og dramatiske bjergtinder sig for dine øjne. Rejsen fortsætter gennem frodige dale og charmerende landsbyer, inden vi passerer majestætiske bjergpas.
Denne togtur er mere end blot transport; det er en rejse for sanserne, når de mange smukke og varierende landskaber glider forbi. Det hele kulminerer med ankomst i kejserbyen Wien.
Oplev en uforglemmelig tur, der skaber minder for livet.

Vi kører på 1. og 2. klasse på togene og har selvfølgelig sørget for pladsreservation.
Undervejs bor vi på gode hoteller nær hovedbanegårdene, så vi går altid til fods fra toget til hotellerne og retur til toget i de forskellige byer. Du skal selv håndtere din bagage og gå med den mellem 200 og 800 meter.
I alle byer inviterer vores rejseleder på en byvandring, og derudover er der god tid til at opleve byerne i dit eget tempo, enten inden dagens afgang med toget, eller når vi kommer frem til dagens by.
Vi har en dags pause fra togrejsen i Zell am See, en af Østrigs kendte feriebyer, både sommer og vinter. Zell am See er smukt beliggende ved Zeller See og med en charmerende gammel bymidte.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Zürich, Wien-København, inkl. indchecket bagage
- Alle flyskatter og -afgifter
- Transfer lufthavn-hotel med offentlig transport t/r
- Togrejse på 1. og 2. klasse, inkl. pladsreservation fra Zürich til Wien
- 1 nat i Zürich på Ibis Styles Zurich City Center***
- 1 nat i Innsbruck på IBIS Hotel Innsbruck***
- 2 nætter i Zell am See på Hotel Steinerwirt***
- 1 nat i Salzburg på ARTE Hotel Salzburg****
- 1 nat i Wien på Novotel Wien Hauptbahnhof****
- 6 x morgenmad (2.-7. dag)
- 1 x middag (6. dag)
- Byvandring i Zürich
- Byvandring i Innsbruck
- Byvandring i Zell am See
- Byvandring i Salzburg
- Byvandring i Wien
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er rundrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.

- 2026:
- mar
- apr
- maj
- sep
På opdagelse i Marokko
Oplev Marokkos mange kontraster fra ørkenens stilhed til byernes summen på denne opdagelsesrejse. Sanserne vækkes af eksotiske krydderier, farverige mosaikker og forførende musik, når vi besøger kejserbyerne Marrakech, Rabat, Fez og Meknès, ser ruinerne i Volubilis og mærker storbyens puls i uforglemmelige Casablanca.
Fra 12.999,-

- 2026:
- mar
- apr
- maj
- aug
- sep
- okt
På opdagelse i Portugal
Lad dig fortrylle af eventyrlige Portugal på denne smukke rundrejse, hvor vi drager ind i det sprudlende bagland. Her er kultur- og naturoplevelserne i højsædet, og vi runder rejsen af med afslapning ved Atlanterhavet i den stemningsfulde badeby Sesimbra.
Fra 13.999,-

- 2026:
- jun
- jul
- sep
Bretagne & Normandiet
Kom tæt på den nordfranske sjæl, og mærk kontrasten mellem Bretagnes vilde, ubændige natur og Normandiets fredelige, historiske charme. På denne indholdsrige rundrejse oplever vi blandt andet piratbyen Saint-Malo, klosterøen Mont Saint-Michel, Jeanne d'Arcs historiske Rouen og Monets have.
Fra 12.999,-

- 2026:
- apr
- maj
- sep
- okt
På opdagelse i Andalusien
Tag med på opdagelse i Andalusien, hvor vi dykker ned i regionens sjæl, livsglæde, kunst og arkitektur i byerne Granada, Úbeda, Baeza, Córdoba, Sevilla og Ronda. Glæd dig til en spændende rundrejse, med blandt andet et ophold på hulehotel og tid til afslapning ved Middelhavet.
Fra 11.999,-






